Nordiske Udkast

Situeret psykologi

Noomi Matthiesen — 2024-08-29

Situeret psykologi

Rasmus Birk — 2024-08-29

Denne artikel tegner en kort teoretisk skitse af situeret psykologi. Vi argumenterer for, at en situeret psykologi tilbyder en fornyet opmærksomhed på en række fællestræk i en bred og broget (og delvist marginaliseret) række traditioner i psykologien. Her er psyken og det psy-kologiske blevet teoretiseret som afhængigt af den historiske, materielle, sociale, relationelle og/eller kulturelle virkelighed. Disse ideer handler om, at det psykologiske udspiller sig i relation til vores miljø, til vores omgivelser, til vores relationer. I artiklen udfolder vi denne idé nærmere, ved at gennemgå og diskutere fire forskellige teoretiske perspektiver: William James’ idé om psykologi som en videnskab om det mentale liv og dets betingelser; situeret læringsteori som udviklet af bl.a. Jean Lave og dens teoretiske insisteren på, at menneskelig virksomhed må forstås med indblik i de sammenhænge menneskers liv og deltagelse er infilt-reret i og udspiller sig indenfor; psykologisk eksternalisme som udviklet af bl.a. filosofferne Andy Clark og David Chalmers til at argumentere for, at det psykologiske er distribueret i verden; og sidst et blik på forskellige måder hvorpå historien er af betydning for psykologiske processer. Gennem disse forskellige teoretiske perspektiver søger artiklen at præsentere en mangfoldig, åben og produktiv tilgang til situeret psykologi, der forstår miljø, kultur, relation og kontekst som et centralt konstituerende element af menneskelig adfærd, subjektivitet og væren i verden.

Situeret psykopatologi

Svend Brinkmann — 2024-08-29

Denne artikel tager udgangspunkt i noget af den kritik, der for nylig er blevet rettet mod den ekspanderende diagnostiske psykiatri ud fra to modsatrettede perspektiver: Den ene repræsenteret ved en neurovidenskabelig tilgang kendt som RDoC, som argumenterer for, at psykiatrien skal bevæge sig ud over symptomer og finde årsagerne til psykisk sygdom i hjernen (Insel et al., 2010), og en anden repræsenteret ved en kontekstuel tilgang kendt som PTMF, som argumenterer for, at psykisk lidelse skal forstås i lyset af, hvad mennesker udsættes for i deres liv (Boyle & Johnstone, 2020). Formålet med kritikken er at formulere et afsæt for en situeret tilgang til psykisk lidelse, der overvinder den diagnostiske psykiatris problemer og søger at integrere neurovidenskabelig viden om hjernen og andre forhold ved personen med viden om miljøet. Med udgangspunkt i forskere som Thomas Fuchs, Jerome Wakefield og Dorte Gannik udfolder jeg afslutningsvis fire grundprincipper for en teori om psykopatologi som situeret, der forhåbentlig peger frem i denne retning.

Situeret psykologi som triangulering

Bo Allesøe — 2024-08-29

Denne artikel vil forsøge at præsentere en ramme til at forstå sammenhængen mellem situationer og det psykologiske som baseret på en grundlæggende relation mellem det subjektive, intersubjektive og det objektive. Grunden til dette er, at der har været tendenser i psykologien til at fremhæve en af delene i denne triangulering på bekostning af de andre. Artiklen vil i stedet argumentere for, at man bør forstå de tre elementer som en dynamisk relation der i praksis danner baggrund for enhver psykologisk relevant situation, og det er først på denne baggrund det giver mening at fremhæve et af de her elementer. Argumentet vil forløbe i tre skridt. Først vil jeg genbesøge Harré og Secords kritik af deres samtids eksperimentelle psykologier og deres argument for at forstå begrebslighed som prægende situationer, der er psykologisk relevante. Denne begrebslighed vil blive forsøgt beskrevet nærmere gennem Tomasellos beskrivelse af børns kognitive udvikling. Pointen er, at der meget tidligt allerede ligger rudimenter der kan indikere psykologiske situationer som involverende grader af subjektive, intersubjektive og objektive elementer. Dette vil i sidste skridt bane vejen for en teoretisk skitsering af, ved hjælp af den amerikanske filosof Donald Davidson, hvordan de tre elementer alle er i spil, når vi forsøger at forstå det psykologisk relevante i en given situation.

