Biskoppen og asketen

Post-aksial kompromisreligion og Aarhus Domkirkes altertavle

Resumé

ENGELSK SUMMARY: The sculptures on the altarpiece of Aarhus Cathedral are a good example of 'analogism', an understanding of reality (an 'ontology') that presents an ideal reality as a harmonious order. The altarpiece sought to mediate between two in principle different types of religions: archaic religion, typical of the great cultures of ancient times, claiming a divinely guaranteed good and beautiful hierarchical world, and the axial rejection of the known reality as evil, false and full of suffering. This attempt of mediation is what defines Christianity and other great religions after the axial rebellion: The world is fundamentally bad and in need of redemption and salvation – and yet basically good and beautiful, with room for small, local miracles. These religions can therefore be regarded as 'post-axial compromise religions'.

DANSK RESUME: Skulpturerne på altertavlen i Aarhus domkirke er et godt eksempel på ‘analogisme’, en virkelighedsforståelse (en ‘ontologi’) der fremstiller en ideel virkelighed som en harmonisk orden. Altertavlen søgte at mediere imellem to i princippet forskellige religionstyper: den arkaiske, typisk for den nærorientalske oldtids store kulturer, der hævdede en guddommeligt garanteret god og smuk hierarkisk verden, og den aksiale, der forkastede den kendte virkelighed som mangel- og lidelsesfuld. Dette medieringsforsøg er hvad der definerer de store religioner efter de aksiale oprør. Verden er grundlæggende ond og længes efter forløsning og frelse ‒ men samtidig smuk og god, med plads til små, lokale mirakler. Disse religioner kan derfor betragtes som ‘postaksiale kompromisreligioner’.