Portfolio, refleksion og feedback

Forfattere

  • Ane Qvortrup Institut for Kulturvidenskaber, SDU
  • Jens Jørgen Hansen Institut for Design og Kommunikation, SDU
  • Inger-Marie Falgren Christensen SDU Universitetspædagogik, SDU

DOI:

https://doi.org/10.7146/lom.v10i17.96016

Nøgleord:

portfolio, uddannelse, kvalitet, læring, refleksion, progression, feedback, teknologier

Resumé

Denne leder definerer indledningsvist begrebet portfolio og gør rede for anvendelsesmuligheder i en uddannelseskontekst. Dernæst behandles portfoliometodens kvalitet og effekt for læring og undervisning og de centrale begreber refleksion, progression og feedback præsenteres og diskuteres. Herefter listes teknologier, der understøtter portfolioens opbygning og brug og implikationerne forbundet med valg af teknologi diskuteres kort. Afslutningsvist præsenteres temanummerets 5 artikler, der endvidere er inddraget undervejs i lederen som eksemplificering af de præsenterede begreber og teknologier.

Downloads

Download-data er endnu ikke tilgængelig.

Referencer

Andersen, H. L (2008). Taksonomiske grundbegreber og progression i læ-ring. I: Andersen (red.). Bevidsthed om læring i uddannelserne: progressi-on, portfolio og entrepreneurship. Arbejdspapir for center for undervis-ningsudvikling. Aarhus Universitet.

Bangert-Drowns, R. L.; Kulik, C. C.; Kulik, J. A. & Morgan, M. T. (1991). The instructional effect of feedback in test-like events. Review of Educational Research, 61(2), 213-238.

Dewey, J. (1938). Experience and Education. Kappa Delta Pi.

Dewey, J. (1991). How we Think. New York: Prometheus Books

Dysthe, O. (2001). Mappemetodikk med sosiokulturell forankring. I Dysthe, O. (red.) (2001). Dialog, samspil og læring. Abstrakt forlag.

Ellmin, R. (2001). Portfoliomodellen. En måde at lære og tænke på. København: Gyldendal.

Eynon, B., Gambino, L. M., & Török, J. (2014). Completion, Quality, and Change: The Difference E-Portfolios Make. Peer Review, 16(1).

Gerholm, T. (1990). On Tacit Knowledge in Academia. European Journal of Education, 25(3), p. 263-271.

Hansen, J. J. & Dohn, N. B. (2017). Portfoliokoncepter – med caseportfolioen og kompetenceportfolioen som eksempel. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 10(17).

Hattie, J. & Yates, G. C. R. (2013). Visible Learning and the Science of How We Learn. London: Routledge.

Højlund, C., Egendahl, J., & Mark, L. (2017). Portfolio – et lærings-og evalueringsredskab i Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 10(17).

Jacobsen, D. & Bahrenscheer, J. (2017). Digital portfolio og peer to peer feedback – skaber transfer og engagerede studerende. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 10(17).

Jensen, T. L. (2014). Progression og innovation – hvordan kan de to begreber berige hinanden og universitetsundervisning? Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift. 9(17), p. 30-42.

Kjærbæk, L., & Christensen, I.-M. F. (2017). Mål, motivation og fokus i undervisningen – med e-portfolio. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 10(17).

Klenowski, V. (2002). Developing Portfolios for Learning & Assessment. Lon-don: Routledge.

Kolb, D. A. (1984). Experiental Learning. Experience as The Source of Learn-ing and Development. Prentice Hall, New Jersey.

Krogh, E. (2007). En ekstra chance. Portfolioevaluering i dansk. Gymnasie-pædagogik 60. Syddansk Universitetsforlag, http://www.sdu.dk/~/media/5E50DE610AA74380AA6DF24E5C8A7E08.ashx.

Leth, H. (red.). (2008). Bevidsthed om læring i uddannelserne: progression, portfolio og entrepreneurship. Århus: Center for Undervisningsudvikling.

Lyons, N. (1998). Constructing Narratives for Understanding: Using Portfo-lio Interviews to Scaffold Teacher Reflection. I Lyon, N. (red.). (1998). With Portfolio in Hand: Validating the New Teacher Professionalism. New York: Teachers College Press, p. 103-119.

Meeus, W., Van Petegem, P., & Van Looy, L. (2006). Portfolio in higher edu-cation: Time for a clarificatory framework. International Journal of Teaching and Learning in Higher Education, 17(2), 127-135.

Mohamad, S. N. A., Embi, M. A., & Nordin, N. M. (2016). Designing an E-portfolio as a storage, workspace and showcase for social sciences and humanities in higher education institutions (HEIs). Asian Social Science, 12(5), 185-194. doi:10.5539/ass.v12n5p185.

Morrison, K. (1996). Developing reflective practice in higher degree stu-dents through a learning journal. Studies in Higher Education, Vol. 21, no. 3, p. 317-332.

Paulson, F. L., Paulson, P. R., & Meyer, C. A. (1991). What Makes a Portfolio a Portfolio? Educational Leadership, 48(5), 60-63.

Qvortrup, A. (2011). Den paradoksale undervisningskommunikation: En Luhmann-inspireret analyse af den pædagogiske teoris forventninger til portfolioen, herunder i særdeleshed dens forandringsaspekt, eksemplificeret ud fra iagttagelser i gymnasieregi. Ph.d.-afhandling, Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, Syddansk Universitet.

Qvortrup, A. & Keiding, T. (2014). Portfolio assessment: Production and reduction of complexity. Assessment & Evaluation in Higher Education, Vol. 40 , Iss. 3,2015, p. 407-419, http://dx.doi.org/10.1080/02602938.2014.918087.

Qvortrup, A. & Keiding, T. (2017). Portfolioen som undervisning og evalue-ringsmedie. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 10(17).

Stefani, L., Mason, R., & Pegler, C. (2007). The educational potential of e-portfolios: Supporting personal development and reflective learning. Routledge.

Stiggins, R. (2005). From Formative Assessment to Assessment FOR learn-ing: A Path to Success in Standards-Based Schools. Phi Delta Kappan, 87(04), 324-328.

Woodward, H., & Nanlohy, P. (2004). Digital portfolios: fact or fashion? As-sessment & Evaluation in Higher Education, 29(2), 227-238. doi:10.1080/0260293042000188492.

Yancey, K. B. (1992). Portfolios in the Writing Classroom: An Introduction. National Council of Teachers of English.

Downloads

Publiceret

03-08-2017

Citation/Eksport

Qvortrup, A., Hansen, J. J., & Christensen, I.-M. F. (2017). Portfolio, refleksion og feedback. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 10(17). https://doi.org/10.7146/lom.v10i17.96016