Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 2019-03-25T04:34:31+01:00 Hans J. Lundager Jensen Open Journal Systems Dansksproget tidsskrift for religionsvidenskab; forskningsbaserede artikler; anmeldelser af religionsvidenskabelig litteratur Forside og kolofon 2019-03-25T04:31:28+01:00 Hans J. Lundager Jensen <p>Forside og kolofon</p> 2019-03-05T16:52:09+01:00 ##submission.copyrightStatement## Forord til RvT 69: forløsning og urenhed 2019-03-25T04:33:59+01:00 Hans J. Lundager Jensen Johanne Louise Christiansen Katrine Frøkjær Baunvig <p>Forord til RvT 69: forløsning og urenhed</p> 2019-03-05T13:13:12+01:00 ##submission.copyrightStatement## Igennem urenhed til himlen: Den tanato-kosmologiske transformation fra israelitisk religion til kristendom 2019-03-13T14:43:42+01:00 Hans J. Lundager Jensen <p>ENGLISH ABSTRACT: In the Hebrew Bible, there is no wish for a heavenly existence among human beings; God and his angels on the one hand and human beings on the other, normally maintain a safe distance from each other. Divine beings are potentially deadly for humans, and dead humans are the strongest source of impurity that threatens to encroach upon holy places. With the ‘ontological’ transformation in antique Judaism and early Christianity that opened up the possibility of an eternal life in heaven, followed a reversal of the value of death-impurity in a manner that resembles Indian Tantrism; no longer something to avoid, the way to heaven passed through dead bodies.</p> <p>DANSK RESUMÉ: I Det Gamle Testamente er der ingen forventning eller ønske om et liv i himlen efter døden. Gud og guddommelige væsener på den ene side og mennesker på den anden bevarer normalt en rimelig afstand til hinanden. Guddommelige væsener er potentielt dræbende, og døde mennesker er den stærkeste form for urenhed der truer med at invadere hellige steder. Med den ‘ontologiske’ transformation der fandt sted i antik Jødedom og som åbnede for muligheden for et liv i himlen efter døden, fulgte en omvending af synet på døde menneskers kroppe, der på nogle punkter minder om den indiske tantrisme. Døde kroppe skulle ikke længere undgås, men opsøges på vejen til himlen.</p> 2019-03-05T13:14:05+01:00 ##submission.copyrightStatement## I begyndelsen var snavset: Snavs, råddenskab og anomisk adfærd som forløsende i traditionelle (’præ-axiale’) religioner 2019-03-25T04:34:31+01:00 Jørgen Podemann Sørensen <p>ENGLISH ABSTRACT: This paper deals with dirt, anomic behaviour, death and decay as productive and redemptive means within four very different traditional religions: Shinto, ancient Egyptian religion, classical Indian religion and Greek religion. In all four contexts, the motif is somehow anchored in mythology and makes sense first and foremost in ritualization, i.e. as part of the symbolic accompaniment of ritual metamorphosis. As others have demonstrated, the motif makes equally good sense in so-called post-axial religions, in which redemption is much more a matter of an inner, subjective breakthrough – but it is by no means a prerogative of such religions.</p> <p>Dansk resumé: Artiklen behandler eksempler på snavs, anomisk adfærd, død og råddenskab som religiøst produktive og forløsende i fire vidt forskellige traditionelle religioner: Shinto, oldtidens ægyptiske religion, klassisk indisk religion og græsk religion. I alle fire sammenhænge er motivet mytologisk forankret, og det giver først og fremmest mening som et rituelt virkemiddel, en del af det symbolske akkompagnement til rituelle forvandlinger. Som andre har vist, giver motivet også god mening i såkaldt post-aksiale religioner, hvor forløsning i højere grad forstås som et indre, subjektivt gennembrud – men det er altså ikke forbeholdt disse.