Reform eller stabilitet?

Resumé

Artiklens formål er at identificere, analysere og diskutere udviklingen af velfærdsrationa- lerne i de nationale politikker, der i perioden 2009-2019 er offentliggjort som politiske bud på at styre og forandre det psykiatriske område i Danmark. I lyset af Bacchis tilgang til analyse af politiske velfærdsrationaler undersøges de tre elementer, som tilsammen kon- stituerer rationalerne i politikkerne i perioden: 1) De generiske måder hvorpå målgrup- pen beskrives i perioden, 2) de politiske redskaber der foreslås til at forandre og håndtere målgruppen i perioden og 3) de begrundelser der bruges i politikkerne til at legitimere indsatserne gennem perioden. Målgruppen repræsenteres som risikable, syge, sårbare, om- kostningsfulde og i særlige tilfælde farlige og komplekse. Repræsentationen danner grund- lag for en betoning af civilsamfundets ansvar, frivillighed recovery og forebyggelse, mens fremstillingen af de farlige og komplekse lægger op til øget brug af tvang. Velfærdsrationa- lerne i perioden afspejler, at majoriteten af målgruppen frivilligt forventes at påtage sig rollen som risikabel, sårbar og psykisk syg og deltage i de beskrevne tiltag for ikke at belaste velfærdsstaten. Trods en politisk ambition om en omfattende reform af det psykiatriske område, der imødekommer udfordringer som stigmatisering, umyndiggørelse og ulighed i sundhed, reflekterer politikkerne i stigende grad, at staten er villig til at fratage hele eller dele af ikke-frivilligt-deltagende og farlige personers selvbestemmelse igennem perioden. Derved repræsenterer politikkernes velfærdsrationaler ikke et bud på en radikal ændring af psykiatriens struktur, organisering og funktion. I stedet har de sidste ti års velfærdspolitik- ker stabiliseret paradigmet i det eksisterende system, snarere end at radikalt reformere det.