Nye tider, nye udfordringer og nye kompetencer: Introduktion
DOI:
https://doi.org/10.7146/ntik.v7i3.111477Keywords:
Bibliotekarer, bibliotekaruddannelse, Librarian, library educationAbstract
I år har bibliotekaruddannelsen i Danmark 100 års jubilæum. I september 1918 åbnedes dørene således for den første længerevarende uddannelse af bibliotekarer.
References
Abbott, A. (1988). The system of professions. An essay on the division of expert labor. Chicago: The University of Chicago Press.
Abbott, A. (1998). Professionalism and the future of librarianship. Library Trends, 46(3), 430-443.
Alexandersson, M. & Limberg, L. (2012). Changing conditions for information use and learning in Swedish schools. A synthesis of research. HUMAN IT, 11(2), 131-154.Andersen, L.B. (2013). A travelogue of 100 laptops: Investigating Development, Actor-Network Theory and One Laptop per Child. PhD-thesis. Department of Aesthetics and Communication. Aarhus: Aarhus University. http://laptopstudy.net/andersen-100laptops.pdf (Tilgængelig 7.december, 2018).
Andersen, L.B.; Danholt, P.; Halskov, K.; Hansen, N.B. & Lauritzen, P. (2015). Participation as a matter of concern in participatory design. CoDesign, 11(3-4), 250-261.
Andersen, L.L. & Espersen, H.H. (2017). Bibliotekers arbejde med samproduktion og samskabelse. I: C Laskie (Red.), Biblioteksdidaktik, (s. 127-155). København: Hans Reitzels Forlag.
Bibliotekernes projektbank (2018). Co-creation: Studerende som medproducenter i udviklingen af bibliotekernes digitale læringsprodukter. DEFF projekt, Slots- og Kulturstyrelsen. http://projektbank.dk/co-creation-studerende-som-medproducenter-i-udviklingen-af-bibliotekernes-laeringsprodukter (Tilgængelig 7.december, 2018).
Brante, T. (2005). Staten og professionerne. I: T.R Eriksen & A.M Jørgensen (Red.), Professionsidentitet i forandring, (s. 16-35). København: Akademisk Forlag.
Brorsson, L. (2017). Identiteter i upplösning? En kvalitativ innehållsanalys av platsannonser riktade till bibliotekarier. Kandidatuppsats. Växjö: Linnéuniversitetet. http://lnu.diva-portal.org/smash/get/diva2:1109853/FULLTEXT01.pdf (Tilgængelig 7.december, 2018)
Callon, M. (1986). Some elements of a sociology of translation: domestication of the scallops and the fishermen of St Brieuc Bay. I: J. Law (Red.), Power, action and belief. A new sociology of knowledge? (s.196-233). London: Routledge & Kegan Paul.
Cox, A.M. & Corrall, S. (2013). Evolving academic library specialties. Journal of the American Society for Information Science and technology, 64(8), 1542-1542.
Dahl, H.M. (2005). Fra en klassisk til en (post?) moderne opfattelse af professioner? I: T.R. Eriksen & A.M Jørgensen (Red.), Professionsidentitet i forandring (s. 36-57). København: Akademisk Forlag.
Edwards, A. (2010). Being a professional. I: A. Edwards (Red.), Being an expert professional practitioner: The relational turn in expertise (s.99-115). Dordrecht: Springer.
Erdmann, C. (2015). Data Scientist training for librarians. I: A. Holl; S. Lesteven; D. Dietrich & A. Gasperini (Red.), Library and Information Services in Astronomy VII: Open Science at the Frontiers of Librarianship Vol.492 (s. 31-37). Neapel: ASP Conference Series.
Etzioni, A. (Red.) (1969). The semi-professions and their organizations. New York: The Free Press.
Francke, H.; Sundin, O. & Limberg, L. (2011). Debating credibility: the shaping of information literacies in upper secondary school. Journal of Documentation, 67(4), 675-694.
Gad, C. & Jensen, C.B. (2007). Post-ANT. I: C.B. Jensen; P. Lauritsen & F. Olesen (Red.), Introduktion til STS. Science, technology, society (s. 93-118). København: Hans Reitzels Forlag.
Glintborg, C.; Hedegaard-Sørensen, L. & Kirkebæk, B. (2018). Professionelle blikke på den anden. – Når fortællinger forandrer identiteter. Frederiksberg: Frydelund Academic.
Goode, W.J. (1969). The theoretical limits of professionalization. I: A. Etzioni (Red.), The semi-professions and their organizations (s. 266-313). New York: The Free Press.
Gulløv, J.M. (2017). Tværprofessionelt samarbejde mellem autonomi og styring. Tidsskrift for Professionsstudier, 13 (25), 6-13.
Hall, R.C. (1969). Occupations and the social structure. Prentice Hall, Inc. New Jersey: Englewood Hills.
Hansson, J. (2010). Libraries and identity. The role of institutional self-image and identity in the emergence of new types of libraries. Oxford: Chandos Publishing.
Harrits, G.S.; Johansen, M.B.; Kristensen, J.E.; Larsen, L.T. & Olesen, S.G. (Red.) (2014). Professioner under pres. Status, viden og styring. Aarhus: ViaSystime.
Hjort, K. (Red.) (2004). De professionelle – forskning i professioner og professionsuddannelser. Roskilde: Roskilde Universitets Forlag.