</p> 2019-03-05T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## De orfiske mudderbade: Esoteriske renhedsforestillinger i oldtidens Grækenland 2019-03-25T04:33:48+01:00 Lars Albinus <p>ENGLISH ABSTRACT: The symbolic distinction between purity and pollution was prevalent in Ancient Greece, not least among the Orphics. As a religious reform movement of the Axial Age, they authored a discourse which was polemically directed against the dominant Homeric tradition. This shows, for instance, in their eschatological reconception of the relationships between humans and gods, life and death. As part of an initiation ritual, they offered purifications, including self-defilement with blood and mud, with the purpose of releasing the initiate from the cycle of births (reincarnation). Allegedly, the initiation entailed a ritual staging of the realm of the dead – an imitatio mortis – in which the uninitiated were doomed to a hapless fate, whereas the initiated were introduced to a divine and carefree afterlife.</p> <p>DANSK RESUMÉ: Den symbolske distinktion mellem renhed og urenhed spillede en afgørende rolle i det antikke Hellas, ikke mindst for orfikerne. De fremstår i den forbindelse som en typisk aksetidsbevægelse, der forholder sig polemisk til den herskende tradition. Således tilskrev de forholdet mellem mennesker og guder, liv og død, en eskatologisk betydning, der stod i modsætning til det homeriske univers. De indførte også renselsesriter med blod og mudder som del af et initiationsritual, hvis formål var at guddommeliggøre initianden gennem en frigørelse fra fødslernes kredsløb. Her tyder alt på, at ritualet bestod en rituel iscenesættelse af dødsriget – imitatio mortis – der skelnede mellem uindviede, som gik en trøstesløs skæbne i møde, og indviede, som kunne se frem til et sorgløst efterliv.</p> 2019-03-05T13:24:34+01:00 ##submission.copyrightStatement## Paulus er ikke død – han lugter bare grimt: Den aksiale værdiomkalfatrings betydning for tidlig Kristusreligion 2019-03-25T04:33:35+01:00 Anders Klostergaard Petersen <p>ENGLISH ABSTRACT: Through a discussion of Dostoevsky’s depiction of the death of the staret in Brothers Karamazov, I discuss the olfactory channel of communication in religion with the aim in mind to tease apart the underlying ontology pertaining to different forms of religion. The focus is on impurity related to putrefaction in death. Contrary to the understanding represented by the ironic voice of the narrator in Brothers Karamazov, I explore the view holding the saintly person to undergo an olfactory transformation in death changing into a pleasurable aroma and thereby becoming an indexical token of celestial life. From Brothers Karamazov, I proceed to examine notions of divine presence and olfactory tokens in ancient Graeco-Roman culture. I use it as a historical foil to analyse Paul’s total inversion of the motif in 2 Cor 2, 14-17 and 4, 7-12 in which he portrays himself and his Christ-message as an indexical putrefaction of Christ. Thus, the title of my essay: “Paul isn’t dead, he just smells funny.” Finally, I discuss the extent to which such an understanding is encompassed by Philippe Descola’s notion of analogistic ontology.</p> <p>DANSK RESUMÉ: Jeg fokuserer i artiklen på en form for urenhed, som er knyttet til væmmelsen ved ligstank. I første omgang ser jeg på staretsens død i Brødrene Karamasov. Ad den vej bevæger jeg mig tilbage til græsk-romersk antik og drøfter sammenhængen mellem forestillingen om guddommeligt nærvær og velduft. Diametralt modsat denne opfattelse er Paulus’ skildring af sig selv og sit budskab som en omvandrende ligstank. Det er den aksiale spænding for fuld udluftning. Endelig diskuterer jeg i hvilket omfang, en sådan opfattelse og billedbrug lader sig rumme inden for Philippe Descolas tanke om analogismen som en af fire fundamentalontologier.