Nordiske Udkast https://tidsskrift.dk/nu critique of science, professional practice and social issues da-DK eaxel@ruc.dk (Erik Axel) eaxel@ruc.dk (Erik Axel) man, 02 mar 2009 00:00:00 +0100 OJS 3.1.1.4 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Forord https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7253 foreword redaktionen på RUC ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7253 fre, 27 mar 2009 00:00:00 +0100 En introduktion til Situeret læring og praksis i forandring https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7254 <p>Resumé</p><p>Jean Lave har igennem sin karriere udviklet et begreb om læring som engagement i aktuel praksis. Artiklen sammenligner to skridt på vejen, et tidligt udkast til monografien Situ­ eret læring, der blev bragt i dette tidsskrift i 1988, og monografien selv. Vi sætter derved scenen for den efterfølgende artikel. I artik­ len forstås læring som et produkt af, at en person får adgang til en praksis, gør dennes problemer til sine og derved lærer. I mono­ grafien er der større fokus på, at deltagere i praksis reproducerer den ved at hverve nye deltagere, og at praksis udvikles i en proces, hvor de nyankomne lærer i næsten uundgåe­ lige konflikt til veteraner ved at engagere sig i praksis. Derved får modsigelser i praksis en større betydning, hvilket understreges i den artikel, vi bringer efterfølgende. For receptionen i praksis peger vi på to vigtige begreber i tilgangen, decentreringen og del­ tagerperspektivet, som begge bidrager til at udføre analyserne af læringsforløb konkret situerede og fra de lærendes perspektiv. Vi opridser desuden en forskel i den danske reception mellem forskere med baggrund i Aarhus Universitet, hvor forskerne mere klart tager problemer omkring mesterlære op, og forskere med baggrund i Københavns Uni­versitet, hvor forskerne arbejder med læring i hverdagspraksis</p> Erik Axel, Lene Tanggaard ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7254 fre, 27 mar 2009 00:00:00 +0100 Situeret læring og praksis i forandring https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7255 <div class="layoutArea"><div class="column"><p><span>Resumé </span></p> <p><span>I et tilbageblik diskuterer forfatteren sin hensigt med Lave og Wengers monografi “Situeret læring”, og diskuterer den i forhold til den måde, hvorpå tilgangen er blevet modtaget af økonomiske og organisatoriske teoretikere. Det giver anledning til en refleksion over især begrebet praksisfællesskaber. Mange teoretikere har forstået praksisfællesskaber som harmoniske fællesskaber, som f.eks. kan facilitere innovation. Forfatteren tager afstand for sådanne forståelser og understreger, at begrebet skulle medvirke til at undgå, at en praksistilgang blev reduceret til kun at være interpersonelle transaktioner, interaktioner og problemløsende aktiviteter. Det var derfor tænkt som et analytisk begreb, en hat, der skulle omslutte begrebet om legitim, perifer deltagelse, samt dem om klasse, køn og etnicitet. De var redskaber der skulle åbne blikket for de modsigelses- og konfliktfyldte processer, hvorved samspillet mellem nytilkomne og veteraner reproducerer og forandrer praksis, og udvikler identiteter. Forfatteren understre</span>ger, at visionen om læring som engagement i praksis først kan udfoldes, når man fastholder begreber om den modsigelsesfyldte praksis i forandring</p></div></div> Jean Lave ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7255 fre, 27 mar 2009 00:00:00 +0100 At tage stilling som en del af sociale læreprocesser https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7256 <div class="layoutArea"><div class="column"><p><span>Resumé </span></p> <p><span>Artiklen viser gennem analyse af empiriske eksempler, hvordan standpunktsbegrebet (Dreier 2008) kan kobles til læreprocesser i hverdagsliv. De empiriske eksempler stam­ mer fra en undersøgelse af forældres læring, mens de bor en periode på familieinstitution. Undersøgelsen blev foretaget i forbindelse med forfatterens speciale i pædagogisk psykologi (Juhl 2009). I artiklen vises det gennem en analyse af det empiriske materiale, hvordan en mor lærer på andre måder og i andre sam­menhænge end det læringsforløb, pædago­gerne på familieinstitutionen tilrettelægger for hende. De professionelle sætter afgrænsede læringsopgaver op, som forældrene må for­ holde sig til. De professionelles bekymring får konsekvenser for forældrenes muligheder for læring. Jo mere bekymring for en