(Mis)tillidens vinduer

Noomi Matthiesen — 2024-08-29

Med udgangspunkt i Løgstrups forståelse af tillid som en spontan og suveræn livsytring, argumenterer vi for, at tillid er et radikalt relationelt fænomen, der viser sig på situeret vis imellem mennesker. Mistillid opstår, når vores tillid bliver svigtet, enten fordi den anden ikke lever op til vores forventninger, eller på anden vis vækker mistanke om, at tilliden potentielt vil blive svigtet. Mistillid er således tillidens negation og kræver begrundelse. Tillid og mistillid er grundlæggende forskellige fænomener, der dog begge kun kan forstås relationelt og situeret, og dermed ikke som noget, vi bærer med os som stabile strukturer. Vi analyserer eksempler fra tillidsrelationen mellem forældre og pædagogiske professionelle i dagtilbud med særlig fokus på dagtilbuddets vinduer. Herigennem argumenterer vi for, at det er nødvendigt at inddrage et socialpraksisteoretisk begrebsapparat til at indfange, hvilke betingelser vi har for at værne om tilliden, og hvorfor mistilliden opstår. Vi konkluderer, at logikkerne i Løgstrups fænomenologiske teori og social praksisteori ikke umiddelbart er kommensurable, men de er begge nødvendige for at udvikle en fyldestgørende situeret psykologisk forståelse af fænomenet tillid.

Situeret lærerfaglighed

Tilde Lykke Mardahl-Hansen — 2024-08-29

Ambitionen med denne artikel er at bidrage til forståelser af lærerfaglighed og undervisningspraksis, der adresserer, hvordan lærere arbejder med hverdagslivets kompleksiteter og dynamiske samspil som led i at skabe deltagelsesmuligheder for børn og unge i konkrete undervisningssituationer. Vi vil på den måde bidrage til udviklingen af en ’situeret psykologi’ med begreber, der kan styrke forståelser for lærerfaglighed som samarbejdende og udforskende. Artiklen bygger på et begreb om ’situeret ulighed’, der inviterer til at forstå og analysere ulighed som på en og samme tid knyttet til skolen som en særlig samfundsmæssig praksis, sociale samspil og samarbejdsprocesser og børn og unges personlige erfaringer, engagementer og liv på tværs af steder. Det peger på en sammenhæng mellem børn og unges forskellige muligheder for at deltage og lykkes i skolen og professionelles faglige betingelser for at arbejde med deres deltagelsesmuligheder i skolen. Med afsæt i praksisteori, kritisk psykologiske begreber om blandt andet livsførelse samt Donald Schøns teori om faglighed i praksis bidrager artiklen med trædesten til forståelser af lærerfaglighed som situeret i skolens sociale hverdagsliv, hvor lærere og elever samarbejder om forskelle og fælles opgaver. Formålet er herigennem at styrke forståelser af og betingelser for læreres faglighed i arbejde med børns og unges betingelser for deltagelse i skolens læringsfællesskaber.

PPR's funktion og faglighed i bevægelse

Sarah Kirkegaard Jensen — 2024-08-29

I disse år fremføres ’praksisnærhed’ i stigende grad som et fagligt og organisatorisk ideal for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). I artiklens første del argu-menterer vi for nødvendigheden af at forstå det aktuelle ønske om praksisnærhed i relation til den historiske ramme og tradition, som de praksisnære idealer er knyttet til og vokset ud af. På baggrund af en historisk læsning af PPR-feltet foretager vi i artiklens anden del en begyndende skitsering af en situeret pædagogisk-psykologisk praksis. Med afsæt i en situeret psykologisk rammesætning, der henter inspiration i praksisteori (Bernstein, 1971; MacIntyre, 1985) og situeret læringsteori (Lave, 1988, 2019; Lave & Packer, 2008) er det artiklens argument, at der i den aktuelle debat om praksisnærhed i PPR er en risiko for, at praksisnærhed altovervejende kommer til at handle om at befinde sig ’i’ praksis som en modpol til at undersøge børn ’udenfor’ deres (hverdags)praksis. Praksis reduceres hér til alene at være et fysisk afgrænset sted, man kan befinde sig i eller udenfor. Med et afsæt i en situeret psykologisk rammesætning skitserer artiklen en praksisnærhedsforståelse, der ikke reducerer praksis til én pol i en historisk dualitet mellem individ og kontekst, men i stedet som en dialektik mellem forståelser af børns og voksnes deltagelse og delta-gelsens sociale (herunder materielle, strukturelle, historiske) betingelser.