Tema 1: Programmering af robotenheder i grundskolen
DOI:
https://doi.org/10.7146/lom.v8i14.21615Nøgleord:
Robotter, Programmering, GrundskoleResumé
I denne artikel undersøger vi potentialerne for at lære matematik gennem programmering af robotter. Vi foreslår en model med tre indbyrdes afhængige læringspotentialer, som programmering fordrer. Det omfatter elevens evne til at; (1) tænke i algoritmer, (2) producere viden og artefakter gennem brug af matematik og (3) foretage abstraktion og indkapsling.
Programmering er blevet en del af grundskolens læringsmål i flere lande. I Danmark er programmering et læringsmål i forenklede fælles mål for Fysik/Kemi og desuden en del af den nationale undervisningsvejledning for matematik. En analyse af potentialerne i at anvende programmering i forbindelse med disse fag er derfor væsentlig. I denne artikel fokuserer vi på samspillet mellem matematik og programmering gennem litteraturstudier og analyse af empiriske situationer fra undervisning i programmering af LEGO Mindstorms. Teoretisk anvendes den instrumentelle tilgang til teknologi i matematikundervisning. Analysen viser en række måder, hvorpå didaktisk opmærksomhed på epistemisk forhandling kan understøtte læring af matematik gennem programmering.
Downloads
Referencer
Ackermann, E. (2001). Piaget’s constructivism, Papert’s constructionism: What’s the difference. Future of learning group publication, 5(3), 438. Churchhouse, R. F., & International Commission on Mathematical Instruction. (1986). The Influence of computers and informatics on mathematics and its teaching. Cambridge; New York, NY, USA: Cambridge University Press. Dubinsky, E., & Harel, G. (1992). The Concept of function : aspects of epistemology and pedagogy. [Washington, DC]: Mathematical Association of America Engeström, Y. (2001). Ekspansiv læring-på vej mod en nyformulering af den virksomhedsteoretiske tilgang'. Illeris, K., Læringsteorier-6 aktuelle forståelser, Roskilde Universitetsforlag, Roskilde. Glasersfeld, E. von. (1995). Radical constructivism : a way of knowing and learning. London; Washington, D.C.: Falmer Press. Guin, D., Ruthven, K., & Trouche, L. (2005). The didactical challenge of symbolic calculators turning a computational device into a mathematical instrument. New York: Springer. Holm Sørensen, B., Audon, L., & Levinsen, K. (2010). Skole 2.0. Århus: Klim. Hoyles, C., & Lagrange, J.-B. (2010). Mathematics education and technology : rethinking the terrain : the 17th ICMI study. New York: Springer. Katz, V. J. (1993). A history of mathematics : an introduction. New York: HarperCollins. Knuth, D. E. (1985). Algorithmic Thinking and Mathematical Thinking. Amermathmont The American Mathematical Monthly, 92(3), 170–181. Levinsen, K., Sørensen, B. H., Tosca, S., Ejsing-Duun, S., & Karoff, H. S. (2014). Research and Development Projects with ICT and students as learning designers in Primary Schools: A methodological challenge. Designs for Learning. Nardi, B. A. (1996). Context and consciousness activity theory and human-computer interaction. Cambridge, Mass.: MIT Press. forfatter & forfatter. (2015) LEARNING MATHEMATICS THROUGH PROGRAMMING: AN INSTRUMENTAL APPROACH TO POTENTIALS AND PITFALLS. In 9th Congress of European Research in Mathematics Education. Papert, S. (1980). Mindstorms : children, computers, and powerful ideas. New York: Basic Books. Papert, S. (2000). What’s the big idea? Toward a pedagogy of idea power. IBM Systems Journal, 39. Rabardel, P., & Bourmaud, G. (2003). From computer to instrument system: a developmental perspective. Interacting with Computers, 15(5), 665–691. doi:10.1016/S0953-5438(03)00058-4 Resnick, M. (2012). Point of View: Reviving Papert’s Dream. Educational Technology -Saddle Brook Then Englewood Cliffs Nj-, 52(4), 42–45. Verillon, P., & Rabardel, P. (1995). Cognition and artifacts: a contribution to the study of though in relation to instrumented activity. European Journal of Psychology of Education, 10(1).
Downloads
Yderligere filer
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Artikler publiceret i Tidsskriftet for Læring og Medier er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 Unported Licens.
Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af Creative Commons Attribution-licensen: Navngivelse – Ikke-kommerciel - Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd). Læs om licensen på http://www.creativecommons.dk/om/.
---
På LOM.dk kan du endvidere finde artikler fra det nu nedlagte Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV). Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for UNEV artikler:
Det er forfatterne og evt. andre ophavsret indehavere, der har ophavsretten til artikler udgivet i UNEV regi, og det er en betingelse for adgang til artiklerne, at brugere anerkender og overholder de juridiske retningslinjer forbundet hermed.
- Brugere må downloade og printe én kopi af en hvilken som helst UNEV artikel mhp. private studier eller forskning.
- Det er ikke tilladt at videredistribuere artikler eller anvende disse til indtægtsdækkede aktiviteter eller kommercielle formål.
- Det er tilladt at distribuere URL’en til UNEV artikler.