Fællesskabets betydning i selvansvarliggørelsens tidsalder

Abstract

Denne artikel tager udgangspunkt i recovery-tilgangens implicitte fordring om selvansvar ift. psykisk lidelse og problematiserer måden, hvorpå dette individualiseres som en del af arbejdet med recovery. Med afsæt i kulturhistorisk virksomhedsteori og økologisk psykologi søger artiklen at udforske og diskutere, hvordan det individuelle og kollektive ansvar er intimt forbundet, og hvad dette betyder i en socialpsykiatrisk praksissammenhæng. Det empiriske materiale udgøres af deltagerobservationer fra det japanske socialpsykiatriske tilbud, Bethel House, hvor man arbejder ud fra et motto om ”by myself, with others”. Her er arbejdet til dels centreret omkring ’tohjisha kenkyu’, en udforskende tilgang til psykiske vanskeligheder, og til dels et stærkt praksisfællesskab med fokus på fælles produktion af bl.a. jordbær og kombu. Artiklen påpeger nødvendigheden af en tydeligere prioritering af meningsfulde sociale fællesskaber i det socialpsykiatriske recovery-arbejde og et blik for betydningen af noget (meningsfuldt) at forpligte sig på – ellers risikerer fordringen om selv- ansvar at blive et tiltag, der fastlåser mennesker yderligere i deres tilværelser.