Oliebyen midt i en jazztid. Nostalgi, magi og det moderne i Abadan
DOI:
https://doi.org/10.7146/ks.v5i2.19246Nøgleord:
naturressourcer, naturlige goder, natural goods, olie, nostalgi, Abadan, Iran, moderne, bysamfund, demokrati,Resumé
Vi hører ofte, at olieforekomst er en velsignelse pakket ind i en forbandelse, der medfører rigdom for nogle og elendighed for mange: Det sorte guld for eliterne er ’djævlens ekskrement’ for masserne. Olien skaber forurening, avler vold og korruption, den nærer diktaturer og kvæler demokratiske kræfter. For at nuancere denne gængse historie, tager nærværende artikel udgangspunkt i det helt særlige, moderne bysamfund, som olien formede, da den i det 20. århundrede tilvejebragte Abadan midt i ørkenen i Iran. Hvordan mindes abadanierne i dag med nostalgi byens florissante periode, og hvordan hænger denne nostalgi sammen med oliens „magiske kraft“?Downloads
Publiceret
2014-11-01
Citation/Eksport
Elling, R. C. (2014). Oliebyen midt i en jazztid. Nostalgi, magi og det moderne i Abadan. Kulturstudier, 5(2), 24–47. https://doi.org/10.7146/ks.v5i2.19246
Nummer
Sektion
Artikler
Licens
Artikler udgivet i Kulturstudier må ikke frit offentliggøres på egne eller institutionelle hjemmesider i deres helhed det første år. I tilfælde af, at den institution man er tilknyttet kræver publicering indenfor systemet, kan man her med fordel angive en kort sammenfatning af artiklen, og så et link til Kulturstudier, hvor artiklen ellers er frit tilgængeligt.