Gæsteredaktører:

Nanna Gram Ahlmark

Marie Broholm-Holst

Kamilla Nørtoft

I dette temanummer af TFSS inviterer vi til bidrag, som undersøger og udforsker ’sårbarhed’ som fænomen. 

Sårbarhed er et begreb, vi ofte støder på, i den sundheds- og socialpolitiske debat samt i forskningen. Der findes imidlertid ikke et veldefineret forskningsfelt knyttet til sårbarhed, teoretisk er begrebet underbelyst, og de antagelser, vi knytter til begrebet, er ikke altid ekspliciterede (Martin 2021)(Rogers et al., 2012). En væsentlig skelnen, der kan bidrage til konceptuel klarhed, er, hvorvidt sårbarhed undersøges som teoretisk, analytisk kategori (etic), eller som en situeret, oplevet erfaring (emic) (Spiers 2000). Nedenfor beskriver vi fire mulige overordnede teoretiske rammer (etic) for at undersøge sårbarhed, den sidste ramme omhandler forskerens egen sårbarhed i mødet med felten.

 

Sårbarhed som kontekst: udsathed

Ét teoretisk udgangspunkt, som ofte ses i sundheds- og socialvidenskabelig forskning, er forståelsen af sårbarhed som udsathed, udnyttelse, marginalisering, undertrykkelse og krænkelse af rettigheder (Martin 2021; Vallgårda 2019; Pedersen 2018; Fineman 2008). Dette perspektiv tager udgangspunkt i, at alle mennesker er sårbare over for bestemte sociale strukturer og ulighed, men nogle er mere sårbare end andre. Det er er fx forskelligt i hvilket omfang, vi eksponeres for risici, samt hvilke forudsætninger, vi har, for at håndtere dem (Rogers et al., 2012). Sårbarhed kan med denne forståelse ses som et kontekstuelt fænomen, der indebærer øget risiko for skade for bestemte individer eller grupper (Rogers et al., 2012).

Denne rammesætning af sårbarhed medfører desuden særlige opmærksomheder og responser i sundheds- og socialvæsen, i form af politikker, indsatser, sociale teknologier og tilgange. Det kan være særlige institutionelle tilbud, screeningsredskaber eller prioritering af relationelle kompetencer (Sodemann 2017). Det er væsentligt at udfolde de forståelser af sårbarhed, der ligger til grund for sådanne tiltag, herunder også risikoen for at, sårbarhed italesættes som noget, der primært hører til den udsatte/patientens individuelle vilkår og egenskaber, som Morten Sodemann argumenterer er tilfældet i Sundhedsstyrelsens kommunikation (Sodemann 2017).

 

Sårbarhed som ontologisk vilkår: en forudsætning for forbindelse

Et andet teoretisk afsæt for at undersøge sårbarhed er at betragte sårbarhed som en universel ontologisk tilstand ved den menneskelige eksistens – en grundlæggende tilstand, der manifesterer sig kropsligt, socialt og mentalt. I denne optik er ærindet ikke at undersøge sårbarhed som kontekstuelt fænomen, altså som et resultat af specifikke sociale eller politiske forhold, men som en grundlæggende dimension af det at være menneske. Mackenzie og kolleger skriver, at vores kropslighed er et vilkår, der indebærer, at vi har fysiske og materielle behov og således kan udsættes for sygdom og skade, vi er desuden sociale og følelsesmæssige væsener, og dermed emotionelt sårbare over for andre for eksempel i form af afvisning eller udstødelse (Mackenzie et al., 2014).

