Kulturstudier

Kampen for vandet

2023-12-21T11:16:08+01:00

Artiklen behandler middelalderbyens vandforsyning, som den optræder i det arkæologiske kildemateriale, i et praksis-teoretisk perspektiv. Vandforsyning er ikke et unikt fænomen for middelalderbyerne, men de urbane rammer skaber nogle særlige omstændigheder, der gør vandforsyningen til en kilde til mere end byernes infrastruktur. Samspillet mellem vandet, individet og samfundet kan ses som et udtryk for de sociale processer, der foregår i byen, og for de strukturer, hensigter og hverdagshandlinger, der er med til at forme livet i byen. Artiklen viser, at forandringerne i vandforsyningens materialitet afspejler en udvikling fra en forestilling om selvforsyning til en professionaliseret vandforsyning, hvor vandforsyningen i stigende grad håndteres uden for husholdningen.

Da stormfloden ramte

2023-12-21T12:20:00+01:00

I stigende grad oplever vi oversvømmelser efter massiv nedbør. Åløb, der går over sine bredder, og kyststrækninger, hvor kystprofilen blot rykker tættere og tættere på de danske boligejere. En af de største udfordringer som følge af klimaforandringerne og det stigende havspejl er, at kysterne er tæt bebygget. Vi ser ind i en fremtid, hvor oversvømmelser og stormfloder vil ramme endnu hyppigere og derved forme og forandre vores tilværelse. Men mennesket har i mange århundreder boet tæt ved kysten, og historien rummer en lang menneskelig erfaring med vandet og dets naturlige præmisser. En erfaring, som sjældent inddrages i de langsigtede løsninger i klimahåndteringen. Denne artikel belyser, hvordan stormfloder påvirkede mennesket, familien og samfundet forskelligt i 1800-tallet på Limfjordstangen, der er en fællesbetegnelse for de to kystsogne; Agger og Harboøre. Artiklen diskuterer, hvilken betydning tidligere erfaring havde for tilpasningsmulighederne i et risikoområde.

Fjorden under jorden

2023-12-21T13:12:38+01:00

I sensommeren 2023 har adskillige danske dagblade vist billeder af øde fjordbunde, hvor døde fisk flyder med bugen i vejret. Det kystnære vandmiljø befinder sig i en menneskeskabt krise. Denne artikel undersøger krisens forudsætninger gennem eksempler på engvanding – og senere afvanding og dræning – i Vejle Ådal fra slutningen af 1800-tallet samt gennem byggeriet af en dæmning ved Virksund i Limfjorden i 1960’erne. Vi viser, hvordan både engvandingen med dens kontrollerede overrisling af marker og dæmningsbyggeriet baserede sig på en forestilling om, at vand kan kontrolleres, samt at vand i en produktionsforstand er underordnet jord. Artiklen argumenterer for, at denne kulturhistorie er afgørende for vandmiljøernes krisetilstand i dag.

Storbyens kaskader

2023-12-21T13:33:24+01:00

Byer har traditionelt været nært forbundet med vand både som ressource og transportvej. En afgørende forandring i denne relation indtrådte ved skabelsen af den moderne europæiske storby i sidste del af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, hvor en ny ordning og styring af vand som infrastruktur fandt sted. Denne artikel undersøger med udgangspunkt i Gefionspringvandet og Slusen i Københavns Sydhavn, hvordan forestillinger og praksisser knyttet til vand var med til at forme København som storby omkring år 1900 og igen efter årtusindskiftet. Hvor springvandet knyttede sig til byens underjordiske forsyningsnetværk og repræsenterede en iscenesættelse af vand som symbolsk og sensorisk oplevelse, var slusen først og fremmest et teknisk anlæg, der skulle styre havnens strømforhold. Tilsammen giver de to anlæg indblik i rækkevidden af den moderne bys vandrelationer og deres betydning for storbyens iscenesættelse og selvbillede.

Mere end bare et bad

2023-12-21T12:58:51+01:00

Med afsæt i historiske og empiriske beskrivelser af offentlige og private badefaciliteter i Japan undersøger denne artikel kulturelle betydninger i japansk badepraksis. Ved at undersøge nøgenhed og varmt vand som mediatorer for nærhed og intim socialitet i Japan, udfordrer artiklen grænserne mellem den private og den offentlige sfære samt det intime og sociale. Artiklen viser, at badepraksis i Japan knytter bånd både på individplan og mellem statsborgere og argumenterer for, at badning i Japan er mere end bare et bad: Gennem intim socialitet genereres en imaginær varme og forbundethed mellem mennesker, som er et vigtigt element i den kulturelle sammenhængskraft og nationalidentitet i Japan.

Vandlandets kulturhistorie

2023-12-21T13:19:48+01:00

Denne artikel undersøger vandets rolle i det moderne vandland. Vi undersøger den kommercielle og forlystelsesprægede udvikling af vandrum i overgangen mellem det 20. og 21. århundrede og trækker i den forbindelse på Horkheimer og Adornos begreb om kulturindustri. Derudover analyserer vi, hvordan vandområder påvirker og påvirkes af besøgende. Ved hjælp af Michel Foucaults begreb heterotopier analyserer vi kritisk vandlandet som et rum, der muliggør og iscenesætter afvigende adfærd med vand. Analysen er baseret på to autoetnografiske besøg i Lalandia i Søndervig og Billund, og den danner grundlag for en diskussion om, hvorvidt vandlandet vil forblive relevant i det 21. århundrede i lyset af de udfordringer, som klimaændringer og ressourcemangel medfører.