Politica

Is indirect discrimination unjust?

2023-10-31T11:13:04+01:00

Many believe that indirect discrimination is unjust as such, because, by definition, it involves the imposition of disproportionate disadvantages on the group of discriminatees. In this article I ask two questions: 1) What does it take to disadvantage a group, and 2) which groups are relevant for the purpose of determining whether a given practice is indirectly discriminatory? I argue that it is difficult to answer these two questions in a way that aligns both with the way in which we normally think about indirect discrimination and the view that indirect discrimination necessarily clashes with the moral concerns that we normally think render indirect discrimination morally objectionable. In the last part of the article, I explain why the article’s negative main claim – that indirect discrimination is not unjust in itself – does not entail that we should refrain from reducing or prohibiting indirect discrimination.

Structural discrimination, denial and the role of intention

2023-10-31T11:25:52+01:00

Discrimination exists in many forms and in virtually all social contexts. Despite this, the subject continues to evoke discomfort and denial. This is in part due to a shared lack of knowledge and a failure to understand the relevance of the topic for those who do not experience the negative impacts of discrimination. However, movements such as #MeToo and BLM have generated increased curiosity and need for information on the subject. This article addresses structural discrimination, understood as discrimination embedded in structures, norms and common perceptions. Structural discrimination has extensive social consequences and costs. Increased knowledge of (and attention to) structural discrimination and related challenges can therefore contribute to more effective political and social initiatives and strategies that can address discrimination challenges.

When (if ever) is discrimination based on reaction qualifications permissible? What do people think?

2023-10-31T11:28:56+01:00

To what extent is it permissible for an employer (or a selector on their behalf) to take into consideration how customers might react to certain features of a candidate for a job? This is the question regarding so-called reaction qualifications. A luck egalitarian response to this question emphasizes two moral factors, to wit (i) whether the qualification in question is one that the candidate can affect by choosing appropriately, and (ii) whether the choice in question is associated with values that the candidate holds dear. We test folk intuitions regarding the relevance of these factors for assessing the (il)legitimacy of reaction qualifications and find that the former factor influences people’s assessments, whereas the latter does not.

Do Danish voters discriminate against women and ethnic minority candidates? Insights from a survey experiment

2023-10-31T11:43:06+01:00

Representation of women and ethnic minorities is a recurring topic in connection with Danish elections. One possible explanation for the consistent underrepresentation is that voters evaluate women and ethnic minority candidates less favorably than men with an ethnic Danish background. Theoretically, this possibility might be particularly pronounced among conservative voters high in Social Dominance Orientation (SDO). Analyses from a survey experiment with 1116 representative Danish citizens show that Danes, on average, do not evaluate women and ethnic minority candidates less favorably. However, nuanced exploratory analyses show that growing SDO and conservatism cause voters to evaluate ethnic minority candidates more negatively, while a similar pattern does not obtain with respect to candidate gender. Consequently, issues about underrepresentation of women and ethnic minorities relate differently to SDO and political ideology. The theoretical and normative implications of the results are discussed.

Er indirekte diskrimination uretfærdig?

2023-10-17T13:33:34+02:00

Mange mener, at indirekte diskrimination i sig selv er uretfærdig, fordi den på disproportional vis stiller bestemte grupper værre. I denne artikel rejser jeg to spørgsmål: 1) Hvad vil det sige at stille en gruppe værre, og 2) hvilke grupper er det relevant at interessere sig for, når vi stiller spørgsmålet om, hvorvidt en given praksis er indirekte diskriminerende? Jeg viser, at det er vanskeligt at besvare de to spørgsmål på en måde, der både indfanger den måde, vi normalt tænker om indirekte diskrimination på og samtidig indebærer, at indirekte diskrimination er uforenelig med de moralske hensyn, der begrunder det synspunkt, at indirekte diskrimination er moralsk problematisk. I den sidste del af artiklen forklarer jeg, hvorfor der ikke følger af artiklens negative konklusion – at indirekte diskrimination ikke i sig selv er uretfærdig – at vi skal undlade at mindske eller forbyde indirekte diskrimination.

Strukturel diskrimination, benægtelse og intention

2023-10-17T13:37:09+02:00

Selvom diskrimination findes i mange former og stort set i alle sociale kontekster, vækker emnet et vist ubehag og benægtelse. Feltet vanskeliggøres af et lavt fagligt kendskab til emnet, hvilket forhindrer effektive løsninger. Desuden kan det synes vanskeligt for mange, der ikke selv mærker eller berøres negativt af diskrimination, at få øje på udfordringens relevans. Bevægelser som #MeToo og BLM har dog skabt en øget nysgerrighed og interesse om feltet. Denne artikel omhandler strukturel diskrimination, hvilket forstås som diskrimination indlejret i strukturer, traditioner, normer og fælles opfattelser. Strukturel diskrimination har omfattende konsekvenser og omkostninger for samfundet. Øget viden om (og opmærksomhed på) strukturel diskrimination og relaterede udfordringer kan derfor bidrage til mere forståelse såvel som effektive politiske og sociale tiltag og strategier, der berør diskriminationsudfordringer.

Er diskrimination på baggrund af reaktionskvalifikationer tilladeligt? Et politisk teoretisk perspektiv informeret af borgernes vurderinger

2023-10-17T13:26:12+02:00

Må en arbejdsgiver, der skal ansætte en medarbejder, tage hensyn til, hvorledes kunderne forventeligt vil reagere på bestemte træk ved medarbejderen? Dvs. må såkaldte ”reaktionskvalifikationer” tælle i en ansættelsesproces? En held-egalitaristisk teori om, hvornår reaktionskvalifikationer er legitime, peger på, at særligt to faktorer er relevante: (i) om kvalifikationen er selvvalgt af personen, og (ii) om kvalifikationen er knyttet til personens dybe præferencer (dvs. præferencer, der afspejler personens overbevisninger og personlighed). Når vi tester denne teori i forhold til intuitionerne i den bredere befolkning, finder vi indikation på, at (i) har en betydning for folks vurderinger af, om det er okay for arbejdsgiveren at lægge vægt på reaktionskvalifikationen i ansættelsesprocessen, hvorimod folk ikke synes at tillægge (ii) en sådan betydning. Det sidste fund giver potentielt anledning til visse revisioner eller tilpasninger af den held-egalitaristiske teori.

Diskriminerer danske vælgere kvindelige og etniske minoritetskandidater? Resultater fra et surveyeksperiment

2023-10-31T11:03:17+01:00

Repræsentation af såvel kvinder som etniske minoriteter er et tilbagevendende tema ved danske valgkampe. En mulig forklaring på den vedblivende underrepræsentation er, at vælgerne vurderer kvinder og etniske minoritetspersoner mindre positivt sammenlignet med etnisk danske mænd, og at denne tendens potentielt er stærkest blandt højreorienterede vælgere med høj Social Dominance Orientation (SDO). Analyser fra et surveyeksperiment med 1116 repræsentative danskere viser, at danskerne gennemsnitligt ikke vurderer kvinder og etniske minoritetspersoner som dårligere politikere. Nuancerede eksplorative analyser viser dog, at vælgerne i takt med stigende SDO og højreorientering vurderer etniske minoritetskandidater mindre positivt, mens et tilsvarende ideologisk mønster ikke findes for kvindelige kandidater. Repræsentationsproblemer for kvinder og etniske minoriteter relaterer sig således forskelligt til SDO og politisk ideologi. Resultaternes teoretiske og normative implikationer diskuteres afslutningsvis.