familie, des mere kontrol med udførelsen af opgaven. Det får betydning for de læringsforløb, for­ældrene gennemgår. De forældre, der vækker mest bekymring er ofte dem, der får sværest ved at forbinde det, der foregår på institutionen med deres øvrige hverdagsliv. Vi får i analy­ serne indblik i en mors liv, som pædagogerne bekymrer sig om, og hvis hverdagsliv ændrer sig over tid. Hun får begrænsede opgaver af pædagogerne, samtidig med at hun i sit æn­</span>drede hverdagsliv må tage stilling til skiftende betingelser, og derved ændrer sine betingelser og muligheder for læring. Artiklen er således et bidrag til teoretiske diskussioner om læring som situerede processer i hverdagsliv. Samti­dig stiller artiklen sig kritisk til læringsforløb indenfor socialpædagogisk praksis, som ofte tilrettelægges som individuelle og på forhånd tilrettelagte processer uden konkret udforsk­ning af den aktuelle livspraksis.</p></div><div class="column"><p> </p></div></div> Pernille Juhl ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7256 fre, 27 mar 2009 00:00:00 +0100 Et hverdagsliv i forandring – brud og læreprocesser i kræftramtes liv https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7257 <div class="column"><p><span>Resumé </span></p> <p><span>Artiklen viser, hvorledes menneskers hver­dagsliv bryder sammen og ændres som et re­sultat af at blive kræftramt og behandlet. Dette betyder, at hverdagslivet skal etableres under ganske nye betingelser. Denne reorientering kan beskrives som en læringsproces for den kræftramte, hvor pågældende lærer at leve og deltage på en ganske anderledes måde end før. Artiklen inkluderer en diskussion af re­habiliteringsbegrebet og af den eksisterende rehabiliteringspraksis. Som konklusion un­ derstreger artiklen betydningen af, at rehabiliteringsbestræbelser baseres på de kræftramtes reelt levede kontekster</span></p></div> Anne Prip, Rikke Liljegren ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7257 fre, 27 mar 2009 00:00:00 +0100 Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7258 <div class="section"><div class="layoutArea"><div class="column"><div class="section"><div class="layoutArea"><div class="column"><p>Resumé</p></div></div><div class="layoutArea"><div class="column"><p><span>Artiklen er en lettere revideret udgave af min forsvarstale over afhandlingen “Evalueret. Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis”. Forsvaret fandt sted ved Danmarks Pædago- giske Universitetsskole, Århus Universitet d. 17. december 2009. </span></p> <p><span>I artiklen gives først en kort og ganske overordnet præsentation af afhandlingens metodiske, empiriske og teoretiske grundlag. Derefter følges op med et kort rids af den danske folkeskoles udvikling med henblik på brugen af evalueringer. Tre af afhandlingens analyser præsenteres dernæst, og der sluttes af med en forhåbning til evalueringspraksis i særdeleshed og til folkeskolens strukturering af dygtighed i almindelighed</span></p></div></div></div></div></div></div> Kristine Kousholt ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7258 fre, 27 mar 2009 00:00:00 +0100 En undersøgelse af vejledning i fællesskaber https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7259 <div class="section"><div class="layoutArea"><div class="column"><p>Resumé</p></div></div><div class="layoutArea"><div class="column"><p><span>Karrierevejledning er en praksis som griber om sig. Karrierevejledning foregår som uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne, som studievalgsvejledning, som beskæftigelsesvejledning i jobcentrene og hos private aktører som tilbyder jobvejledningsforløb til både ledige og beskæftigede. </span></p> <p><span>Denne artikel er en lettere revideret udgave af mit forsvar for ph.d. afhandlingen, ‘Vejledning i fællesskaber – karrierevejledning fra et deltagerperspektiv’, hvor udvalgte vejledningspraksis undersøges med metoder og begreber fra den kritiske psykologi. Et af målene med afhandlingen og deraf også med denne artikel er at bidrage til udviklingen af vejledningsfeltet ved at diskutere betydningen af: </span></p> <p><span>– at vejledning ofte tænkes og tilrettelægges som individuelle samtaler og kritiseres for at bidrage til individualisering </span></p> <p><span>– at forstå afklaring og motivation for deltagelse i uddannelse som bundet til konkret deltagelse i fællesskaber, frem for at forstå afklaring og motivation for deltagelse i uddannelse som en indre proces, der faciliteres gennem samtale og refleksion</span></p></div></div></div> Rie Thomsen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7259 fre, 27 mar 2009 00:00:00 +0100 Omsorg for socialt udsatte børn – en analyse af pædagogers kompetencer og pædagogiske arbejde med socialt udsatte børn i daginstitutioner https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7260 <div class="section"><div class="layoutArea"><div class="column"><p>Resumé:</p></div></div><div class="layoutArea"><div class="column"><p><span>Denne artikel er en sammenfattende præsentation af mit afsluttede ph.d.