Teknologiforståelse i skolens praksis
Datalogisk design til autentisk problemløsning
DOI:
https://doi.org/10.7146/lom.v12i22.115613Nøgleord:
teknologiforståelse, datalogisk tænkning, designtænkning, datalogisk design, fagdidaktik, folkeskoleResumé
Denne artikel er et fagdidaktisk bidrag til det fagområde, der i grundskolekontekst kaldes teknologiforståelse. Teknologiforståelse forstås i denne kontekst som en faglighed, der indebærer udvikling af kompetencer inden for datalogisk tænkning, designtænkning og kritisk tænkning om brug af datalogi i samfundet.
I artiklen formidles og analyseres resultaterne af et eksperiment, gennemført i foråret 2019 i en 8. klasse. Formålet var at undersøge undervisning i datalogisk tænkning og designtænkning i dansk almendannede grundskole gennem udvikling af et datalogisk design til autentisk problemløsning og derved udlede fagdidaktiske henholdsvis muligheder og udfordringer i en sådan undervisning.
Eksperimentet tog udgangspunkt i to primære hypoteser: en forventet modstand fra eleverne mod at ville lave om på deres design efter brugerfeedback, samt at eleverne ville have et snævert syn på datalogi som det samme som programmering. Disse hypoteser blev delvist bekræftet, men også andre henholdsvis muligheder og udfordringer blev identificeret, herunder ændrede opfattelser af og nye muligheder for succes med datalogi, succes med kreative afbræk og vekslende arbejdsmåder, en positiv betydning af autenticitet for elevernes forståelse og ønske om flere frihedsgrader, end de fik i dette projekt.
Downloads
Referencer
Barab, S. & Squire, K. (2004). Design-Based Research: Putting a Stake in the Ground. The Journal of the Learning Sciences, 13(1): 1-14. https://doi.org/10.1207/s15327809jls1301_1
Caeli, E. N. (forthcoming). Ph.d.-afhandling.
Caeli, E. N. & Bundsgaard, J. (2020). Teknologikritik i skolen – et demokratisk perspektiv på teknologiforståelse. I: Haas, C. og Matthiesen, C. (red.). Fagdidaktik og demokrati. Samfundslitteratur.
Cross, N. (2011). Design Thinking: Understanding how designers think and work. Bloomsbury.
Denning, P. J. (2017). Computational Design. ACM Ubiquity. Volume 2017, August: 1-9. https://dl.acm.org/doi/10.1145/3132087
EMU (2019). Formålet for forsøgsfaget teknologiforståelse. https://www.emu.dk/grundskole/forsogsfag-teknologiforstaelse/formal. Undervisningsministeriet.
Hattie, J. & Timperley, H. (2007). The Power of Feedback. Review of Educational Research, 77(1). https://doi.org/10.3102/003465430298487
Naur, P. (1965). The Place of Programming in a World of Problems, Tools, and People. Proc. IFIP Congress 65: 165-199.
Naur, P. (1970). Planer og ideer for datalogisk institut ved Københavns Universitet. Studentlitteratur.
Katapult/TEACH (2013). Værktøjskassen: Model for designtænkning. Projektet Next Generation. Københavns Universitet. https://innovation.sites.ku.dk/model/design-thinking/
Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik – nye studier. Klim.
Smith, R. C.; Iversen, O. S.; & Veerasawmy, R. (2016). Impediments for Digital Fabrication in Education: A study of teachers’ role in digital fabrication. International Journal of Digital Literacy and Digital Competence, Vol. 7(4). https://doi.org/10.4018/IJDLDC.2016010103
Tabel, O.; Jensen, J.; Dybdal, M.; & Bjørn, P. (2017). Coding as a social and tangible activity. Interactions, 24(6): 70-73. https://doi.org/10.1145/3137099
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Artikler publiceret i Tidsskriftet for Læring og Medier er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 Unported Licens.
Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af Creative Commons Attribution-licensen: Navngivelse – Ikke-kommerciel - Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd). Læs om licensen på http://www.creativecommons.dk/om/.
---
På LOM.dk kan du endvidere finde artikler fra det nu nedlagte Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV). Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for UNEV artikler:
Det er forfatterne og evt. andre ophavsret indehavere, der har ophavsretten til artikler udgivet i UNEV regi, og det er en betingelse for adgang til artiklerne, at brugere anerkender og overholder de juridiske retningslinjer forbundet hermed.
- Brugere må downloade og printe én kopi af en hvilken som helst UNEV artikel mhp. private studier eller forskning.
- Det er ikke tilladt at videredistribuere artikler eller anvende disse til indtægtsdækkede aktiviteter eller kommercielle formål.
- Det er tilladt at distribuere URL’en til UNEV artikler.