Call: Racialisering

2025-08-25

Call: Racialisering

Gæsteredaktører:

Nina Halberg

Sarah Hamed

Mari Holen

Trine Schifter Larsen

Vi inviterer hermed til at indsende bidrag til Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Sundhed i et særnummer med temaet ”Racialisering”.

Ideer om ’race’-hierarkier opstod under oplysningstiden, hvor europæiske intellektuelle beskrev hypoteser, teorier og taxonomier om ’race’. Det skete samtidig med den europæiske imperialisme og var med til at skabe grundlag for, og legitimering af, den verdensomspændende kolonialisering og kolonitidens praksisser (Andreassen et al., 2023; Jensen et al., 2021; Justesen, 2003). Mens ’race’ som biologisk og genetisk fænomen blev modbevist efter 2. verdenskrig, påvirker ’race’ fortsat menneskers levede liv som social kategori. Racisme beskriver hvordan raceideologier og racehierarkier fortsat eksisterer og forskelsbehandler mennesker både sundhedsmæssigt, politisk, socialt og institutionelt (Hamed et al., 2024).

Vi ønsker med dette temanummer at åbne op for en række spørgsmål til hvordan ideer om ’race’ fortsat har, og får, betydning for, hvordan mennesker opfattes, kategoriseres, behandles og mødes i sundhedsvæsnet i krydsfelter mellem politik, sundhedsprofessioner og institutioner. Det kan forstås igennem racialisering, som beskriver den proces, og handling, hvorved mennesker på baggrund af sociale markører som fx udseende, navn, beklædning, religion og sprog, implicit eller eksplicit tillægges særlige forventninger eller kategoriseringer – både i samfundet, men også i sundhedsvæsnet (Halberg & Skadegård, 2025).

Mens moderne medicin udvikledes i årene efter 2. verdenskrig og revolutionerede den behandling der kunne tilbydes, har feltet også en racialiseret historie, for eksempel gennem hvidhed, som udgør en usagt norm, der ofte overses eller ignoreres som racial kategori (De Sousa & Varcoe, 2022; McIntosh & Cleveland, 1990; Zaidi et al., 2023). Racialisering henviser derved både til minoritetsracialiserede såvel som majoritetsracialiserede. Desuden bliver racialiseringsprocesser til i tæt samspil med andre kategoriseringer som fx køn og klasse og skal derfor forstås som intersektionelle (Guschke et al. 2023). Med det intersektionelle perspektiv følger også en bevidsthed om moderne medicins implicitte fundament indenfor hvidhed, androcentrisme og heteronormativitet (Epstein, 2008; Halberg, 2024; Harding, 2015).

Historisk erstattede etnicitet ’race’ som central kategori til at definere forskelle i Europa efter 2. verdenskrig og i takt med den europæiske afkolonialisering samt modbevisningen af biologiske ’racer’ (Halberg & Skadegård, 2025; Keskinen, 2022). Det har også betydet, at etnicitet og kultur har fået en fremtrædende rolle i en europæisk sundhedskontekst, begreber der til tider er blevet beskrevet som mere neutrale (Bradby et al., 2019; Halberg et al., 2022; Hilario et al., 2018). Samtidig forbindes etnicitet og kultur også med mange af de samme implikationer, som ’race’ i kraft af deres sociale kategorisering (Hamed et al., 2024; Hilario et al., 2018). Med dette call vil vi derfor også lægge op til både epistemologiske og historiske drøftelser af betydningen for, forskelle mellem og tilgange til, ’race’ og etnicitet.

Kontekstuelt er der i Danmark et stort politisk og samfundsmæssigt fokus på social ulighed i sundhed. Men mens geografisk og socioøkonomisk ulighed er højaktuelle, er fokus på etnisk og racial ulighed ofte fraværende (se fx Kjeld et al., 2022). I Norden har stærke ideologier fra velfærdsstaten om social egalitarisme skabt det, der er blevet kaldt nordisk exceptionalisme – en forestilling og et selvbillede af solidaritet, kollektivisme, lighed og tolerance, som samtidig skaber et selvbillede, der bygger på en postracial, farveblind og ikke-kolonial fortid (Bradby et al., 2019; Goldberg, 2006; Halberg et al., 2022; Hervik, 2019).

