Årg. 23 Nr. 41 (2024): Omsorg Under Forandring 2: Omsorgens Relationer
Originalartikler

Sammen om omsorg og sygdom. Ældre ægtepars hverdagsliv hvor begge er syge.

Gitte Wind
Bio

Publiceret 2024-12-03

Nøgleord

  • Ældre,
  • Ægtepar,
  • hverdagsliv,
  • sygdom,
  • omsorg,
  • velfærdsstat
  • ...Mere
    Mindre

Citation/Eksport

Vedsegaard, H., & Wind, G. (2024). Sammen om omsorg og sygdom. Ældre ægtepars hverdagsliv hvor begge er syge . Tidsskrift for Forskning I Sygdom Og Samfund, 23(41). https://doi.org/10.7146/tfss.v23i41.141378

Resumé

Ældre samboende ægtepar, hvor begge ægtefæller er syge, er samtidig hinandens pårørende. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan hverdagslivet med omsorg og sygdom udfolder sig blandt ældre ægtepar, som i forskelligt omfang modtager kommunalt visiteret hjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje. På baggrund heraf vil vi diskutere og udfordre den traditionelle dikotomiske forståelse af rollerne patient versus pårørende, som opstår i mødet med velfærdsstaten. Artiklen bygger på otte semistrukturerede dybdegående interviews med fem samboende ældre ægtepar. Med udgangspunkt i ægteparret Doris og Jens, og inddragelse af de fire øvrige ægtepars oplevelser og erfaringer, undersøges hvordan ægteparrene er sammen om omsorg og sygdom. Analysens tematikker: når omsorg primært går den ene vej; i ’to-somhed’ om omsorg og sygdom; og sprækker af lys i et hverdagsliv med sygdom viser, at velfærdsstaten indgår som væsentlig betingelse og aktør for hvordan ægteparrene er sammen om omsorg og sygdom. Det er også tydeligt, at ægteparrene i mødet med velfærdsstatens sundhedsprofessionelle rammesættes i rollerne som henholdsvis patient og pårørende i en dikotomisk forståelse, hvilket vi udfordrer i artiklen, da begge ægtefæller er syge og er hinandens pårørende. Den dikotomiske opdeling i patient og pårørende opløses hermed og tydeliggør, hvordan omsorg flyder på forskellig vis mellem de to syge ægtefæller. Det får betydning i mødet mellem det ældre ægtepar og sundhedsvæsnet og for de forventninger, der er til personen, der kategoriseres som den pårørende. 