-projekt, der fokuserer på professionelle pædagogers arbejde med socialt udsatte børn i daginstitutioner. Herværende artikel præsenterer projektets fokusområder, metode og centrale resultater. Projektet placerer sig teoretisk og empirisk inden for den danske professionsforskning, der omfatter traditionen for ikke skolastisk læring og er samtidig funderet i en kritisk psykologisk teoriramme, med særligt fokus på at udvikle viden fra et subjektperspektiv. Metodisk anlægges et praksisforskningsperspektiv med inddragelse af professionelle pædagoger i fire udvalgte daginstitutioner</span></p></div></div></div> Kirsten Elisa Petersen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7260 fre, 27 mar 2009 00:00:00 +0100 Bevægelige styringsteknologier og deres effekter for professionelle subjektiveringsmuligheder https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7261 <div class="section"><div class="layoutArea"><div class="column"><p>Abstract</p></div></div><div class="layoutArea"><div class="column"><p><span>Artiklen viser, gennem introduktionen af begrebet “teknologi som kontinuum” og analytiske eksempler, hvordan man kan forstå tilblivelsesprocesser for en ny behandlingspraksis i voksenpsykiatrien (Åben Dialog) og dennes effekt på de professionelles subjektiveringsmuligheder. “Teknologi som kontinuum” defineres her som et begreb, der rummer: 1. at man ikke ved på forhånd, hvordan en teknologi samles og skabes lokalt, og hvordan den forbinder sig til de sociale og materielle omgivelser. Derfor bliver man nødt til at undersøge den empirisk for at kende dens styringseffekter 2. Den manifesterer sig på mangfoldige måder, både stabile måder, og måder som er ‘på vej’ 3. Den er usikker og ustabil. Effekterne for de professionelle subjektiveringsmuligheder er: 1. et indre forhold for den enkelte, som går forud for standardiseringsværktøjer og klinisk evidens 2. en oppositionsposition og modstandsstrategi til at legitimere den nye praksis med. 3. Et orienteringsredskab til at navigere mellem ny og gammel praksis med. Overordnet er argumentet, at forandringer i praksis hverken kan forudbestemmes eller isoleres fra omgivelserne, og forandringerne vil altid have empirisk funderet effekter på de professionelles subjektiveringsmuligheder</span></p></div></div></div> Katia Dupret Søndergaard ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7261 fre, 27 mar 2009 00:00:00 +0100 Situeret projektering i et byggeprojekt https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7262 <div class="section"><div class="layoutArea"><div class="column"><p>Resumé</p></div></div><div class="layoutArea"><div class="column"><p><span>Forfatteren har udført en deltagerobservation, hvor han har fulgt projekteringen af et menighedshus. Fra disse observationer præsenteres projekteringen af en parkeringsplads til menighedshuset. Materialet bliver analyseret som et udviklingsforløb, og det bliver argumenteret, at et sådant kun kan forstås på en praksisforståelse, der inddrager de subjektive aspekter af menneskers praksis, og viser deres relationer til de sammensatte og modsætningsfyldte betingelser i praksis. Der argumenteres for, at projekteringen er situeret, at den er en aktuel materiel ting under projekteringen, der eksiste- rer som gensidige forpligtelser om fremtidige aktiviteter på baggrund af deltagernes erfaringer og betingelser. Det fremdrages, hvorledes projekteringen reguleres situeret med redskaber, og den situerede brug af faseinddelinger og budgettering analyseres</span></p></div></div></div> Erik Axel ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7262 fre, 27 mar 2009 00:00:00 +0100 English Abstracts https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7263 English Abstracts of the papers Redaktionerne på RUC, DPU og AUC ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/nu/article/view/7263 fre, 27 mar 2009 00:00:00 +0100