Vi ønsker at sætte fokus på hvad vi oplever som et skisma mellem nordisk exceptionalisme, sundhedsvæsnets idealer om evidens, lighed og objektivitet og moderne medicins implicitte fundament. Vi finder det interessant, at der i et land som Danmark, hvor mange oplever racisme, og hvor der samtidig er et stærkt fokus på ulighed i sundhed, ikke er mere fokus på kritiske sundhedsstudier af racialisering – ikke mindst i lyset af Danmarks (post)koloniale bånd og historiske rolle indenfor racebiologisk forskning og tænkning i sundhedsvidenskaben (Guschke et al., 2023; Jensen et al., 2021; Justesen, 2003; Palmberg, 2009). Vi håber derfor, at dette særnummer kan bidrage til udviklingen af et vigtigt felt i en dansk sundhedskontekst.

Vi modtager gerne alle typer af studier inklusive kvantitative, kvalitative, historiske, empiriske, interventioner, teoretiske og konceptuelle. Vi byder bidrag velkomne, der eksempelvis omhandler:

  • Afdækning af tilblivelse eller processer med minoritets- eller majoritetsracialisering i sundhedskontekster herunder teoretiske perspektiver, metodiske tilgange og empiriske undersøgelser
  • Analytiske, historiske og epistemologiske bidrag til forståelser, forhold og adskillelser mellem ”race” og etnicitet, diskrimination og racisme
  • Perspektiver på, og arbejde med, repræsentation, DEI (diversitet, lige muligheder & inklusion), anti-diskrimination eller anti-racisme i sundhedsfagligt lederskab og i forskning
  • Diskussioner af hvordan vi kan måle og/eller studere/vurdere hyppighed og grader af uretfærdighed og racialisering
  • Studier af racisme, diskrimination og fejl- og underbehandling i sundhedsvæsnet
  • Bidrag til debat om hvordan ”race”, etnicitet eller kultur undgås eller appliceres som begreb, variabel eller kategori i sundhedsvidenskabelig forskning
  • Refleksioner over egen positionering
  • Dekoloniale eller postkoloniale undersøgelser af sundhedsvidenskaben og sundhedsvæsnet i Danmark

Temanummeret om racialisering er inspireret af kritisk sundhedsforskning og trækker på kritisk kønsteoretiske perspektiver, kritisk raceteori, poststrukturalisme og postkoloniske/dekoloniale perspektiver. Herunder er centrale tekster og værker:

  • Goldberg, David Theo (2006). Racial Europeanization. Ethnic and Racial Studies.
  • Bonilla-Silva, Eduardo (2009). Racism without Racists: Color-Blind Racism and the Persistence of Racial Inequality in America. Rowman & Littlefield Publishers
  • Said, Edward (1979). Orientalism. Vintage.
  • Fanon, Frantz (1967). Black Skin, White Masks. Pluto Press.
  • Collins, Patricia Hills (2019). Intersectionality as Critical Social Theory. Duke University Press.
  • Crenshaw, Kimberlé (1990). Mapping the Margins: Intersectionality, Identity Politics, and Violence against Women of Color. Stanford Law Review, 43, 1241
  • Haraway, Donna (1988). Situated Knowledges: The Science Question in Feminism and the Privilege of Partial Perspective. Feminist Studies, 14(3), 575–599.
  • Spivak, Gayatri Chakravorty (2004). Can the Subaltern Speak? In Imperialism. Routledge.
  • Epstein, Steven (2008). Inclusion: The politics of difference in medical research. University of Chicago Press.
  • Ahmed, Sara (2012). On Being Included: Racism and Diversity in Institutional Life. In On Being Included. Duke University Press.

Listen er dog ikke udtømmende og andre teoretiske perspektiver og problemfelter er velkomne.

 

Praktisk information

Bidrag til temanummeret kan være i form af originale forskningsartikler, oversigtsartikler eller konceptuelle artikler, der bidrager til udvikling af racialiseringstematikker.

Manuskripter skal udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne angivet af Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Sundhed, som kan findes på tidsskriftets hjemmeside. Indsend venligst dine manuskripter gennem tidsskriftets online system på tidsskriftets hjemmeside. (https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/login)

Hvis du har spørgsmål eller behøver yderligere information, bedes du kontakte temaredaktionen via nina.halberg@regionh.dk  eller hovedredaktionen på auh.tfss@rm.dk eller tfss@sund.ku.dk.

 

Vigtige datoer:

Indsendelse af abstract 15. oktober 2025 (sendes til temaredaktionen ved nina.halberg@regionh.dk).

