Nye tider, nye udfordringer og nye kompetencer: Introduktion
DOI:
https://doi.org/10.7146/ntik.v7i3.111477Nøgleord:
Bibliotekarer, bibliotekaruddannelse, Librarian, library educationResumé
I år har bibliotekaruddannelsen i Danmark 100 års jubilæum. I september 1918 åbnedes dørene således for den første længerevarende uddannelse af bibliotekarer.
Referencer
Abbott, A. (1988). The system of professions. An essay on the division of expert labor. Chicago: The University of Chicago Press.
Abbott, A. (1998). Professionalism and the future of librarianship. Library Trends, 46(3), 430-443.
Alexandersson, M. & Limberg, L. (2012). Changing conditions for information use and learning in Swedish schools. A synthesis of research. HUMAN IT, 11(2), 131-154.Andersen, L.B. (2013). A travelogue of 100 laptops: Investigating Development, Actor-Network Theory and One Laptop per Child. PhD-thesis. Department of Aesthetics and Communication. Aarhus: Aarhus University. http://laptopstudy.net/andersen-100laptops.pdf (Tilgængelig 7.december, 2018).
Andersen, L.B.; Danholt, P.; Halskov, K.; Hansen, N.B. & Lauritzen, P. (2015). Participation as a matter of concern in participatory design. CoDesign, 11(3-4), 250-261.
Andersen, L.L. & Espersen, H.H. (2017). Bibliotekers arbejde med samproduktion og samskabelse. I: C Laskie (Red.), Biblioteksdidaktik, (s. 127-155). København: Hans Reitzels Forlag.
Bibliotekernes projektbank (2018). Co-creation: Studerende som medproducenter i udviklingen af bibliotekernes digitale læringsprodukter. DEFF projekt, Slots- og Kulturstyrelsen. http://projektbank.dk/co-creation-studerende-som-medproducenter-i-udviklingen-af-bibliotekernes-laeringsprodukter (Tilgængelig 7.december, 2018).
Brante, T. (2005). Staten og professionerne. I: T.R Eriksen & A.M Jørgensen (Red.), Professionsidentitet i forandring, (s. 16-35). København: Akademisk Forlag.
Brorsson, L. (2017). Identiteter i upplösning? En kvalitativ innehållsanalys av platsannonser riktade till bibliotekarier. Kandidatuppsats. Växjö: Linnéuniversitetet. http://lnu.diva-portal.org/smash/get/diva2:1109853/FULLTEXT01.pdf (Tilgængelig 7.december, 2018)
Callon, M. (1986). Some elements of a sociology of translation: domestication of the scallops and the fishermen of St Brieuc Bay. I: J. Law (Red.), Power, action and belief. A new sociology of knowledge? (s.196-233). London: Routledge & Kegan Paul.
Cox, A.M. & Corrall, S. (2013). Evolving academic library specialties. Journal of the American Society for Information Science and technology, 64(8), 1542-1542.
Dahl, H.M. (2005). Fra en klassisk til en (post?) moderne opfattelse af professioner? I: T.R. Eriksen & A.M Jørgensen (Red.), Professionsidentitet i forandring (s. 36-57). København: Akademisk Forlag.
Edwards, A. (2010). Being a professional. I: A. Edwards (Red.), Being an expert professional practitioner: The relational turn in expertise (s.99-115). Dordrecht: Springer.
Erdmann, C. (2015). Data Scientist training for librarians. I: A. Holl; S. Lesteven; D. Dietrich & A. Gasperini (Red.), Library and Information Services in Astronomy VII: Open Science at the Frontiers of Librarianship Vol.492 (s. 31-37). Neapel: ASP Conference Series.
Etzioni, A. (Red.) (1969). The semi-professions and their organizations. New York: The Free Press.
Francke, H.; Sundin, O. & Limberg, L. (2011). Debating credibility: the shaping of information literacies in upper secondary school. Journal of Documentation, 67(4), 675-694.
Gad, C. & Jensen, C.B. (2007). Post-ANT. I: C.B. Jensen; P. Lauritsen & F. Olesen (Red.), Introduktion til STS. Science, technology, society (s. 93-118). København: Hans Reitzels Forlag.
Glintborg, C.; Hedegaard-Sørensen, L. & Kirkebæk, B. (2018). Professionelle blikke på den anden. – Når fortællinger forandrer identiteter. Frederiksberg: Frydelund Academic.
Goode, W.J. (1969). The theoretical limits of professionalization. I: A. Etzioni (Red.), The semi-professions and their organizations (s. 266-313). New York: The Free Press.
Gulløv, J.M. (2017). Tværprofessionelt samarbejde mellem autonomi og styring. Tidsskrift for Professionsstudier, 13 (25), 6-13.
Hall, R.C. (1969). Occupations and the social structure. Prentice Hall, Inc. New Jersey: Englewood Hills.
Hansson, J. (2010). Libraries and identity. The role of institutional self-image and identity in the emergence of new types of libraries. Oxford: Chandos Publishing.
Harrits, G.S.; Johansen, M.B.; Kristensen, J.E.; Larsen, L.T. & Olesen, S.G. (Red.) (2014). Professioner under pres. Status, viden og styring. Aarhus: ViaSystime.
Hjort, K. (Red.) (2004). De professionelle – forskning i professioner og professionsuddannelser. Roskilde: Roskilde Universitets Forlag.
Hyldegaard, J.; Lund, H.; Moring, C.; Pors, N.O. & Schreiber, T. (2011). Studerende, læring og webtutorials: En analyse af 3 norske læringssystemer. København: Københavns universitet. http://static-curis.ku.dk/portal/files/47072681/Studerende_l_ring_og_webtutorials.pdf (Tilgængelig 7.december, 2018)
Højbjerg, K. (2016). A profession perspective on techno-antropological identity. I: T. Børsen & L. Botin (Red.). What is techno-antropology? (s.191-206). Aalborg: Aalborg University Press.
