Sammen om omsorg og sygdom. Ældre ægtepars hverdagsliv hvor begge er syge.

Resumé

Ældre samboende ægtepar, hvor begge ægtefæller er syge, er samtidig hinandens pårørende. I denne artikel vil vi undersøge, hvordan hverdagslivet med omsorg og sygdom udfolder sig blandt ældre ægtepar, som i forskelligt omfang modtager kommunalt visiteret hjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje. På baggrund heraf vil vi diskutere og udfordre den traditionelle dikotomiske forståelse af rollerne patient versus pårørende, som opstår i mødet med velfærdsstaten. Artiklen bygger på otte semistrukturerede dybdegående interviews med fem samboende ældre ægtepar. Med udgangspunkt i ægteparret Doris og Jens, og inddragelse af de fire øvrige ægtepars oplevelser og erfaringer, undersøges hvordan ægteparrene er sammen om omsorg og sygdom. Analysens tematikker: når omsorg primært går den ene vej; i ’to-somhed’ om omsorg og sygdom; og sprækker af lys i et hverdagsliv med sygdom viser, at velfærdsstaten indgår som væsentlig betingelse og aktør for hvordan ægteparrene er sammen om omsorg og sygdom. Det er også tydeligt, at ægteparrene i mødet med velfærdsstatens sundhedsprofessionelle rammesættes i rollerne som henholdsvis patient og pårørende i en dikotomisk forståelse, hvilket vi udfordrer i artiklen, da begge ægtefæller er syge og er hinandens pårørende. Den dikotomiske opdeling i patient og pårørende opløses hermed og tydeliggør, hvordan omsorg flyder på forskellig vis mellem de to syge ægtefæller. Det får betydning i mødet mellem det ældre ægtepar og sundhedsvæsnet og for de forventninger, der er til personen, der kategoriseres som den pårørende.