Deadline for indsendelse af manuskripter til temanummeret i Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund er d. 1. marts 2026.

Nummeret udgives i maj 2027.

 

Referencer

Andreassen, R., Keskinen, S., Lundström, C., & Tate, S. A. (2023). Introduction: Writing a Handbook on critical race and whiteness theory in the time of Black Lives Matter and anti-racism backlash. In The Routledge International Handbook of New Critical Race and Whiteness Studies. Routledge.

Bradby, H., Thapar-Björkert, S., Hamed, S., & Ahlberg, B. M. (2019). Undoing the unspeakable: Researching racism in Swedish healthcare using a participatory process to build dialogue. Health Research Policy and Systems, 17(1), 43. https://doi.org/10.1186/s12961-019-0443-0

De Sousa, I., & Varcoe, C. (2022). Centering Black feminist thought in nursing praxis. Nursing Inquiry, 29(1), e12473.

Epstein, S. (2008). Inclusion: The Politics of Difference in Medical Research. University of Chicago Press.

Goldberg, D. T. (2006). Racial Europeanization. Ethnic and Racial Studies, 29(2), 331–364. https://doi.org/10.1080/01419870500465611

Guschke, B. L., Khawaja, I., & Myong, L. (2023). Racialization and Racism in Denmark. Kvinder, Køn & Forskning, 8–20. https://doi.org/10.7146/kkf.v36i2.141914

Halberg, N. (2024). Someone like me; I go after staff with good vibes: An ethnographic study of ethnically minoritized patients in Danish healthcare through an equity lens. Roskilde Universitet.

Halberg, N., Larsen, T. S., & Holen, M. (2022). Ethnic minority patients in healthcare from a Scandinavian welfare perspective: The case of Denmark. Nursing Inquiry, 29(1), e12457. https://doi.org/10.1111/nin.12457

Halberg, N., & Skadegård, M. (2025). Racialisering. In P. Dreyer & B. Martinsen (Eds.), Nutidige kropsopfattelser og deres betydning for sygeplejepraksis. Gads Forlag.

Hamed, S., Bradby, H., Thapar-Björkert, S., & Ahlberg, B. M. (2024). Healthcare staff’s racialized talk: The perpetuation of racism in healthcare. Social Science & Medicine, 355, 117085. https://doi.org/10.1016/j.socscimed.2024.117085

Harding, S. (2015). Stronger Objectivity for Sciences from Below. In S. Harding (Ed.), Objectivity and Diversity: Another Logic of Scientific Research (p. 0). University of Chicago Press. https://doi.org/10.7208/chicago/9780226241531.003.0002

Hervik, P. (2019). Racialization in the Nordic Countries: An Introduction. In P. Hervik (Ed.), Racialization, Racism, and Anti-Racism in the Nordic Countries (pp. 3–37). Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-319-74630-2_1

Hilario, C. T., Browne, A. J., & McFadden, A. (2018). The influence of democratic racism in nursing inquiry. Nursing Inquiry, 25(1), e12213. https://doi.org/10.1111/nin.12213

Jensen, M. L., Agyemang, G., & Lehman, C. R. (2021). Accountabilities, invisibilities and silences in a Danish slave trading company on the Gold Coast in the early 18th century. Critical Perspectives on Accounting, 77, 102181. https://doi.org/10.1016/j.cpa.2020.102181

Justesen, P. (2003). Racisme og diskrimination: Danmark og menneskerettighederne. Akademisk.

Keskinen, S. (2022). Mobilising the Racialised “Others”: Postethnic Activism, Neoliberalisation and Racial Politics. Routledge. https://doi.org/10.4324/9781003002031

Kjeld, S., Brautsch, L., Svartá, D., Hansen, A., Andersen, S., & Danielsen, D. (2022). Social ulighed i mødet med sundhedsvæsenet.

McIntosh, P., & Cleveland, C. (1990). White privilege: Unpacking the invisible knapsack. http://jstor.org/stable/community.30714426

Palmberg, M. (2009). The Nordic Colonial Mind. In Complying With Colonialism. Routledge.

Zaidi, Z., Rockich-Winston, N., Chow, C., Martin, P. C., Onumah, C., & Wyatt, T. (2023). Whiteness theory and the (in)visible hierarchy in medical education. Medical Education, 57(10), Article 10. https://doi.org/10.1111/medu.15124