Religionsvidenskabeligt Tidsskrift https://tidsskrift.dk/rvt <p>Religionsvidenskabeligt Tidsskrift (RvT) publicerer fagfællebedømt forskning og forskningsbaseret formidling af religionsvidenskab og dens mange delvidenskaber -- såsom religionshistorie, religiionssociologi, religionspsykologi, religionsantropologi og religionsfilosofi. Bidrag kan have hovedvægten i en bestemt empiri eller have et teoretisk sigte.</p> The Editorial Board da-DK Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 0108-1993 <p class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span lang="EN-GB" style="mso-ansi-language: EN-GB;"><span style="font-size: x-small;">Copyright tilhører forfatteren og Religionsvidenskabeligt Tidsskrift</span></span></p> <p class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span lang="EN-GB" style="mso-ansi-language: EN-GB;"><span style="font-size: x-small;">Copyright belongs to the author and to Religionsvidenskabeligt Tidsskrift</span></span></p> Anmeldelse af Thomas Viggo Pedersen, Grundtvigs Kirke og det aristokratiske primtal. En drøm fra det tyvende århundrede https://tidsskrift.dk/rvt/article/view/127996 <p>Anmeldelse af Thomas Viggo Pedersen, Grundtvigs Kirke og det aristokratiske primtal. En drøm fra det tyvende århundrede (2020).</p> Katrine Frøkjær Baunvig Copyright (c) 2021 2021-07-07 2021-07-07 73 1 4 Anmeldelse af Peter Sloterdijk, Den Himmel zum Sprechen bringen https://tidsskrift.dk/rvt/article/view/128029 <p>Anmeldelse af Peter Sloterdik, <em>Den Himmel zum Sprechen bringen</em>, Suhrkamp 2020</p> Erik Sporon Fiedler Copyright (c) 2021 Forfatter og Tidsskrift 2021-07-09 2021-07-09 73 Anmeldelse af Niels Grønkjær, Oplysning for de oplyste – En religionsfilosofisk introduktion til Hegel https://tidsskrift.dk/rvt/article/view/128579 <p>Anmeldelse af Niels Grønkjær, Oplysning for de oplyste - En religionsfilosofisk introduktion til Hegel, Gyldendal 2021</p> Lars Albinus Copyright (c) 2021 Forfatter og Tidsskrift 2021-09-15 2021-09-15 73 Irreligiøsitet, kristendom og levet kulturreligion https://tidsskrift.dk/rvt/article/view/127161 <p>Forskning i irreligiøsitet (non-religion, sekularisering, ateisme etc.) vinder stadigt frem. Begrebet ‘det skandinaviske paradoks’ betegner det tilsyneladende modstridende faktum, at skandinaver forbliver medlemmer af deres nationale kirker, men i stadigt højere grad selv-identificerer som irreligiøse. Jeg introducerer til den hidtidige forskning begået i relation til henholdsvis irreligion og kulturreligion og argumenterer for, at vi mangler mere empiri for at kvalificere vores forståelse af disse fænomener. Jeg præsenterer derefter data fra en samling af 30 kvalitative interviews gennemført i Danmark som del af et forskningsprojekt, der delvist udbedrer manglen på data. Baseret på eksplorative analyser er det mit ønske at åbne for en debat omkring, hvordan vi opfatter og konceptualiserer irreligion, kristendom og kulturreligion i en moderne dansk kontekst. Jeg foreslår at vi, i stedet for at karakterisere individer ved hjælp af adskilte, fastforhandlede kategorier (som eksempelvis religiøs kontra irreligiøs), arbejder ud fra en forståelse af sådanne kategorier som mere dynamiske og kontekst-afhængige snarere end statiske og gensidigt udelukkende. Moderne tilgange til religion og irreligion har stadigt mere fokus på, hvordan (ir)religiøse identiteter, overbevisninger og praksisser er skiftende og situerede. Inspireret af disse tilgange argumenterer jeg for, at informanterne bevæger sig mellem forskellige identiteter afhængigt af, hvorvidt de eksempelvis udtrykker en individuel, irreligiøs identitet eller deltager i en kollektiv, kristen identitet og videre, at det er kombinationen af og muligheden for at oscillere mellem disse identiteter, vi kan betegne som kulturreligion og mere specifikt kulturkristendom i Danmark.</p> Anne Lundahl Mauritsen Copyright (c) 2021 2021-05-21 2021-05-21 73 5 21 10.7146/rt.vi73.127161 FRA FRELSE TIL HELSE https://tidsskrift.dk/rvt/article/view/127162 <p>Den bedst kendte danske amatørsportsmand i 1890’erne og med sit fitnessprogram Mit System fra 1904 verdensberømte danske hygiejniker, J.P. Müller, er præstesøn og teologisk skolet. I den tidlige modernitet er det svært gnidningsløst blot at aflægge sine religiøse følelser og overgive sig til den moderne verdensanskuelse. Begrebet ‘den dobbelte kristendom’ dækker over en tendens til, at kristent inspireret arvegods diffunderer uden for kirken og videreføres i moderne former. Via J.P. Müllers gymnastik og hygiejne tilbydes mennesker omkring år 1900 fortsat at udøve en askese og renselse, men nu ikke længere med henblik på frelse i det hinsidige, men på et sygdomsfrit og vitalt liv i det dennesidige med udsigt til at kunne blive mindst 150 år gamle. Helse bliver vejen til frelse.</p> Hans Bonde Copyright (c) 2021 2021-05-21 2021-05-21 73 22 44 10.7146/rt.vi73.127162 Revitalisering af inuitisk tradition i Grønland https://tidsskrift.dk/rvt/article/view/127163 <p>Revitaliseringstendensen blandt oprindelige folk har været stigende på det nordamerikanske kontinent siden begyndelsen af 1900-tallet og særligt efter 1960 (Paldam 2017, 136; Fonda 2012, 17, Wallace 1956). I Grønland findes der eksempler på kulturel revitalisering tilbage til 1970’erne; men opblomstringen af inuitiske traditioner og religion er særligt højnet det seneste årti (Krutak 2014, 55; Pedersen 2014, 51). Denne artikels formål er at tydeliggøre de forskellige variationer af, hvor og hvordan opblomstringen af inuitiske traditioner kommer til udtryk i nutidens grønlandske samfund. Artiklen fremhæver variationer og forskelle imellem mainstreamkultur og nichereligiøsitet og præsenterer en model til kategorisering af forskellige grupperinger i feltet. Afsluttende diskuteres revitaliseringsprocessen som henholdsvis etnopartikulær nichereligion eller New Age-tendens med globalt udsyn.</p> Sidse Birk Johannsen Copyright (c) 2021 2021-05-21 2021-05-21 73 45 61 10.7146/rt.vi73.127163