Nordiske Udkast https://tidsskrift.dk/nu critique of science, professional practice and social issues da-DK eaxel@ruc.dk (Erik Axel) eaxel@ruc.dk (Erik Axel) Wed, 31 Jan 2024 18:59:40 +0100 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Leder https://tidsskrift.dk/nu/article/view/143251 Dorte Kousholt, Kirsten Elisa Petersen Copyright (c) 2024 Nordiske Udkast. Tidsskrift for kritisk samfundsvidenskab https://tidsskrift.dk/nu/article/view/143251 Wed, 31 Jan 2024 00:00:00 +0100 Langstrakt etik https://tidsskrift.dk/nu/article/view/143073 <p>Igennem en særlig affektiv og besværlig begivenhed afsøger jeg, hvad forsknings-etik også kan indebære. Begivenhedens elementer vedrører på forskellige måder digital mobning, og ligger år tilbage. Denne begivenhed fungerer i teksten som en prøvesten for, hvad forskningsetik kan være, når det ikke alene drejer sig om den akutte in situ etik. Teksten strækker sig igennem besværligheden i begivenheden, og vil fra første side handle, ikke alene om forskningsetik, men om de tidstråde, der forsinker svaret. Ved at afsøge begivenheden gennem læsning af Maria Tumarkin, Maria Puig de la Bellacasa, Astrid Schrader og Lauren Berlants tænkning, bliver det med års forsinkelse muligt at formulere artiklens bud: at forskningsetisk ansvar kan forstås som modtagelighed, og det overhovedet at give sig af med at svare, at forskningssvare. At svare-an kunne man sige, også selvom det sker med forsinkelse.</p> <p><strong>Nøgleord:</strong></p> <p>Forskningsetik, affekt, temporalitet, begivenhed, digital mobning, care</p> Jette Kofoed Copyright (c) 2024 Nordiske Udkast. Tidsskrift for kritisk samfundsvidenskab https://tidsskrift.dk/nu/article/view/143073 Wed, 31 Jan 2024 00:00:00 +0100 Etiske fordringer og dilemmaer i forskning med børn og familier https://tidsskrift.dk/nu/article/view/143081 <p>Forskning som organiseres i tæt samarbejde med deltagerne, og som foregår i hverdagslivets kontekster, stiller forskeren over for flere etiske dilemmaer undervejs i forskningsprocessen. Overvejelser knyttet til fx informeret samtykke, dataopbevaring og -behandling og anonymiseringsspørgsmål er vigtige aspekter af forskningsetik, men adresserer kun nogle af de etiske spørgsmål, der kan opstå i forskning. Desuden er disse mere standardiserede og procedurebaserede aspekter af etik, som ofte fylder mest i opstarten af et forskningsprojekt, i mange tilfælde ikke tilstrækkelige som retningslinjer, når man som forsker skal foretage konkrete vurderinger og træffe beslutninger om etiske udfordringer på forskellige tidspunkter i forskningsprocessen. Etiske dilemmaer udspringer netop af situationer, hvor forskeren er i tvivl og bliver usikker på, hvad der er den rigtige beslutning og/eller oplever modstridende følelser eller handlemuligheder. Etiske spørgsmål opstår hele vejen gennem forskningsprocessen; fra man formulerer forskningsspørgsmålet, indleder sit empiriske arbejde, forlader feltet, og til man laver sine analyser og publicerer dem. I artiklen diskuterer vi etiske fordringer, der kan guide sådanne refleksions- og beslutningsprocesser gennem forskningsprocessen. Etiske fordringer er på én gang nogle overordnede etiske forpligtelser, man påtager sig at arbejde med i sin forskning og samtidig forankret i det konkrete forskningsprojekts metodologi, teoretiske afsæt, samt det felt og de problemstillinger, man arbejder med. I artiklen diskuterer vi, hvordan etiske fordringer kan bidrage til at reflektere og håndtere etiske dilemmaer gennem forskningsprocessen. Vi trækker på eksempler fra to forskningsprojekter om børn og forældres hverdagsliv, der på forskellige måder har involveret etiske dilemmaer i forskningssamarbejdet.