Nr. 57 (2010): Vendingen mod rummet
Vores tidsalder lader sig ifølge Foucault, i modsætning til det historiebesatte 19. århundrede, begribe som rummets tidsalder. Ifølge Foucault sker denne rummets renæssance på baggrund af en lang periode i tænkningens historie, hvor rummet er blevet forbundet med det fikserede, ikkedialektiske og immobile, hvorimod tiden er blevet forbundet med rigdom, liv, dialektik og frugtbarhed. Med dette nummer af SLAGMARK samler vi Foucaults handske op. I en række bidrag udforskes den interdisciplinære reorientering omkring begreberne rum og sted. Gennemgående ser vi med den såkaldt spatiale vending en stigende opmærksomhed på rummets evne til at samle, rumme og situere menneskelivet. Mennesket handler og forhandler i rummet, og den nye opmærksomhed på dette har såvel filosofiske som videnskabelige og politiske implikationer. De tænkere, der forstår sig selv som eksponenter for en spatial vending, anvender de spatiale begreber på mange forskellige måder, med forskellig erkendeinteresse og med heraf følgende forskellige optikker og resultater, og nogle gange på måder, der modsiger hinanden. Vi har derfor med nummeret forsøgt at give en bred introduktion til de aktuelle udforskninger af rumlighedens betydningsdimensioner. Artiklerne i nummeret demonstrerer, hvordan den spatiale vending har relevans for en bred vifte af discipliner og praksisser. Nummeret indeholder såvel metateoretiske artikler omhandlende vendingens overordnede metodiske og analytiske bidrag og omfang som illustrative caseanalyser af rumlige aspekter af fænomener som læring, sport, litteratur, politik og erindring. SLAGMARK nr. 57 har vendt sig mod rummet.