Hyldegaard, J.; Lund, H.; Moring, C.; Pors, N.O. & Schreiber, T. (2011). Studerende, læring og webtutorials: En analyse af 3 norske læringssystemer. København: Københavns universitet. http://static-curis.ku.dk/portal/files/47072681/Studerende_l_ring_og_webtutorials.pdf (Tilgængelig 7.december, 2018)
Højbjerg, K. (2016). A profession perspective on techno-antropological identity. I: T. Børsen & L. Botin (Red.). What is techno-antropology? (s.191-206). Aalborg: Aalborg University Press.
Jensen, J.B. & Krogstrup, H.K. (2017). Fra new public management til new public governance. I: H.K. Krogstrup (Red.), Samskabelse og capacity building i den offentlige sektor (s. 33-56). København: Hans Reitzels Forlag.
Jochumsen, H. (2017). Biblioteket gennem 100 år – indhold, rammer og relationer. I: C. Laskie (Red.), Biblioteksdidaktik (s. 17-48). København: Hans Reitzels Forlag.
Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (Red.) (2012). At skabe en professionel. Ansvar og autonomi i velfærdsstaten (s. 13-28). København: Hans Reitzels Forlag.
Knorr Cetina, K. (2001). Objectual practice. In T. R. Schatzki, K. Knorr Cetina, & E. von Savigny (Red.), The practice turn in contemporary theory (s. 175-188). London: Routledge.
Krejsler, J. (2006). Professionel eller kompetencenomade. Hvordan tale meningsfuldt om professionel udvikling? Nordisk Pedagogik, 26(4), 298-308.
Kristensen, J.E. (2014). Velfærdsprofessionerne i konkurrencestaten – i lyset af velfærdspolitikkens omkalfatring. I: G.S Harrits; M.B. Johansen; J.E Kristensen; L.T. Larsen & S.G. Olesen (Red.), Professioner under pres. Status, viden og styring (s. 165-188). Aarhus: ViaSystime.
Krogstrup, H.K. (2017). Samskabelse og capacity building i den offentlige sektor. København: Hans Reitzels Forlag.
Latour, B. (1987). Science in action. How to follow scientists and engineers through society. Cambridge Mass: Harvard University Press.
Latour, B. (2008). En ny sociologi for et nyt samfund. København: Akademisk Forlag.
Law, J. (1992). Notes on the theory of actor-network: Ordering, strategy, and heterogeneity. Systems practice, 5(4), 379-393.
Law, J. (1999). After ANT: complexity, naming and topology. I: J. Law & J. Hassard (Red.), Actor network theory and after (s. 1-15). Oxford: Blackwell Publishing.
Law, J. (2009). Actor network theory and material semiotics. I: B.S. Turner (Red.), The new Blackwell Companion to social theory (s. 141-158). Oxford: Blackwell Publishing.
Limberg, L. & Folkesson, L. (2006). Undervisning i informationssökning. Slutrapport från projektet informationssökning, didaktik och lärande (IDOL). Göteborg: Valfrid.
Mol, A. (2002). The body multiple: Ontology in medical practice. Durham: Duke University Press.
Parsons, T. (1951). The social system. New York: The Free Press.
Petersen, M.K. (2018). ”Rapid prototyping”. Hvad kan mennesker og ting sammen? I: Martinussen, M. & Larsen, K. (Red.), Materialitet og læring. København: Hans Reitzels Forlag
Rasmussen, C.H. (2016). Formidlingsstrategier. En grundbog om kultursinstitutioners formidling. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Reckwitz, A. (2002). The status of the ´material´ in theories of culture: From ´social structure´ to ´artefacts´. Journal of the Theory of Social Behaviour, 32(2), 195-217.
Ren, C. & Petersen, M.K. (2013). The study of culture at the intersection of actor-network theory and ethnology. Ethnologia Europaea, 43(1), 98-111.
Schreiber, T. (2006). Bibliotekarprofessionen siden 1960´erne. I: T. Schreiber & H. Elbeshausen (Red.), Bibliotekarerne. En profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi (s. 15-46). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Schreiber, T. (2012). Vidensmedier som kommunikative handlinger – om webbaserede tutorials’ retoriske organisering og konsekvenser. I: H.J. Nielsen; H. Høyrup & H.D. Christensen (Red.), Nye vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation (s. 191-208). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Schreiber, T. (2013). Questioning a discourse of information literacy practice in web-based tutorials. Information Research, 18(3), paper C36. http://www.informationr.net/ir/18-3/colis/contents.html (Tilgængelig 7.december, 2018)
Schreiber, T. (2014). Conceptualizing students´ written assignments in the context of information literacy and Schatzki´s practice theory. Journal of Documentation, 70(3), 346-363.
Schreiber, T. (2016). Fleksible koncepter for integration af det virtuelle bibliotek i uddannelsernes læringsmiljøer. DEFF publication. København: Københavns Universitet. http://www.deff.dk/nyheder/ni-fleksible-koncepter-til-integrationen-af-e-biblioteket-i-laeringsmiljoeerne/ (Tilgængelig 7.december, 2018)
Schreiber, T. (2017). E-learning objects and actor-networks as configuring information literacy teaching. Information Research, 22(1), CoLIS, paper 1605. http://www.informationr.net/ir/22-1/colis/colis2016.html (Tilgængelig 7.december, 2018)
Schreiber: Bibliotekarerne - en profession der former og formes af et aktør-netværk 20
Staugaard, H. J. (2017). Profession. Skulle det nu være noget særligt? Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Sundin, O. (2006). Informationskompetence, ikt og bibliotekarernes professionelle ekspertise. I: T. Schreiber, &, H. Elbeshausen (Red.), Bibliotekarerne. En profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi. (s.77-96). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
Sørensen, E. (2009). The materiality of learning. Technology and knowledge in educational practice. Cambridge University Press.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Author and journal have the copyright but can be quoted .
