Nordiske Udkast https://tidsskrift.dk/nu critique of science, professional practice and social issues Redaktionen da-DK Nordiske Udkast 2597-0690 Det intense liv https://tidsskrift.dk/nu/article/view/152904 Torben Bechmann Jensen Anja Hvidtfeldt Stanek Copyright (c) 2025 Nordiske Udkast 2025-01-22 2025-01-22 52 2 Samfundet har taget mig https://tidsskrift.dk/nu/article/view/152905 <p>Baseret på livshistorieinterviews og feltarbejde blandt den nye andengeneration af minori-tetsdanske forældre, undersøger denne artikel, hvordan man kan forklare en række forskelle i forældreskab, som disse forældre påpeger mellem sig selv og førstegenerations-minoritets-danske forældre. Andengenerationsforældrene oplever, at de, sammenlignet med deres egne forældre og nutidige førstegenerationsforældre, har et mere ’engageret’ forhold til deres børn og deres skolegang, hvilket får dem til at føle sig formet af det danske samfund. For at forstå disse generationelle forandringer, anvender artiklen Norbert Elias’ figurationsteori til at be-lyse historiske ændringer og nuværende kendetegn ved forholdet mellem stat, skole, børn og forældre, som former den danske ’stat-skolefiguration’. Den udforsker, hvordan andengene-rationsforældres indvikling i denne stat-skolefigurations net af indbyrdes afhængighed - først som børn og senere som forældre - gør det nødvendigt, men også meningsfuldt for dem at engagere sig i det ’intensive forældreskab’, som forventes i danske skoler. For disse forældre har det dog karakter af et ’intensivt minoritetsforældreskab’, da de på baggrund af deres egne erfaringer som minoritetsbørn i den danske skole, beskytter deres børn mod negativ påvirk-ning og diskrimination, og tager en rolle som kulturformidlere i forhold til førstegenerations-forældrene.</p> <p><strong>Nøgleord:</strong></p> <p>Etniske minoritetsforældre; andengenerationsforældre; intensivt forældreskab; stat-skolefigurationen; diskrimination; Norbert Elias</p> Laura Gillam Copyright (c) 2025 Nordiske Udkast 2025-01-22 2025-01-22 52 2 Elitesportsforældre som en intensiv forældrestil https://tidsskrift.dk/nu/article/view/152906 <p>På baggrund af et etnografisk studie af unge fodboldtalenter i alderen 15-18 år har vi undersøgt den særlige form for forældreskab, der er opstår omkring danske elite-fodboldklubber. Med et udtryk fra Annette Lareau har vi undersøgt opdragelsesstilen som samstemt opdragelse mellem forældre og fodboldklub. Vores analyse viser, at forældre og klubber formår at samstemme opdragelsen af de unge drenge hvad angår den sportslige ambition og den formelle deltagelse i en ungdomsuddannelse, men at opgaven med at udvikle hele idrætsmennesker, som dual career litteraturen taler for, har tendens til at falde udenfor den samstemte opdragelse. Denne del af forældreop-gaven påhviler alene de biologiske forældre, samtidig med at de har fået mere be-grænsede muligheder for at løfte opgaven. På baggrund af undersøgelsen argumen-terer vi for, at der er behov for at gentænke den måde dual career bliver gjort i praksis og elitesportens perspektiver på forældrerollen.