Nyeste nummer

Årg. 34 Nr. 81 (2019): Fiktionaliseret historie

Fiktionaliseret historie er på mode. I fantasy som serierne Game of Thrones og Outlander, der trækker på historisk funderede motiver og forestillingsverdener. Med fænomener som steampunk, der monterer artefakter fra Victoriatiden ind i andre historiske sammenhænge. I computerspil som Call of Duty: WWII, der repræsenterer Anden Verdenskrig. Sidste år blev betegnelsen “exofiktion” udråbt som en afløser for litteraturens autofiktive tendens. Nu skulle litteraturen ikke længere beskæftige sig med forfatterjeget, men med kendte og historiske personer.

I dette nummer af Passage viser mødet mellem historie og fiktion sig i forskellige afskygninger på tværs af historiske perioder og medier. Nummeret afspejler, hvor langt tilbage tendensen til at bruge fiktionen for at forstå fortiden går og samtidig, hvordan sådanne manifestationer har ændret sig. Nummeret sætter også fokus på de mere problematiske sider af fiktionaliseret historie. Eksempelvis blev Jim Lyngvilds fiktionaliserede fremstilling af vikinger i forbindelse med Nationalmuseets vikingeudstilling i 2018 voldsomt kritiseret af museumsfolk og historikere, som var kritisk indstillede over for en sammenblanding af historie og fiktion på et historisk museum, hvor publikum forventer at møde fakta og ikke fiktion. En fejlrepræsentation af fortiden kan være problematisk, også selvom det er i en traditionel fiktiv genre eller med tydelige tegn på fiktionalitet, fordi læseren, beskueren eller forbrugeren får en fejlopfattelse af fortiden og dens personer. Men fiktionaliseret historie kan i bedste fald give en historisk bevidsthed gennem sit billedskabende potentiale, som historieskrivningen har svært ved at fremstille. Fiktionaliseret historie er altså ikke simpel. Det indebærer komplicerede strategier, der trækker historiske, mediemæssige, kommercielle og sommetider etiske spørgsmål med sig. Samtidig med, at fiktionali­seret historie kan være en vej til viden om en given historisk periode, begivenhed eller person, røber den med sin vinkel og sit særlige greb på historien sin egen tids historiske specificitet. Det har vi med dette nummer af Passage søgt at vise gennem en række forskelligartede bidrag.

Publiceret: 2019-06-02

Redaktionelt forord

Se alle numre

"Ledetråden vil være det oplysende og det stilfærdigt finurlige." Sådan sluttede redaktionens leder i tidsskriftets første nummer fra 1986.

I 1992 fik Passage tilføjelsen "tidsskrift for litteratur og kritik", som præciserer den væsentligste passage, tidsskriftet redaktionelt bevæger sig i, nummer for nummer. Stadig oplysende og med lyst på alle tekster, som kan bringe det bedste med sig af poetiske og akademiske interesser.


Passage er fagfællebedømt og bringer kun artikler på højeste faglige niveau. Tidsskriftet strækker sig uden besvær  over verdensdele og århundreder og behandler gerne  litteraturen sammen med andre kunstarter eller erkendelsesformer, eller sådan som den ser ud i andre medier og former, der ikke er bogen. 

Ofte er numrene bundet sammen af et tema - om kortprosa, essayistik, 60'ernes avantgarde, ny dansk litteratur, penge, telefoner og børnelitteratur. Andre numre er orienteret mod forfatterskaber som James Joyce, Ingeborg Bachmann og Kirsten Thorup. Og så er der de temaløse numre på nettet, der bringer alt det andet, som redaktionen ikke vil undvære at kunne bringe."

Abonnement

Passage udkommer med to numre om året. Abonnementet koster følgende:

90 kr. pr. nr. (privat abonnement)

150 kr. pr. nr. (institutioner)

For bestilling af enkeltnumre og/eller abonnement, send venligst en e-mail til forlagets administration eller ring 87 15 39 65. 

Passage kan kontaktes via passage@cc.au.dk 

Sponsorer

Passage udgives med støtte af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter og Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (DFF – 7013-00026).