I forlængelse heraf har forskere inden for social- og samfundsvidenskaber fremhævet, at sårbarhed ikke blot rummer et grundvilkår, der handler om lidelse, men også potentiale for livsbekræftende processer, forbindelse og transformation. Filosoffen Havi Carell (2016) beskriver for eksempel, hvordan sygdom og lidelse kan åbne for en dybere bevidsthed om kroppen som levet og sanset. Når kroppen svigter, eller når den bliver centrum for smerte og ubehag, træder den frem i bevidstheden og vi konfronteres med vores afhængighed af og behov for omsorg fra andre. Antropologerne Trundle, Gibson og Bell (2019) betoner, hvordan sårbarhed ikke bør reduceres til afmagt, men kan rumme meningsfulde erfaringer med krop, sygdom og heling og fungere som et rum for forbindelse med andre og for agens. I deres feltarbejde med henholdsvis Veteraner fra atomprøvesprængninger og mennesker i hesteterapi, viser de, hvordan det at dele erfaringer med skrøbelighed kan skabe nye former for fællesskab og handlekraft. I tråd med dette peger Jonathan Herring (2016) på, at sundhed bør forstås gennem anerkendelsen af, at det ligger i menneskets natur at være sårbar, gensidigt afhængige og omsorgsfulde.

 

Sårbarhed som både kontekst og grundvilkår: livsfaser

En tredje teoretisk eller analytiske ramme for at undersøge sårbarhed, er at opdele menneskelivet i forskellige faser. Her kan sårbarhed både forstås og beskrives med henvisning til den forskellige menneskers sociologiske og kulturelle vilkår, altså noget kontekstuelt, og med henvisning til sårbarhed som et menneskeligt grundvilkår.

I forskellige livsfaser kan mennesker opleve eller være i særlig risiko for sårbarhed knyttet til overordnede perioder som barndom, ungdom, voksenliv og alderdom eller til særlige situationer i livet, som afspejler skiftende positioner og afhængigheder i forhold til andre mennesker. Mange mennesker kan være særligt sårbare i overgange forbundet med skiftende livssituationer, som typisk forbindes med eksempelvis ungdom (Hardgrove et al. 2014) eller alderdom (Grøn 2016). Livsforløbsforskning belyser, hvordan sårbarhed manifesterer sig på forskellige tidspunkter i et menneskes liv (Spini et al. 2017; Zittoun et al. 2023), og kan for eksempel undersøge, hvordan ulige adgang til ressourcer medfører forskellige retninger for individer og grupper og med tiden øger disse forskelle over et livsforløb (Cullati et al. 2018).

 

Sårbarhed i forskerens feltarbejde

Et fjerde perspektiv på sårbarhed, er at se på forbindelserne mellem forskeren og de mennesker, vedkommende arbejder med i sin forskning. Der er således, særligt i den antropologiske tradition, skrevet om forskerens egen position i det metodiske arbejde, og vigtigheden af, at man som forsker involverer sig (Hastrup 2009), hvilket indebærer at bringe sin egen sårbarhed i spil - ikke blot som et vilkår, men som en aktiv ressource til at skabe forbindelse til deltagerne i ens studie. Etiske retningslinjer, der har til formål at sikre deltagernes rettigheder og anonymitet, kan samtidig give anledning til krævende følelsesmæssigt arbejde for forskeren (Liamputtong, 2007; Melrose, 2002). Som Kaplan et al. (2022) påpeger, mangler etiske retningslinjer og protokoller generelt opmærksomhed på de udfordringer, som forskere møder under selve dataindsamlingen, og mange forskere er ikke tilstrækkeligt forberedte på at håndtere sensitive og skrøbelige situationer (Liamputtong, 2007). Den følelsesmæssige belastning, der kan være forbundet med forskning i individer og grupper kategoriseret som i sårbare positioner, er blevet betegnet som emotionelt arbejde (Liamputtong, 2007; Melrose, 2002). Dette begreb henviser til forskerens egne følelsesmæssige erfaringer i forbindelse med udførelsen af feltarbejde blandt særligt udsatte deltagere eller ved undersøgelse af følsomme emner. De dilemmaer, der udspringer af situationer, hvor involvering på den ene side er en forudsætning, og på den anden side følelsesmæssigt belastende - samt de praktiske løsninger på disse udfordringer, er kun undersøgt i begrænset omfang (Kaplan et al., 2022).

