Journalistisk dækning af danske shitstorme

Genmæle, vidensbidrag og kildekontakt

Resumé

I denne artikel undersøger vi, hvordan danske journalister dækker det relativt nye, online mediefænomen ’shitstorme’. Vi argumenterer først for, at shitstorme er et biprodukt af negativ electronic word-of-mouth på sociale medier, og at shitstorme skal forstås i sammenhæng med allerede eksisterende studier af medieskandaler. Herefter etablerer vi en analyseramme til vores indholdsanalyse ud fra en række journalistiske idealer, som vi mener, at de fleste professionelle journalister bør kunne tilslutte sig – at journalister bør lytte til og give den anklagede part mulighed for genmæle, forsøge at tilføje nye og eksklusive kilder og perspektiver til deres historier og verificere og faktatjekke informationer. Vores empiri er indsamlet via Infomedia og består af i alt 1.107 artikler, der omhandler 10 shitstorme fra 2019. Vi kan ud fra vores analyse konkludere, at de fleste journalister lader den anklagede part komme til genmæle, og at journalisterne også forsøger at tilføje eksklusive og nye kilder og perspektiver til deres historier. Ydermere kan vi konkludere, at shitstorme, hvor kritikken er rettet mod politiske aktører, i højere grad motiverer kildekontakt. Med afsæt i de analytiske konklusioner diskuterer vi afslutningsvis idealernes relevans i dækningen af shitstorme.