Teknologiforståelse i skolens praksis

Datalogisk design til autentisk problemløsning

  • Elisa Nadire Caeli Ph.d.-stipendiat, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet og Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole (KP) https://orcid.org/0000-0002-1233-7589
  • Martin Dybdal Specialkonsulent, ph.d., Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Nøgleord: teknologiforståelse, datalogisk tænkning, designtænkning, datalogisk design, fagdidaktik, folkeskole

Resumé

Denne artikel er et fagdidaktisk bidrag til det fagområde, der i grundskolekontekst kaldes teknologiforståelse. Teknologiforståelse forstås i denne kontekst som en faglighed, der indebærer udvikling af kompetencer inden for datalogisk tænkning, designtænkning og kritisk tænkning om brug af datalogi i samfundet.

I artiklen formidles og analyseres resultaterne af et eksperiment, gennemført i foråret 2019 i en 8. klasse. Formålet var at undersøge undervisning i datalogisk tænkning og designtænkning i dansk almendannede grundskole gennem udvikling af et datalogisk design til autentisk problemløsning og derved udlede fagdidaktiske henholdsvis muligheder og udfordringer i en sådan undervisning.

Eksperimentet tog udgangspunkt i to primære hypoteser: en forventet modstand fra eleverne mod at ville lave om på deres design efter brugerfeedback, samt at eleverne ville have et snævert syn på datalogi som det samme som programmering. Disse hypoteser blev delvist bekræftet, men også andre henholdsvis muligheder og udfordringer blev identificeret, herunder ændrede opfattelser af og nye muligheder for succes med datalogi, succes med kreative afbræk og vekslende arbejdsmåder, en positiv betydning af autenticitet for elevernes forståelse og ønske om flere frihedsgrader, end de fik i dette projekt.

Referencer

Barab, S. & Squire, K. (2004). Design-Based Research: Putting a Stake in the Ground. The Journal of the Learning Sciences, 13(1): 1-14. https://doi.org/10.1207/s15327809jls1301_1

Caeli, E. N. (forthcoming). Ph.d.-afhandling.

Caeli, E. N. & Bundsgaard, J. (2020). Teknologikritik i skolen – et demokratisk perspektiv på teknologiforståelse. I: Haas, C. og Matthiesen, C. (red.). Fagdidaktik og demokrati. Samfundslitteratur.

Cross, N. (2011). Design Thinking: Understanding how designers think and work. Bloomsbury.

Denning, P. J. (2017). Computational Design. ACM Ubiquity. Volume 2017, August: 1-9. https://dl.acm.org/doi/10.1145/3132087

EMU (2019). Formålet for forsøgsfaget teknologiforståelse. https://www.emu.dk/grundskole/forsogsfag-teknologiforstaelse/formal. Undervisningsministeriet.

Hattie, J. & Timperley, H. (2007). The Power of Feedback. Review of Educational Research, 77(1). https://doi.org/10.3102/003465430298487

Naur, P. (1965). The Place of Programming in a World of Problems, Tools, and People. Proc. IFIP Congress 65: 165-199.

Naur, P. (1970). Planer og ideer for datalogisk institut ved Københavns Universitet. Studentlitteratur.

Katapult/TEACH (2013). Værktøjskassen: Model for designtænkning. Projektet Next Generation. Københavns Universitet. https://innovation.sites.ku.dk/model/design-thinking/

Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik – nye studier. Klim.

Smith, R. C.; Iversen, O. S.; & Veerasawmy, R. (2016). Impediments for Digital Fabrication in Education: A study of teachers’ role in digital fabrication. International Journal of Digital Literacy and Digital Competence, Vol. 7(4). https://doi.org/10.4018/IJDLDC.2016010103

Tabel, O.; Jensen, J.; Dybdal, M.; & Bjørn, P. (2017). Coding as a social and tangible activity. Interactions, 24(6): 70-73. https://doi.org/10.1145/3137099

Publiceret
2020-09-15
Citation/Eksport
Caeli, E., & Dybdal, M. (2020). Teknologiforståelse i skolens praksis. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 12(22). https://doi.org/10.7146/lom.v12i22.115613
Sektion
Artikler uden for tema