Referencer

  1. Andersen, J. (2022). Sundhedsøkonom: Ældreplejen skal være mere 'sydlandsk'. DR https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/sundhedsoekonom-aeldreplejen-skal-vaere-mere-sydlandsk. [Besøgt 20.10.23]
  2. Antonelli, M.T., Grace, P. J., & Boltz, M. (2020). Mutual caregiving: Living meaningfully as an older couple. International Journal of Older People Nursing, 15(4), e12340–n/a. https://doi.org/10.1111/opn.12340
  3. Danske Patienter, (2022). Hvad har pårørende krav på? www.danskepatienter.dk [Besøgt 20.10.23]
  4. Forfatter 2008
  5. Forfatter 2019
  6. Gant, V. (2010). Older Carers and Adults with Learning Disabilities: Stress and Reciprocal Care. Mental Health and Learning Disabilities Research and Practice, 7 (2), 159-172. http://dx.doi.org/10.5920/mhldrp.2010.72159
  7. Helse- og omsorgsdepartementet, (2020). Vi – de pårørende. Regjeringens pårørendestrategi og handlingsplan. Norge. https://www.regjeringen.no/contentassets/08948819b8244ec893d90a66deb1aa4a/vi-de-parorende.pdf [Besøgt 20.10.23]
  8. Ekström, H., Auoja, N.L., Elmståhl, S., & Sandin Wranker, L. (2020). High Burden among Older Family Caregivers is Associated with High Prevalence of Symptoms: Data from the Swedish Study "Good Aging in Skåne (GÅS)". Journal of Aging Research, 5272130. https://doi.org/10.1155/2020/5272130
  9. Eriksson, E., Wejåker, M., Danhard, A., Nilsson, A., & Kristofferzon ML. (2019). Living with a spouse with chronic illness – the challenge of balancing demands and resources. BMC Public Health, 19, 422 https://doi.org/10.1186/s12889-019-6800-7
  10. Indenrigs- og sundhedsministeriet, (2023). Bekendtgørelse af sundhedsloven, LBK nr. 1011 af 17/06/2023. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1011 [Besøgt 20.10.23]
  11. KL (2017) Analysenotat: Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske indlæggelser. https://www.kl.dk/media/18575/udvikling-i-indlaeggelsesvarighed-for-somatiske-indlaeggelser.pdf [Besøgt 20.10.23]
  12. Kure, J. (2018). Pårørende – budskaber, barrierer og løsninger En rundspørge blandt patient- og pårørendeforeninger. Danske Patienter
  13. Mol, A., Moser, I., & Pols, J. (2010). Care in Practice. On Tinkering in Clinics, Homes and farms. Bielefeld: transcript Verlag
  14. Møller, J.J.K., Dieperink, K., Rottmann, N., & Mikkelsen, T.B. (2020). Pårørendestøtte. Kortlægning af støtte til pårørende til borgere/patienter med fem udvalgte livstruende sygdomme i kommuner og på hospitaler. REHPA
  15. Navne, L.E., & Wiuff, M.B. (2011) Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering. Dansk Sundhedsinstitut
  16. Oute, J., & Glasdam, S. (2022). Opgaveglidning og ansvarsforskydning i konkurrencestaten – et etnografisk studie af inddragelse og ansvarliggørelse af pårørende i psykiatriskpraksis. I H.Vike, B. Karlsson, & R. Sundet (Red.) Velferdsstatens transformasjoner (pp. 256–276). Fagbokforlaget. DOI: https://doi.org/10.55669/oa200911
  17. Pedersen, M.H., & Larsen F.B. (2022). Multisygdom i den danske befolkning – forekomsten af multisygdomsmønstre og sammenhængen med sociodemografiske faktorer og helbredsrelateret livskvalitet. Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland.
  18. Plöthner, M., Schmidt, K., de Jong, L., Zeidler, J., & Damm, K. (2019). Needs and preferences of informal caregivers regarding outpatient care for the elderly: a systematic literature review. BMC Geriatrics, 19, 82 https://doi.org/10.1186/s12877-019-1068-4
  19. Schwartz, J. (2004). ENQUETE: Pårørende. Tidsskriftet Antropologi, 50 https://doi.org/10.7146/ta.v0i50.106935
  20. Socialdepartementet. (2022). Nationell anhörigstrategi - inom hälso- och sjukvård och omsorg. Sverige. https://www.regeringen.se/rattsliga-dokument/departementsserien-och-promemorior/2022/04/nationell-anhorigstrategi---inom-halso--och-sjukvard-och-omsorg/ [Besøgt 20.10.23]
  21. Social-, bolig- og ældreministeriet. Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 1089 af 16/08/2023 § 83, §84. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1089 [Besøgt 20.10.23]
  22. Stie, M., Pedersen, AL., Koustrup, P., Winther, B., Hoeck, B., & Delmar, C. (2020). Ansvarlige, men i anden række – en kritisk diskursanalyse af pårørendeinddragelse. Nordisk sygeplejeforskning, 10(3), 185-200 DOI: https://doi.org/10.18261/issn.1892-2686-2020-03-05
  23. Sundhedsstyrelsen (2023). Det gode samarbejde med pårørende i ældreplejen. https://sst.dk/da/vaerdighed/temaer/paaroerende/haandbog-om-det-gode-samarbejde-med-paaroerende [Besøgt 20.10.23]
  24. Torgé, C.J. (2014). Freedom and imperative: mutual care between older spouses with physical disabilities. Journal of Family Nursing, 20(2), 204–225. https://doi.org/10.1177/1074840714524058
  25. Tran, V.T., Barnes, C., Montori, V.M., Falissard, B., & Ravaud, F. (2015). Taxonomy of the burden of treatment: a multi-country web-based qualitative study of patients with chronic conditions. BMC Medicine 13, 115 https://doi.org/10.1186/s12916-015-0356-x
  26. Tronto, J.C. (1993) Moral Boundaries. A political argument for an ethic of care. New York/London: Routledge.
  27. Tronto, J. C. (1998). An Ethic of Care. Generations: Journal of the American Society on Aging, 22(3), 15–20. http://www.jstor.org/stable/44875693
  28. Unece (2019). The challenging roles of informal carers. UNECE Policy Brief on Ageing No. 22.
  29. Worthington A., Rooney P., & Hannan R. (2013). The Triangle of Care. Carers Trust https://www.bdct.nhs.uk/wp-content/uploads/2016/12/Triangle-of-Care-Intro-PDF.pdf [Besøgt 20.10.23]