Planetariske infrastrukturer
Telegrafisk tid i Jules Vernes Jorden rundt på 80 dage (1873)
DOI:
https://doi.org/10.7146/pas.v38i90.143021Nøgleord:
Jules Vernes, Jorden rundt på 80 dage, Infrastruktur, Telegrafi, Paul ScheebartResumé
Ifølge den engelske arkitekturteoretiker Keller Easterling markerer året 1869 begyndelsen på en ny æra i den imperiale kapitalismes historie. Easterling bestemmer denne æra som “infrastrukturens paradigme” og nævner den transkontinentale amerikanske jernbane og åbningen af Suez Kanalen som åbenlyse eksempler. Den iransk-amerikanske infrastrukturforsker Laleh Khalili har dog foreslået, at udviklingen af telegrafiske søkabler også skal føjes til denne liste. Det er præcis denne infrastrukturelle og teknologiske udvikling (jernbaner, udgravninger og telegrafiske netværk), der udgør bagtæppet i den franske forfatter Jules Vernes berømte roman om den engelske eventyrer Phileas Foggs væddemål om at rejse Jorden rundt på 80 dage (1872). Artiklen analyserer romanen i dens infrastrukturelle, teknologihistoriske og imperiale kontekst og foreslår, at romanformen i perioden transformeres af såvel 1800-tallets kulturindustrielle kredsløb som af de nye kommunikationsteknologier.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket 1 år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).