Mobning og interventioner
– positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn
DOI:
https://doi.org/10.7146/nu.v45i1.141562Nøgleord:
Mobning, diskursanalyse, interventioner, gruppesamtaler, positionering, appreciative inquiry, inklusion og eksklusionResumé
Artiklen er baseret på forsvaret af Ph.d. af- handlingen “Mobning og interventioner – po- sitioneringsteoretiske analyser af gruppesam- taler med børn” (2016). Afhandlingen laver en empirisk undersøgelse af udvalgte interventionssamtaler, der har til hensigt at skulle reducere eller stoppe mobning. Ambitionen i afhandlingen er at skabe indsigt i de magtkampe og forhandlinger, der udspiller sig under interventionssamtalerne, og at skabe indblik i, hvordan disse forhandlinger interagerer med aktuelle in- og eksklusionsprocesser, der findes i de respektive klasser. Afhandlingens teoretiske afsæt er både teori om mobning og positioneringsteori. Positioneringsteori anven- des som den prisme, interventionssamtalerne analyseres igennem. Med brug af positione- ringsteori fremanalyseres både forhandlinger af betydning og vigtige positioneringsforhandlinger, der udspiller sig. I analyserne rettes der særligt fokus på to cases. Den ene af disse er Pigemøder i en 5. klasse, og den anden er Anerkendende samtaler i en 3. klasse. Analy- serne skaber indsigt i, hvordan interventions- samtalerne approprieres til fortsættelse af mikropolitiske forhandlinger, men det på måder, der tilpasses de dominerende principper, der rammesætter de respektive interventionssam- taler. Afhandlingen konkluderer overordnet, at samtalerne frem for at reducere aktuelle mobbemønstre, potentielt styrker disse. En vigtig indsigt fra afhandlingen er således, at interventionssamtaler rummer den mulighed, at de kan virke som en paradoksal kraft, der mod intentionen forværrer i stedet for at forbedre forholdende for de involverede børn.