</p> 2019-03-05T13:28:36+01:00 ##submission.copyrightStatement## Selvforsømmelse, fuldskab og andre beskidte ting i Koranen og tidlig islam 2019-03-25T04:33:25+01:00 Johanne Louise Christiansen <p>ENGLISH ABSTRACT: This article presents and discusses two cases from the Qurʾān and the early Islamic post-qurʾānic period that may be relevant to the overall topic of this special issue, “Salvation through impurity (anomic practice)”: 1) The so-called ‘drunken’ or ‘intoxicated’ Islamic mystics, here represented by the Persian ṣūfī al-Ḥusayn b. Manṣūr al-Ḥallāj (d. 922); and 2) the state of iḥrām, which is the holy state that a Muslim enters in connection with the minor and major Islamic pilgrimage. Based on the two cases, which I have termed an obvious and an unobvious example of the positive (post)Axial relation between salvation and anomic practice, I propose the analytical distinction between a ‘temporary’ and ‘permanent’ ‘fetishism with impurity’. Whereas the drunken ṣūfīs seem to pursue a more permanent anomic – and perhaps impure – mode of being, the qurʾānic descriptions of the state of iḥrām indicate a temporary and controlled exit from and entry back into the normal system. I argue that such a negotiation, and ultimately archaic solution, could be a result of the Qurʾān being a complex, conflictual, and tension-filled post-Axial compromise from its very beginning.</p> <p>DANSK RESUMÉ: I denne artikel præsenterer og diskuterer jeg to cases fra henholdsvis Koranen og den tidlige islamiske post-koraniske periode som kan være relevante for dette temanummers overordnede tema): 1) De såkaldte ‘fulde’ eller ‘berusede’ islamiske mystikere repræsenteret her af den persiske ṣūfī al-Ḥusayn b. Manṣūr al-Ḥallāj (d. 922); og 2) iḥrām-tilstanden, som er den hellige tilstand man som muslim indtræder i i forbindelse med den lille og store islamiske pilgrimsfærd. Med udgangspunkt i de to cases, som jeg har kaldt et oplagt og et uoplagt eksempel på en positiv (post-)aksial forbindelse mellem frelse og anomisk prasisk, foreslår jeg den analytiske skelnen mellem en ‘temporær’ og en ‘permanent urenhedsfetichisme’. Hvor de fulde ṣūfīer synes at søge en mere permanent anomisk – og måske uren – situation, er de koraniske beskrivelser af iḥrām-tilstanden en temporær og kontrolleret exit fra og entry tilbage til det normale system. Jeg argumenterer for, at en sådan forhandling, og i sidste ende arkaisk løsning, kan skyldes at Koranen allerede fra sin begyndelse var et komplekst, konfliktuelt og spændingsfyldt post-aksialt kompromis.</p> 2019-03-05T13:34:05+01:00 ##submission.copyrightStatement## Shabbetai Tsvis nedstigning til Farao – et jødisk eksempel på forløsning gennem urenhed 2019-03-25T04:33:16+01:00 Marianne Schleicher <p>ENGLISH ABSTRACT: As a Jewish example of redemption through impurity, this article analyses the ’strange acts’ of the Jewish mystic Shabbetai Tsvi. These acts included pronunciation of the tetragrammaton, liturgical subversions of synagogue service and Jewish praxis in general, odd approaches to sex, praying at grave sites, extreme asceticism, and conversion to Islam. Referring to theories by Robert Bellah, Philippe Descola, and Hans J. Lundager Jensen, I argue for the adequacy of ’inverted dualism’ as a concept that can explain these strange acts in conflict with Jewish law. The explanation is situated in the historical development of Israelite-Jewish religion from a monistic worldview, over a direct dualistic worldview, to an inverted, this-worldly dualism with great bearings on how Jews would perceive evil and the Torah.</p> <p>DANSK RESUMÉ: Som et jødisk eksempel på forløsning gennem urenhed analyseres den jødiske mystiker Shabbetai Tsvis ’fremmedartede handlinger’ så som udtalelse af tetragrammet, liturgiske omkalfatringer af synagogegudstjenesten og jødisk praksis generelt, mærkværdige tilgange til sex, grave som bedesteder, ekstrem askese og konversion til islam. Med reference til teorier af Robert Bellah, Philippe Descola og Hans J. Lundager Jensen argumenterer jeg for begrebet ’inverteret dualisme’ som egnet til at forklare disse fremmedartede handlinger i konflikt med jødisk lovstof. Forklaringen indlejres i den israelitisk-jødiske religions udvikling fra en monistisk verdensopfattelse over en direkte dualistisk verdensopfattelse til en inverteret dualisme i det dennesides, hvilket især har konsekvens for opfattelsen af ondskab og Torah.