Hvad er kulturforståelse?

Resumé

Artiklen reflekterer over muligheden for en videnskabelig forståelse af fremmede kulturer. Med udgangspunkt i et citat af Wittgenstein hævder jeg, at en forudsætning for overhovedet at forstå tale og handling er, at vi på et vist niveau deler regler, der gør dem mulige. Med Putnam insisterer jeg endvidere på, at kulturer må være relativt sammenlignelige, hvis vi overhovedet skal kunne kende forskel på dem. Krav om objektivitet, forklaring og repræsentation kan ikke legitimt stilles til en humanvidenskabelig diskurs, men det betyder ikke, at denne behøver at ende i relativisme. Kildematerialet vil altid begrænse fortolkningsmulighederne, og enhver fortolkning bør altid tilfredsstille et krav om begrundelse. En hermeneutisk tilgang til tekster inden for dialogens horisont betragter jeg som vigtig, men i sig selv utilstrækkelig, for en videnskabelig diskurs, og i forlængelse af Foucault henviser jeg til det videnskabshistoriske fællesskab mellem ‘betydning’ og ‘system’, der således bygger bro mellem på den ene side forståelsen og på den anden side analysen af strukturer, koder, funktioner og kognitive dispositioner. Disse niveauer er uomgængelige for en kritisk forståelse, der imidlertid ikke må forstå sig selv i analogi til naturvidenskabens forklaringsprætention, men netop som fortolkning.