• Finansministeriet som vagt- og overhund
    Nr. 2 (2020)

    Der har i de senere år været en intens debat om Finansministeriet i dagspressen og blandt politikere. Det afspejler ministeriets vekslende position gennem tiderne fra 1970’ernes rolle som ”skødehund” for vedfærdsstatens udgiftskrævende fagministerier til et ministerium, som de andre ministerier og de selv betragter som en ”overhund”, der kan sende en fuldmægtig til at forhandle med andre ministeriers chefer. De skiftende positioner er udtryk for en naturlig konflikt, der er ældgammel. Er det den, der betaler middagen – Finansministeriet – der også bestemmer menuen, eller er det fagministerierne, der er eksperter og ansvarlige for deres fagområde, der bestemmer? Med regeringsskiftet i 2019 er finansministeriets rolle måske igen ved at skifte, idet Statsministeriet, der historisk set har haft et relativt lille apparat, tilsyneladende er ved at indtage positionen som ”overhund”.

  • Udsatte boligområder - Problemer og løsninger
    Nr. 3 (2020)

    Siden midten af 1980’erne har der i Danmark været en politisk iagttagelse af, at der har været boligområder præget af et komplekst sæt af problemer bestående af sociale, organisatoriske, fysiske og økonomiske udfordringer. Når vi kigger på problemerne i dag, forekommer de at være relativt uændrede trods årtiers boligsociale indsatser, forsøg med udlejningsregler og fysiske renoveringer. Det har politisk ledt til, at der kom den første liste over ghettoområder i 2010, og at Parallelsamfundsaftalen kom i 2018, hvor målet er, at der ikke eksisterer ghettoer i 2030. Parallelsamfundsaftalen blev indgået af et bredt flertal i Folketinget, og fra politisk side er der generel stor opbakning til, at der nu bliver sat ind i forhold til at håndtere de nuværende koncentrationsproblemer og til fremadrettet at undgå en uhensigtsmæssig koncentration af social udsathed.

  • Coronakrisen i samfundsperspektiv
    Nr. 4 (2020)

    Coronakrisen har været definerende for stort set alle forhold i samfundslivet i 2020. Fremkomsten af det nye COVID-19-virus og bestræbelserne på at begrænse den medfølgende pandemi har sat dagsordenen for både økonomi, politik og civilsamfund. Selvom der i første omgang er tale om en sundhedskrise, har coronakrisen medført forandringer og påvirket den bredere samfundsmæssige udvikling i en næsten uhørt grad. Forskere og beslutningstagere har lige fra krisens start forsøgt at skabe et overblik over omfanget af disse påvirkninger af samfundslivet og prøvet at analysere og begrebsliggøre, hvordan de kan forstås og håndteres. Dette temanummer har til formål at præsentere en række af de aktuelle forskningsprojekter og analyser fra Danmark, som har coronakrisen som omdrejningspunkt.

  • Digitalisering – i verdens mest digitaliserede samfund
    Nr. 1 (2021)

    Der er ingen tvivl om, at internettet og den medfølgende digitalisering af vores hverdag er kommet for at blive, og at det samtidig har ændret samfundet, borgernes hverdag, velfærdsstaten, den måde der drives virksomhed på, og den måde vi kommunikerer med hinanden på. Det er samtidig så selvfølgeligt, at yngre læsere ikke har nogen erindring om, at det nogensinde har været anderledes, mens mere modne læsere godt kan huske dengang verden var analog.

    Målet med dette nummer af bladet er at stoppe lidt op og tage bestik af den digitale udvikling og dens betydning på væsentlige områder i det danske samfund. Artiklerne er for de flestes vedkommende indlæg for styrelser og organisationer, der har spillet en central rolle i digitaliseringen af Danmark, og er dermed ikke traditionelle forskningsartikler.