 

I dette temanummer inviterer vi bidrag, der udfolder sårbarhed som begreb, eksempelvis ud fra ovenstående perspektiver. Det er vores ønske at nuancere debatten om, hvordan sårbarhed kan forstås teoretisk og empirisk, og vi opfordrer derfor forfatterne til eksplicit at forholde sig til sårbarhed som begreb og analytisk kategori.

Bidragene kan tage afsæt i, men ikke er begrænset til, følgende spørgsmål, der trækker på forskellige teoretiske rammer, og er rettet mod forskellige individer og gruppers oplevelser af sårbarhed:

• Hvordan defineres sårbarhed ift. indsatser målrettet specifikke grupper og med hvilke implikationer?
• Hvordan kan målrettede forebyggelses- og sundhedstilbud påvirke oplevelsen af sårbarhed?
• Hvordan indlejres og omsættes forestillinger om sårbarhed i sociale teknologier – fx screeningsredskaber eller trivselsmålinger – og hvilke konsekvenser har det for dem, der kategoriseres som sårbare?
• Hvordan formes og forhandles sårbarhed i mødet mellem patienter og sundhedsprofessionelle?
• Hvordan spiller forestillinger om normalitet og selvstændighed ind i sundhedsprofessionelles vurdering af sårbarhed – og hvilke konsekvenser har det for adgang til behandling og omsorg?
• Hvordan påvirker sundhedssystemets organisering og logikker forståelsen og håndteringen af sårbarhed?
• Hvordan kan sårbarhed aktiveres som en kilde til handlekraft og transformation?
• Hvordan kan sårbarhed blive en kilde til forbindelse med andre?
• Hvordan opstår og opleves sårbarhed i forskellige livsfaser og livsovergange?
• På hvilke måder udspiller sårbarhed sig og er forbundet med specifikke begivenheder og tilstande i forskellige kulturelle kontekster?
• Hvilken rolle spiller og får fænomenet sårbarhed i forskerens metodologiske arbejde?

 

Bidrag kan være i form af originale forskningsartikler, oversigtsartikler eller konceptuelle artikler, der bidrager til forståelsen af sårbarhed og sundhed.

Manuskripter skal udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne angivet af Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Sundhed, som kan findes på tidsskriftets hjemmeside. Alle indsendte bidrag vil gennemgå en grundig peer-review-proces for at sikre højeste standarder for kvalitet og faglighed.

Indsend venligst dine manuskripter gennem tidsskriftets online system på tidsskriftets hjemmeside. (https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/login)

Hvis du har spørgsmål eller behøver yderligere information, bedes du kontakte temaredaktionen på naah@sdu.dk eller hovedredaktionen på auh.tfss@rm.dk eller tfss@sund.ku.dk 

 

Vigtige datoer:

Indsendelse af abstract senest 15. april 2026 (sendes til temaredaktionens hovedforfatter Nanna Gram Ahlmark på naah@sdu.dk)

Indsendelse af færdigt manuskript senest 1. september 2026.

Temanummeret ’Sårbarhed’ publiceres efterår 2027.

 

Referencer

Cullati, Stéphane, Claudine Burton-Jeangros, and Thomas Abel. "Vulnerability in health trajectories: life course perspectives." Schweizerische Zeitschrift für Soziologie= Revue Suisse de Sociologie= Swiss Journal of Sociology 44.2 (2018): 203-216.

Carel, H. (2016). Phenomenology of Illness, Oxford University Press

Ferreira JBB, Santos LLD, Ribeiro LC, Rodrigues Fracon BR, Wong S (2021). Vulnerability and Primary Health Care: An Integrative Literature Review. J Prim Care Community Health. Jan-Dec;12:21501327211049705.