</p> 2019-03-05T13:38:01+01:00 ##submission.copyrightStatement## ‘Respect Pollution’: Urenhed og renselse i hinduismens rituelle personhierarki 2019-03-25T04:33:08+01:00 Mikael Aktor <p>ENGLISH ABSTRACT: The American anthropologist Edward B. Harper coined the concept ‘respect pollution’ for a practice where a person shows respect towards another person at a higher level in the Hindu ritual hierarchy by doing something in relation to the latter that would normally be regarded as involving impurity and pollution. That could be touching someone’s feet or foot wear, eating the lefto-vers of others, or getting in physical contact with urine or feces. What would normally be regarded as impure becomes a source of purification or even salvation when it is an index of a ritually superior person, say, a saint or a god, or even, for women, one’s husband. This article explains the background of these practices in the classical rules of purification known from the medieval Hindu law literature with respect to each of these cases, feet, sandals, leftovers, feces and urine, but ex-pands the field by including places of death and cremation. In the second part of the article examples are given of the ways these cases are turned into ‘respect pollution’.</p> <p>DANSK RESUMÉ: Den amerikanske antropolog Edward B. Harper introducere-de begrebet ‘respect pollution’ for en praksis, hvor en person viser respekt for en anden person, der står højere i det rituelle personhierarki, ved at gøre noget i for-hold til denne, der almindeligvis involverer rituel urenhed og besmittelse. Det kan være at komme i berøring med andres fødder eller fodtøj, at spise rester af mad, andre har spist af, eller at komme i berøring med afføring eller urin. Ting, der el-lers opfattes som urene, bliver i en sådan praksis kilde til renselse eller endda frel-se, forudsat at de konkrete urenheder er knyttet personer med højere status i det ri-tuelle hierarki, det være sig en helgen eller en gud, eller, for kvinder, ens ægte-mand. Artiklen forklarer baggrunden for disse praksisser i de klassiske regler for renselse, der er formuleret i den middelalderlige hindulovlitteratur, i forhold til hver af disse eksempler, fødder, sandaler, madrester og afføring, men udvider feltet ved også at inddrage steder, hvor en person er død eller kremeret. I den anden del af artiklen gives der eksempler på, hvordan disse felter transformeres til medier for ‘respect pollution’.</p> 2019-03-05T13:42:15+01:00 ##submission.copyrightStatement## Kāmākhya, den menstruerende gudinde: Tantrisme for lægfolk og elite 2019-03-25T04:32:59+01:00 Marianne Qvortrop Fibiger <p>ENGLISH ABSTRACT: Based on an analysis of the cult around the tantric goddess Kāmākhya from Assam, I will discuss her appeal for both laypeople and ascetics. A special feature is that she menstruates and that her blood is held to have thaumaturgical as well as transformative properties. For laypeople the hope is that it will have a positive effect on their lives here and now, and for the ascetics that it will give rise to an internal process with a soteriological goal in mind. Consequently, I shall present a differentiation between a hardcore and a softcore tantrism and, furthermore, their interrelationship.</p> <p>DANSK RESUMÉ: Med udgangspunkt i en analyse af kulten omkring den tantriske gudinde Kāmakhya fra Assam diskuteres hendes brede appeal for både lægfolk og asketer. Det specielle ved gudinden er, at hun menstruerer, og at blodet tillægges både thaumaturgiske og transformative egenskaber. For lægfolk er håbet, at det kan have positiv effekt for deres liv nu og her, for asketer at det vil sætte gang i en individuel proces med et soteriologisk mål for øje. I den forbindelse vil en skelnen imellem en hard core- og en soft core-tantrisme og deres interrelation blive præsenteret.