</p> <p><strong>Nøgleord:</strong></p> <p>Situeret etik, Etiske dilemmaer, Etiske fordringer, Praksisforskning, Medforsker</p> Dorte Kousholt, Pernille Juhl Copyright (c) 2024 Nordiske Udkast. Tidsskrift for kritisk samfundsvidenskab https://tidsskrift.dk/nu/article/view/143081 Wed, 31 Jan 2024 00:00:00 +0100 Etik og børnehavebørn med autisme https://tidsskrift.dk/nu/article/view/143221 <p>En præmis for denne artikel er, at etik er indlejret i den praktiske handling. Pædagogers handlinger påvirker børn og gør en forskel for dem, hvad enten den er positiv eller negativ. Som antropologiske forskere er vi optaget af at analysere de mikrointeraktioner, der foregår mellem pædagoger og børn, og som feltarbejdet giver adgang til. Vores analyser kan ligeledes have forskellige positive eller negative konsekvenser for praksisfeltet. Formålet med denne artikel er på den ene side at reflektere over forskningsetiske valg, som er forbundet med vores forskning i pædagogisk arbejde med børnehavebørn med autisme i almene dagtilbud. Formålet er på den anden side at vise eksempler på, hvordan pædagogikken kan fremstå problematisk i etisk forstand, ligesom vi illustrerer pædagogik som i højere grad indfrier den etiske fordring. Det gør vi med udgangspunkt i antropologen Cheryl Mattinglys moralfilosofiske perspektiv, der sætter fokus på forholdet mellem eksperiment, viden og erfaring i handlingen. Det giver mulighed for at undersøge, hvorvidt og hvordan pædagogiske handlinger orienterer sig mod pædagogisk italesatte mål. Vi etablerer dermed et analytisk greb, som undgår en værdirelativistisk konstatering af, at etik kan se forskellig ud, og at den ene etik er lige så rigtig som den anden. Vi insisterer dermed på en etisk stillingtagen.</p> <p><strong>Nøgleord:</strong></p> <p>Etisk handling, Autisme, Børnehave, Pædagogik, Mikroetik og Mesoetik</p> Bjørg Kjær, Ida Danneskiold-Samsøe Copyright (c) 2024 Nordiske Udkast. Tidsskrift for kritisk samfundsvidenskab https://tidsskrift.dk/nu/article/view/143221 Wed, 31 Jan 2024 00:00:00 +0100 Nøgenbilleder, kønsforhandlinger og fællesskab https://tidsskrift.dk/nu/article/view/143074 <p>Artiklen baserer sig på Ph.d.-afhandlingen ”Traveling Imagery – a qualitative study of young people’s use and sharing of sexualized digital imagery of peers”, som blev forsvaret på Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet i januar 2022. Formålet var at undersøge ‘hvordan unges forskelligartede seksuali-serede digitale billeddelingspraksisser er konstitueret og at analysere, hvordan de giver mening for unge i alderen 15-20 år’. Mere specifikt fokuserede afhandlingen på, hvordan billederne produceres, spredes, bruges og diskuteres, hvilke sociale og kønnede normer og positioneringer, der produceres og forhandles, samt hvordan praksisserne faciliteres og inviteres af de teknologiske muligheder. <br>Med teoretisk udgangspunkt i posthumanistisk og nymaterialistisk tænkning, kombi-neret med begreber fra filosofi, poststrukturalisme, postfænomenologi og affekt teori, udforskede afhandlingen således de sociale og teknologiske dynamikker, der med-konstituerer unges involvering i seksualiserede digitale billeddelingspraksisser. Det-te blev muliggjort af forskningsmateriale produceret via digital etnografi, analogt feltarbejde, interviews samt cases fra en rådgivningslinje. <br>Analyserne viser, hvordan unges seksualiserede digitale billeder bevæger sig i nogle ret ustabile og grænseløse sociale netværk på tværs af både analoge og digitale kon-tekster. Dette synes at sløre distinktionen mellem de unges hverdagslige billedde-lingspraksisser og mere krænkende og kriminelle praksisser. Selvom billederne af nogle unge (primært drenge) bruges til at forfølge seksuelle længsler eller opnå sek-suel ophidselse, fungerer de for de fleste unge som en værdifuld valuta, der bruges til at opnå status og anerkendelse gennem de sociale og kønnede forhandlinger blandt venner og bekendte i og på tværs af den analoge og digitale verden.</p> <p><strong>Nøgleord:</strong></p> <p>Sexting, digitale sexkrænkelser, unge, køn, sociale medier, nymaterialisme&nbsp;</p> Penille Kærsmose Bøegh Rasmussen Copyright (c) 2024 Nordiske Udkast. Tidsskrift for kritisk samfundsvidenskab https://tidsskrift.dk/nu/article/view/143074 Wed, 31 Jan 2024 00:00:00 +0100