Hvis velfærdsaftaler er løsningen – hvad er så problemet?

Forfattere

  • Søren Kjær Foged
  • Ulf Hjelmar
  • Mads Leth Jakobsen

DOI:

https://doi.org/10.7146/politica.v54i3.133953

Nøgleord:

frikommuner, velfærdsaftaler, styring, nærhedsreform, styringsredskaber

Resumé

Regeringen har som en del af nærhedsreformen etableret velfærdsaftaler med tre kommuner på ældreområdet i perioden 2021-2024. Gennem frisættelse fra regler og et større handlerum for offentligt ansatte skal der udvikles nye måder at styre den offentlige sektor på. Artiklen undersøger, hvilke styringsproblemer som findes i de tre kommuner. Det analyseres, hvor store og ensartede problemerne vurderes at være, og om der er mønstre i problemerne. På den baggrund diskuterer artiklen, om de styringsredskaber, der er indeholdt i velfærdsaftalerne, er oplagte løsninger på styringsproblemerne. Analysen baserer sig på en survey blandt medarbejdere og nærmeste ledere i de tre kommuner med velfærdsaftaler på ældreområdet.

Referencer

Andersen, Lotte Bøgh og Lene Holm Pedersen (2014). Styring og motivation i den offentlige sektor. 1. udgave. Studier i offentlig ledelse, styring og forvaltning; 3. København: Jurist- og Økonomforbundet.

Andersen, Lotte Bøgh, Carsten Greve, Kurt Klaudi Klausen og Jakob Torfing (2020). Offentlige styringsparadigmer: Konkurrence og sameksistens. 2. udgave. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Andersen, Lotte Bøgh, Louise Ladegaard Bro, Anne Bøllingtoft, Tine Louise Mundbjerg Eriksen, Ann-Louise Holten, Christian Bøtcher Jacobsen, Ulrich Thy Jensen, Jacob Ladenburg, Poul Aaes Nielsen, Heidi Houlberg Salomonsen, Niels Westergård-Nielsen og Allan Würtz (2017). Ledelse i offentlige og private organisationer. København: Hans Reitzel.

Askim, Jostein, Ulf Hjelmar og Lene Holm Pedersen (2018). Turning innovation into evidence-based policies: Lessons learned from free commune experiments, Scandinavian Political Studies, 41 (4): 288-308.

Baldersheim, Harald og Lawrence Rose (2014). Det kommunale laboratorium: Teoretiske perspektiver på lokal politikk og organisering, 3. udg. Bergen: Fagbokforlaget.

Boyne, George A. (2003). Sources of public service improvement: A critical review and research agenda. Journal of Public Administration Research and Theory 13 (3): 367–394.

Bozeman, Barry og Michael M Crow (2021). Public values leadership: Striving to achieve democratic ideals. JHU Press.

Christensen, Jørgen Grønnegård (2003). Velfærdsstatens institutioner. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag/Magtudredningen.

Christensen, Jørgen Grønnegård (2010). Al den snak om NPM: En lavmælt og kritisk røst. Økonomi & Politik 83 (1): 14-21.

Dansk Erhverv (2020). Kommunaldirektørundersøgelsen 2020. København.

Hjelmar, Ulf (2019). The institutionalization of public sector innovation. Public Management Review 23(1): 53-69.

Hjelmar, Ulf og Mads Leth Jakobsen (2021). Frikommuneforsøg bør (også) forstås ud fra en innovationsdoktrin. Politica 53 (3): 218-239.

Hood, Christopher (1991). A public management for all seasons? Public Administration 69 (1): 3–19.

Hood, Christopher og Michael Jackson (1991). Administrative argument. Aldershot: Dartmouth.

Jakobsen, Mads Leth (2009). Bureaukratisering som begreb: Fra politisk skældsord til videnskabeligt analyse-objekt. Politica 41 (2): 135–149.

Jakobsen, Mads Leth Felsager og Peter Bjerre Mortensen. 2014. Regelstaten: Væksten i Danske Love Og Bekendtgørelser 1989-2011. 1. udgave. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Kinder, Tony (2012). Learning, innovation and performance in post-New Public Management of locally delivered public services. Public Management Review 14 (3): 403-428.

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (2021). Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202013L00199

Lov om velfærdsaftaler på ældreområdet (2021). Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202012L00198

Osborne, Stephen P. (2006). The new public governance? Public Management Review 8 (3): 377–387.

Osborne, Stephen P. (2010). The new public governance?: Emerging perspectives on the theory and practice of public governance. London: Routledge.

Pollitt, Christopher og Geert Bouckaert (2011). Public management reform: A comparative analysis: new public management, governance, and the neo-Weberian state. Oxford: Oxford University Press.

Qvartz & Rambøll (2018). Kulegravninger af ældrepleje- og dagtilbudsområdet.

Regeringen (2020). Aftale om velfærdsaftaler på ældreområdet. Regeringen.

Roberts, Jennifer og Michael Dietrich (1999). Conceptualizing professionalism. American Journal of Economics and Sociology 58 (4): 977–998.

Socialdemokratiet. (2018). Tillid, faglighed og arbejdsglæde. En selvstyrereform for den offentlige sektor. https://www.socialdemokratiet.dk/media/7442/tillid-faglighed-og-arbejdsglaede.pdf

Statsministeriet (2022). Statsministerens nytårstale. https://www.stm.dk/statsministeren/taler/mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2022/

Torfing, Jacob, Lotte Bøgh Andersen, Carsten Greve og Kurt K. Klausen (2020). Public governance paradigms: Competing and co-existing. Cheltenham: Edward Elgar Publishing.

Torfing, Jacob og Peter Triantafillou (2016). Enhancing public innovation by transforming public governance. Enhancing public innovation by transforming public governance. Cambridge: Cambridge University Press.

Weber, Max (1971). Makt og byråkrati: Essays om politikk og klasse, samfunnsforskning og verdier. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag.

Winther Nielsen, Sigge (2021). Entreprenørstaten: hvorfor vælgernes ønsker forsvinder op i den blå luft – og hvordan vi fikser det. 1. udgave. København: Gads Forlag.

Aarhus Kommune (2021). Aarhuskompasset – Aarhus Kommunes nye forståelsesramme. Aarhus Kommune.

Downloads

Publiceret

2022-09-08

Citation/Eksport

Foged, S. K., Hjelmar, U., & Jakobsen, M. L. (2022). Hvis velfærdsaftaler er løsningen – hvad er så problemet?. Politica, 54(3), 234–258. https://doi.org/10.7146/politica.v54i3.133953