Jensen, J.B. & Krogstrup, H.K. (2017). Fra new public management til new public governance. I: H.K. Krogstrup (Red.), Samskabelse og capacity building i den offentlige sektor (s. 33-56). København: Hans Reitzels Forlag.
Jochumsen, H. (2017). Biblioteket gennem 100 år – indhold, rammer og relationer. I: C. Laskie (Red.), Biblioteksdidaktik (s. 17-48). København: Hans Reitzels Forlag.
Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (Red.) (2012). At skabe en professionel. Ansvar og autonomi i velfærdsstaten (s. 13-28). København: Hans Reitzels Forlag.
Knorr Cetina, K. (2001). Objectual practice. In T. R. Schatzki, K. Knorr Cetina, & E. von Savigny (Red.), The practice turn in contemporary theory (s. 175-188). London: Routledge.
Krejsler, J. (2006). Professionel eller kompetencenomade. Hvordan tale meningsfuldt om professionel udvikling? Nordisk Pedagogik, 26(4), 298-308.
Kristensen, J.E. (2014). Velfærdsprofessionerne i konkurrencestaten – i lyset af velfærdspolitikkens omkalfatring. I: G.S Harrits; M.B. Johansen; J.E Kristensen; L.T. Larsen & S.G. Olesen (Red.), Professioner under pres. Status, viden og styring (s. 165-188). Aarhus: ViaSystime.
Krogstrup, H.K. (2017). Samskabelse og capacity building i den offentlige sektor. København: Hans Reitzels Forlag.
Latour, B. (1987). Science in action. How to follow scientists and engineers through society. Cambridge Mass: Harvard University Press.
Latour, B. (2008). En ny sociologi for et nyt samfund. København: Akademisk Forlag.
Law, J. (1992). Notes on the theory of actor-network: Ordering, strategy, and heterogeneity. Systems practice, 5(4), 379-393.
Law, J. (1999). After ANT: complexity, naming and topology. I: J. Law & J. Hassard (Red.), Actor network theory and after (s. 1-15). Oxford: Blackwell Publishing.
Law, J. (2009). Actor network theory and material semiotics. I: B.S. Turner (Red.), The new Blackwell Companion to social theory (s. 141-158). Oxford: Blackwell Publishing.
Limberg, L. & Folkesson, L. (2006). Undervisning i informationssökning. Slutrapport från projektet informationssökning, didaktik och lärande (IDOL). Göteborg: Valfrid.
Mol, A. (2002). The body multiple: Ontology in medical practice. Durham: Duke University Press.
Parsons, T. (1951). The social system. New York: The Free Press.
Petersen, M.K. (2018). ”Rapid prototyping”. Hvad kan mennesker og ting sammen? I: Martinussen, M. & Larsen, K. (Red.), Materialitet og læring. København: Hans Reitzels Forlag
Rasmussen, C.H. (2016). Formidlingsstrategier. En grundbog om kultursinstitutioners formidling. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Reckwitz, A. (2002). The status of the ´material´ in theories of culture: From ´social structure´ to ´artefacts´. Journal of the Theory of Social Behaviour, 32(2), 195-217.
Ren, C. & Petersen, M.K. (2013). The study of culture at the intersection of actor-network theory and ethnology. Ethnologia Europaea, 43(1), 98-111.
Schreiber, T. (2006). Bibliotekarprofessionen siden 1960´erne. I: T. Schreiber & H. Elbeshausen (Red.), Bibliotekarerne. En profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi (s. 15-46). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Schreiber, T. (2012). Vidensmedier som kommunikative handlinger – om webbaserede tutorials’ retoriske organisering og konsekvenser. I: H.J. Nielsen; H. Høyrup & H.D. Christensen (Red.), Nye vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation (s. 191-208). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Schreiber, T. (2013). Questioning a discourse of information literacy practice in web-based tutorials. Information Research, 18(3), paper C36. http://www.informationr.net/ir/18-3/colis/contents.html (Tilgængelig 7.december, 2018)
Schreiber, T. (2014). Conceptualizing students´ written assignments in the context of information literacy and Schatzki´s practice theory. Journal of Documentation, 70(3), 346-363.
Schreiber, T. (2016). Fleksible koncepter for integration af det virtuelle bibliotek i uddannelsernes læringsmiljøer. DEFF publication. København: Københavns Universitet. http://www.deff.dk/nyheder/ni-fleksible-koncepter-til-integrationen-af-e-biblioteket-i-laeringsmiljoeerne/ (Tilgængelig 7.december, 2018)
Schreiber, T. (2017). E-learning objects and actor-networks as configuring information literacy teaching. Information Research, 22(1), CoLIS, paper 1605. http://www.informationr.net/ir/22-1/colis/colis2016.html (Tilgængelig 7.december, 2018)
Schreiber: Bibliotekarerne - en profession der former og formes af et aktør-netværk 20
Staugaard, H. J. (2017). Profession. Skulle det nu være noget særligt? Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Sundin, O. (2006). Informationskompetence, ikt og bibliotekarernes professionelle ekspertise. I: T. Schreiber, &, H. Elbeshausen (Red.), Bibliotekarerne. En profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi. (s.77-96). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
Sørensen, E. (2009). The materiality of learning. Technology and knowledge in educational practice. Cambridge University Press.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfatter og tidsskrift har ophavsretten, men må citeres med angivelse af kilden.