</p> 2019-03-05T13:45:53+01:00 ##submission.copyrightStatement## Galskab og hellighed: Overskridelsens logik og retorik i chan/zen-buddhismen 2019-03-25T04:32:50+01:00 Jørn Borup <p>ENGLISH ABSTRACT: Antinomian transgressions have played an important role in Chinese Chan Buddhism (and to a lesser extent in Japanese Zen Buddhism). Wild, crazy, fierce and strange figures have, together with ‘the enlightened layman’, been used as expressions of the Chan/Zen universe, whose style is quite unique in the history of religions. The present article investigates these transgressions’ hermeneutic and performative logic as a contrast to the ‘religion of order’ which is also represented by Buddhism. I argue that in both phenomenological and historical perspective these are expressions of post-axial religion.</p> <p>DANSK RESUMÉ: Antinomiske overskridelser har spillet en væsentlig rolle i kinesisk chan-buddhisme (og i mindre udstrækning i japansk zen-buddhisme). Vilde, skøre, voldsomme og sære figurer har sammen med den ‘ordinære lægmand’ været brugt til udtryk for chan/zen-buddhismens univers, hvis stil er ganske unik i hele religionshistorien. Nærværende artikel undersøger disse overskridelsers hermeneutiske og performative logik som kontrast til den ‘ordensreligion’, buddhismen også repræsenterer. Jeg argumenterer for, at disse både i religionsfænomenologisk og -historisk perspektiv er udtryk for post-aksial religion.</p> 2019-03-05T13:49:36+01:00 ##submission.copyrightStatement## Mellem asoteriologiske aforismer og sort gnosis: Emil Cioran, Peter Sloterdijk og Peter Sloterdijks Cioran 2019-03-25T04:34:20+01:00 Erik Sporon Fiedler <p>ENGLISH ABSTRACT: This article presents an introduction to the Romanian author Emil Cioran’s life and work. Cioran lived most of his life in self-imposed exile in Paris, where he kept himself out of the public gaze. From his small attic on the left bank of the river Seine, he published numerous collections of aphorisms and essays dealing with his own miserabilism and permanent existential despair. Further, in his books he is reflecting on the human condition in a world where humans have no possibility of receiving nor acquiring salvation or redemption. This presentation of Cioran leads to an investigation of his influence on the work and thought of the German philosopher Peter Sloterdijk. I show that Cioran in fact plays an important and long-lasting role throughout Sloterdijk’s authorship by analysing texts from three different periods of his oeuvre. Thus, I seek to construct a picture of Sloterdijk’s Cioran and understand why he is important to him.</p> <p>DANSK RESUMÉ: I denne artikel gives en generel præsentation af og introduktion til den rumænske forfatter Emil Ciorans liv og værk. Cioran levede størstedelen af sit liv i selvvalgt eksil i Paris uden for offentlighedens søgelys. Fra sit lille loftskammer på den venstre bred af Seinen publicerede han løbende samlinger af aforismer og essays omhandlende sin egen miserabilisme og permanente eksistentielle ulykke. Endvidere reflekterer han i bøgerne over den menneskelige eksistens vilkår i en verden, hvorfra mennesket ikke har nogen muligheder for at blive forløst. Præsentationen af Cioran fører til en undersøgelse af hans indflydelse på den tyske filosof Peter Sloterdijks værk og tænkning. Gennem en analyse af tekster fra tre forskellige perioder i Sloterdijks forfatterskab viser jeg, at Cioran spiller en vigtig og vedvarende rolle igennem hele Sloterdijks filosofiske arbejde. Således forsøger jeg at konstruere et billede af Sloterdijks Cioran og at forstå hvorfor han anser ham for vigtig.</p> 2019-03-05T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## Helgener over det hele: Polymorf middelalderkristendom i Vor Frue Kirke, Skive 2019-03-25T04:32:39+01:00 Nikolaj Skou Haritopoulos <p>English ABSTRACT: Drawing on iconographic material in the form of a decoration of church frescoes from the year 1522 in the medieval parish church Vor Frue Kirke in Skive (in Jutland) this article examines the Christian cult and mythology of saints in the Late Middle Ages as an expression of a polytheistic, systematizing world view. Taking a theoretical departure point in Robert Bellah’s theory of religious evolution concerning archaic and axial forms of religion and within the medieval Christian world view, the article provides an analysis of the catalogue of saints in Skive to determine which functions each saint seems to occupy in a pantheon and to uncover a grand scale hierarchy of the decoration as a whole. Finally, the catalogue of saints is put further into the big comparative perspective within Bellah’s theoretical framework by a comparison with the ancient Mesopotamian kudurru of the Babylonian king Melishipak 2nd as a typical archaic and analogistic system of gods.