</p> <p><strong>Nøgleord:</strong></p> <p>Intensivt forældreskab, samstemt opdragelse, elitesport, fodbold, talentudvikling, drenge, etnografi</p> Jesper Stilling Olesen Martin Treumer Gregersen Copyright (c) 2025 Nordiske Udkast 2025-01-22 2025-01-22 52 2 Den digitalt engagerede gravide https://tidsskrift.dk/nu/article/view/152907 <p>Den stigende brug af mobilapps til at monitorere egen sundhedstilstand er med al sandsynlighed en irreversibel tendens. Et sundhedsområde inden for hvilket, der ud-vikles mange apps, er graviditet. I denne artikel, der er baseret på en interviewunder-søgelse med danske kvinder, belyser vi, hvordan en hyppig brug af apps til informati-onssøgning kan komme til at præge den oplevede graviditet. Brugen af apps synes at understøtte idealer om den biologiske borger, der tager ansvar for egen sundhed ved løbende at søge viden om sin egen sundhedstilstand. Undersøgelsen viser, at gravide kvinder på den ene side bruger graviditetsappsenes informationer til at opnå en for-nemmelse af kontrol i en periode af deres liv, der er kendetegnet af glæde, men også af nye bekymringer og oplevelser af kontroltab. Samtidig påviser vi, hvordan apps kommer til at forme måden, hvorpå kvinder relaterer til egen graviditet, blandt andet ved at skabe nye bekymringer og opmærksomhedspunkter. Dette skyldes blandt andet, at graviditetsapps i kraft af deres standardiserede informationer kan skabe et kraftigt fokus på, hvordan den individuelle graviditet matcher en typisk graviditet. Vi trækker i analysen på et sociomaterielt perspektiv, der anerkender teknologiens mulige agens. Vi argumenterer for, at graviditetsappsenes agens dels hænger sammen med de mange informationer, de eksponerer gravide kvinder for, og dels med at brug af gra-viditetsapps nemt kommer til indgå i almindelige mobilrutiner, hvorfor de fordrer et løbende og hverdagsligt engagement med sundhedsinformationer.</p> <p><strong>Nøgleord:</strong></p> <p>Sundhed, teknologi, digitalisering, graviditet, apps, biologisk borgerskab</p> Martin Lindhardt Copyright (c) 2025 Nordiske Udkast 2025-01-22 2025-01-22 52 2 Hillerød-modellen https://tidsskrift.dk/nu/article/view/152908 <p>Artiklen analyserer og diskuterer Hillerøds (SSP-)samarbejde som prototypisk forbil-lede på måder at praktisere helhedsorienteret forebyggelse, og på hvordan SSP kan udvikles til at blive mere lokalforankret, brobyggende og fællesskabende. Artiklen er resultat af et 5-årigt praksisforskningssamarbejde mellem forskere, praktikere og an-dre entreprenører fra Hillerød, der har været med til at fællesskabe en helt ny form for (SSP-)samarbejde, den såkaldte Hillerød-model, hvor SSP sættes i parentes. Ar-tiklen er skrevet i et samarbejde mellem tre forskere og Hillerøds SSP-leder. Fremfor primært at fokusere på unges kriminalitet og problemer samarbejder SSP i Hillerød med andre parter om at skabe brobygning og netværk. Kapitlet undersøger, hvordan SSP i Hillerød både kan opretholdes som en legitim del af et kommunalt (SSP-)sam-arbejde og samtidig udføres som et brobyggende, netværksbaseret og lokalt alternativ til SSP, samskabt med andre aktører. Vi undersøger, hvordan man konkret arrangerer det forebyggende arbejde deltagelsesorienteret og lokalt i partnerskaber mellem (del-tids)ansatte i kommunen, der samtidig også er lokale, aktive borgere som har et ”ben” i og på tværs af andre praksisser. Medarbejderne er med andre ord multipelt positio-nerede i og på tværs af forskellige fællesskaber, hvilket skaber muligheder for bro-bygning, gensidig tillid og forbindelser mellem forskellige praksisser. Gennem cases analyserer vi, hvordan man fra forskellige magtfulde positioner og lokalt i Skævinge, i Street-Lab og i et udsat boligområde ’Hillerød Øst’ er med til at anerkende, (re)pro-ducere og udvikle en særlig slags lokalkultur og transformativ kollektiv samskabelse, der også engagerer udsatte børn, unge og deres familier.</p> <p><strong>Nøgleord:</strong></p> <p>Fællesskabende praksis, brobygning, SSP-samarbejde, Samskabelse, counter-hege-monisk alternativ, ressource-orienteret forebyggelse</p> Line Lerche Mørck Copyright (c) 2025 Nordiske Udkast 2025-01-22 2025-01-22 52 2