At skabe sunde fremtider gennem forskning

Abstract

I international litteratur om sundhedsvidenskab og sundhedsvæsenet finder vi en bred og omfattende akademisk debat om begrebet ’translation’, og om hvordan sunde fremtider bedst kan sikres gennem en forskningsbaseret udvikling af sundhedsvæsenet. Denne debat påvirker sundheds- og forskningspolitik ved danske hospitaler, herunder også universitetshospitaler. Vigtigheden af translation fremhæves i regionernes forskningspolitikker og sundhedsfakulteternes forskningsstrategier og understøttes gennem en række offentlige og private fundingsatsninger. Begrebet translation refererer som oftest til en forestilling og et sæt af aktiviteter, hvor forskningsbaseret viden søges flyttet ’ind i’ klinisk praksis med henblik på at forbedre denne praksis, forbedre patientbehandling og forbedre den almene sundhed i befolkningen i fremtiden. Flere forskellige tilgange til translation bliver dog ofte blandet sammen i debatten, og tilgangene hviler ved nærmere undersøgelse på meget forskellige grundlæggende forståelser - fx på selve forholdet mellem forskning og praksis. Der er derfor behov for at analysere og adskille disse forestillinger om translation og at se nærmere på deres implicitte antagelser og forudsætninger. I denne artikel analyserer jeg tre gængse forståelser af translation for at pege på og diskutere forskellige og sameksisterende blikke på sundhedsforskningen og dennes vilkår og organiseringer i dag.