</p> <p>DANSK RESUMÉ: Med eksempel i ikonografisk materiale i form af en udsmykning af kalkmalerier fra år 1522 i den middelalderlige sognekirke Vor Frue Kirke i Skive bliver den senmiddelalderlige kristne helgenkult og -mytologi i denne artikel under-søgt som udtryk for en polyteistisk, systematiserende verdensopfattelse. Med teoretisk udgangspunkt i Robert Bellahs religionsevolutionære teori om arkaiske og aksiale religionsformer og i det middelalderkristne verdenssyn gives en analyse af helgenka-taloget i Skive med henblik på at kortlægge, hvilke funktioner hver helgen udfylder i et panteon, og at afdække en overordnet hierarkisering af udsmykningen. Afslut-ningsvis sættes helgenkataloget yderligere ind i et større komparativt perspektiv via en sammenligning med den babylonske kong Melishipak 2.’s kudurru som et typisk arkaisk-analogistisk system af guder.</p> 2019-03-05T14:42:43+01:00 ##submission.copyrightStatement## Evolutionstænkning, identitetspolitik og kulturrelativisme: Svar til Anne-Christine Hornborgs respons på en review-artikel 2019-03-25T04:32:31+01:00 Anders Klostergaard Petersen <p>Evolutionstænkning, identitetspolitik og kulturrelativisme. Svar til Anne-Christine Hornborgs respons på en review-artikel</p> 2019-03-05T14:46:04+01:00 ##submission.copyrightStatement## Religionshistorie på lyst og fromme eller hvad?: En review-artikel af Mikael Rothstein, Den kristne krop. 2019-03-25T04:32:22+01:00 Anders Klostergaard Petersen <p>Religionshistorie på lyst og fromme eller hvad? – en review-artikel af Mikael Rothstein, <em>Den kristne krop. Fem essays om kød, blod, hud og hår</em>, UPress 2018</p> 2019-03-05T14:49:59+01:00 ##submission.copyrightStatement## Anmeldelse af Kasper Bro Larsen, Jesus, Tænkepause, Aarhus Universitetsforlag 2018 2019-03-25T04:32:14+01:00 Anders Klostergaard Petersen <p>Anmeldelse af Kasper Bro Larsen, <em>Jesus</em>, Tænkepause 64, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 2018</p> 2019-03-05T14:52:51+01:00 ##submission.copyrightStatement## Anmeldelse af Geert Hallbäck, Johannes’ Åbenbaring og apokalyptik: Teksten, tiden og lidenskaben 2019-03-25T04:34:07+01:00 Anders Klostergaard Petersen <p>Anmeldelse af Geert Hallbäck, <em>Johannes’ Åbenbaring og apokalyptik: Teksten, tiden og lidenskaben</em> (udgivet af Gitte Buch-Hansen, Troels Engberg-Pedersen &amp; Søren Holst), København, Eksistensen 2018</p> 2019-03-05T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## Anmeldelse af Allan Poulsen, Religion. Kort og godt 2019-03-25T04:32:05+01:00 Anders Klostergaard Petersen <p>Anmeldelse af Allan Poulsen, <em>Religion. Kort og godt,</em> København: Forlaget Columbus 2018</p> 2019-03-05T15:08:57+01:00 ##submission.copyrightStatement## Anmeldelse af Levine, Gregory P. A., Long Strange Journey. On Modern Zen, Zen Art, and Other Predicaments 2019-03-25T04:31:56+01:00 Jørn Borup <p>Anmeldelse af Levine, Gregory P. A., <em>Long Strange Journey. On Modern Zen, Zen Art, and Other Predicaments,</em> Honolulu: University of Hawaii Press 2017,</p> 2019-03-05T16:42:48+01:00 ##submission.copyrightStatement## Anmeldelse af Turner, Maryanski, Petersen & Geertz, The Emergence and Evolution of Religion: By Means of Natural Selection 2019-03-25T04:31:46+01:00 Jonas Svensson <p>Anmeldelse af Jonathan H. Turner, Alexandra Maryanski, Anders Klostergaard Petersen &amp; Armin W. Geertz, <em>The Emergence and Evolution of Religion: By Means of Natural Selection,</em> Routledge 2018, 285 s.</p> <p>&nbsp;</p> 2019-03-05T16:45:28+01:00 ##submission.copyrightStatement## Indkomne bøger 2019-03-25T04:31:38+01:00 Hans J. Lundager Jensen <p>Indkomne bøger</p> 2019-03-05T16:49:18+01:00 ##submission.copyrightStatement##