Fineman, Martha Albertson (2008), The Vulnerable Subject Anchoring Equality in the Human Condition, Yale Journal of Law and Feminism, vol. 20(1): 1-23

Frederiksen HB, Kragstrup J, Dehlholm-Lambertsen B. (2010) Attachment in the doctor-patient relationship in general practice: a qualitative study. Scand J Prim Health Care.  28(3):185-90.

Grøn, Lone. "Old age and vulnerability between first, second and third person perspectives. Ethnographic explorations of aging in contemporary Denmark." Journal of Aging Studies 39 (2016): 21-30.

Hardgrove, Abby, et al. "Youth vulnerabilities in life course transitions." UNDP Occasional Paper, New York: UNDP (2014).

Haslund, Helle; Wind, Gitte (2018), Introduktion: Sundhed og sygdom i relation til børn og unge, Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 29: 5-13

Herring, J. (2016), Health as Vulnerability; Interdependence and Relationality. New Bioethics-a Multidisciplinary Journal of Biotechnology and the Body 22(1):18-32.

Ibrahim, B.A., Hussein, S.M. (2024) Relationship between resilience at work, work engagement and job satisfaction among engineers: a cross-sectional study. BMC Public Health 24, 1077.

Levasseur, M., et al., Scoping study of definitions and instruments measuring vulnerability in older adults. J Am Geriatr Soc, 2022. 70(1): p. 269-280.

Liamputtong, P. (2007), Researching the Vulnerable, SAGE Publications, Ltd.

Martin, Helle Max (2021), Sårbarhed og sundhed: En perspektivering. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 35: 23-31

Mackenzie, Catriona; Rogers, Wendy; and Dodds, Susan (2013), Introduction: What is Vulnerability, and Why Does It Matter for Moral Theory? I: Vulnerability: New Essays in Ethics and Feminist Philosophy (Mackenzie, C., W. Rogers & S. Dodds (red.), New York: Oxford Academic

Mackenzie, Catriona (2013), The Importance of Relational Autonomy and Capabilities for an Ethics of Vulnerability (kapitel 1), I: Vulnerability: New Essays in Ethics and Feminist Philosophy (Mackenzie, C., W. Rogers & S. Dodds (red.), New York: Oxford Academic

Melrose, M. (2002). Labour pains: some considerations on the difficulties of researching juvenile prostitution. International Journal of Social Research Methodology: Theory & Practice, 5(4), 333–351.

Merleau-Ponty, M. (2012). Phenomenology of Perception (D. A. Landes, Trans.). London: Routledge. (Originalt, 1945).

Hastrup, K. (2009). Videnskabelig Praksis. Det Etiske felt I Antropologien. I Mellem mennesker. En grundbog antroplogisk i 

Trundle, C., H. Gibson and L. Bell (2019). "Vulnerable articulations: the opportunities and challenges of illness and recovery." Anthropology & medicine 26(2): 197-212.

Pedersen, Pia Vivian (2018). Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Rogers, W., Mackenzie, C., & Dodds, S. (2012). Why bioethics needs a concept of vulnerability. International Journal of Feminist Approaches to Bioethics, 5(2), 11-38. https://doi.org/10.3138/ijfab.5.2.11

Sodemann, M. (2017). Sårbar? det kan du selv være: Sundhedsvæsnets rolle i patienters sårbarhed. Odense: OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.

 Spiers J. (2000). New perspectives on vulnerability using emic and etic approaches. J Adv Nursing 31(3):715-21. 

Spini, D., Bernardi, L., & Oris, M. (2017). Toward a life course framework for studying vulnerability. Research in Human Development, 14(1), 5-25.

Vallgårda, S. (2019). Hvordan mindsker vi uligheden i sundhed? København: Informations Forlag

Zittoun, T., Gillespie, A., & Bernal Marcos, M. J. (2024). Development and vulnerability across the lifecourse. Culture & Psychology, 30(4), 813-840.