Publiceret 2023-06-20
Citation/Eksport
Resumé
Den tyske sociolog Hartmut Rosa påpeger, at vi, i hvad han omtaler som accelerationssam-fundet, har en tendens til at overse det ukontrollerbare – vi har glemt, hvad det vil sige at være i et modtagende resonansforhold med verden. Denne tendens har også betydning for vores forståelse af og forbindelse med det spirituelle i dødens nærvær. Livstruende sygdom forandrer livet og den planlagte livsbane. Man kan opleve sig afkoblet fra sig selv og verden i konfrontationen med en forandring af kroppen og hverdagslivet, der er uden for ens egen kontrol. Artiklen undersøger en mulig forståelse af ’det spirituelle’ som resonansrum, der kan forbinde det døende menneske og dets pårørende med verden trods sygdom og forestå-ende død. Artiklen tager afsæt i eksempler fra palliativ praksis reflekteret i lyset af Rosas resonansteori. Analysen bidrager med nogle samtidsbilleder af mulighedsrum for resonans i dødens nærvær. Sådanne rum relaterer sig til, hvad det enkelte menneske finder betyd-ningsfuldt. De fremtræder som modbilleder til, hvad vi med Rosa kan kalde et ’aggressi-onsforhold’ til døden drevet af ideen om kontrol over den døende krop. Hermed lægges op til en bred forståelse af spiritualitet, der kan være et relevant fokus for mange faggrupper i det palliative felt. Men resonans er en modus og ikke et kvantificerbart mål. Et fokus på resonans fordrer derfor en tilgang, hvor der institutionelt og hos den enkelte praktiker er fokus på mulighedsbetingelserne for at åbne resonansrum, der taler til det døende menne-ske og dets pårørende.
Referencer
- Litteratur
- Ariès, Philippe (1981). The Hour of Our Death. Oxford: Oxford University Press.
- Bauman, Z. (2006). ”Overlevelse som en social konstruktion”, i M. H. Jacobsen (red.): Baumans Mosaik. Essays af Zygmunt Bauman om etik, kritik og utopi 1990-2005. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
- Christoffersen, S.Aa. (2010). Tid, rum og transcendens hos K.E. Løgstrup. SLAGMARK #57: VENDINGEN MOD RUMMET. Besøgt 14-03-2022: https://www.slagmark.dk/slagmark57
- Dalgaard, K.M. (2017). ”Tid og rum”. I Hospice.: Æstetik, eksistens og omsorg (s. 93-104). København: Munksgaard.
- Elias, Norbert (1992). The Loneliness of the Dying. Blackwell: Oxford.
- Graven, V., Petersen, A., & Timm, H. U. (2021). Hospice Care: Between Existential and Medical Hope. Mortality, 26(3), 326-342. https://doi.org/10.1080/13576275.2020.1803249
- Graven, V.P., & Timm, H. U. (2019). Hospice Philosophy in Practice: Toward an Authentic Death. Omega: Journal of Death and Dying, 83(2), 325-342. https://doi.org/10.1177/0030222819852850
- Graven, V.P. (2015). Hospicefilosofi i praksis: Eksistentiel/åndelig omsorg for døende på hospice. Aalborg Universitetsforlag. https://doi.org/10.5278/vbn.phd.socsci.00012
- Jacobsen, M. H. (2021). Introduction: The Whole World Is Watching – Death in a Spectacular Age. I M. H. Jacobsen (red.), The Age of Spectacular Death (pp. 1-19). Routledge.
- Jacobsen, M. H. (2016). "Spectacular Death": Proposing a New Fifth Phase to Philippe Ariès’s Admirable History of Death. Humanities, 5(2), 1-20. https://doi.org/10.3390/h5020019
- Kierkegaard, S. Aa. (1995), Sygdommen til Døden. I Samlede Værker bind 15. København: Gyldendals Bogklubber.
- Kierkegaard, S. (1994). Enten-Eller bd. 2. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S.
- Kierkegaard, S.1991. Begrebet Angest. København: Borgen.
- Kjeldsen, K.M. (2017). ”Hospicearkitektur”. I Hospice.: Æstetik, eksistens og omsorg (s. 57-66). København: Munksgaard.
- Kjær, T. A. (2015): Kan sundhedsvæsenet rumme det lidende menneske? i T.A. Kjær & K. Martinsen (red.), Utenfor tellekantene (s. 13-27) Bergen: Fagbokforlaget.Kjær, T. A. (2015).
- Leget, C. (2021). Freedom and unavailability: The art of dying in the age of spectacular death. I M. H. Jacobsen (Ed.), The Age of Spectacular Death (s. 184-198). Routledge.
- Leget, C. (2017). Art of Living, Art of Dying. Spiritual care for a good death. London and Philadelphia: Jessica Kingsley Publishers.
- Løgstrup, K.E. (1995 II). Kunst og erkendelse. Kunstfilosofiske betragtninger. Metafysik II. 2. Udgave. København: Gyldendal.
- Løgstrup, K.E. (1995 III). Ophav og omgivelse. Betragtninger over historie og natur. Metafysik III. 2. udgave. København: Gyldendal.
- Løgstrup, K.E. (1995 IV). Skabelse og tilintetgørelse. Religionsfilosofiske betragtninger. Metafysik IV. 2. udgave. København: Gyldendal.
- Løgstrup, K.E. (1994). Opgør med Kierkegaard. København: Gyldendal.
- Van Manen, M. (1990). Researching Lived Experience. NY: State University of New York Press.
- Martinsen, K. Med bidrag af T. A. Kjær (2018). Bevægelig berørt. Bergen: Fagbokforlaget.
- Martinsen, K. (1998). Fænomenologi og Omsorg. Tre dialoger med efterord af Katie Erikson. København: Gads Forlag.
- Moestrup, Lene & Hansen, Helle Ploug (2014). ”Existential Concerns About Death: A qualitative Study of Dying Patients in a Danish Hospice”. The American Journal of Hospice and Palliative Medicine, 32(4):427-436. https://doi.org/10.1177%2F1049909114523828
- Nielsen, S.M.L. (2017). Stemningsrum. I Hospice.: Æstetik, eksistens og omsorg (s. 79-92). København: Munksgaard.
- Rosa, H. (2020). Det ukontrollerbare. København: Eksistensen.
- Rosa, H. (2019). Resonance. A Sociology of Our Relationship to the World. Cambridge: Polity Press.
- Rosa, H. (2014). Fremmedgørelse og acceleration. København: Hans Reitzels Forlag.
- Saunders, C. (2021) Bliv her og våg: Inspirationen bag hospicefilosofien. REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Pallation. Besøgt 14-03-2022: https://www.rehpa.dk/wp-content/uploads/2021/05/Bliv-her-og-vaag-online.pdf
- Steenfeldt, V. Ø. (2017). ”Æstetik og omsorg”. I Hospice.: Æstetik, eksistens og omsorg (s. 67-78). København: Munksgaard.
- Viftrup, D. T., Hvidt, N. C., & Prinds, C. (2021). Dignity in end-of-life care at hospice: An Action Research Study. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 35(2), 420-429. https://doi.org/10.1111/scs.12872
- Walter, T. (2015). ”Secularisation” In: C.M. Parkes & W. Young, eds. Death and Bereavement Across Cultures, London: Routledge.