Kulturstudier

Fremtidspraktiseringer

2024-12-20T15:53:00+01:00

I dette temanummer af tidsskriftet Kulturstudier beskæftiger vi os med, hvordan fremtider praktiseres i nutiden og hvordan de kulturhistorisk har været praktiseret. Praktisering forstås bredt og omfatter både forestillinger og fortællinger om ønskede eller frygtede fremtider og konkrete former for hverdagslig og materiel praksis, der på forskellig vis foregriber eller drager omsorg for og dermed søger eller har søgt at forme en nær eller fjern fremtid.

“Time present and time past are both perhaps present in
time future, and time future contained in time past”
T.S. Eliot 1936

”Lysets Riddervagt”

2024-12-20T12:45:19+01:00

Artiklen handler om en række politiske projekter med rod i den danske livsreformbevægelse i årene ca. 1900 til ca. 1940. I disse udgjorde individuelle her-og-nu handlinger så som vegetarisme, naturhelbredelse mv. en fremtidspraksis, hvor udlevelsen af dem var grundlaget for organisationernes politiske arbejde og visioner for et fremtidigt samfund. I nærværende artikel analyseres forskelle og ligheder i den rolle, som den individuelle praksis tildeltes i disse politiske projekter.

Land(brug)ets fremtider

2024-12-20T13:25:34+01:00

Gennem to spor undersøger artiklen forestillingen om planlægning og styring af fremtidens arealanvendelse i 1950erne og 1960erne: Det ene spor opruller et forslag til egns- og byplanlægning på Vestsjælland. Det andet spor fremlægger en række større dræningsarbejder, som blev foretaget i Åmosen på Vestsjælland mellem 1957 og 1966. Artiklen spørger til, hvordan forestillinger om fremtidens arealanvendelse kom til udtryk henholdsvis gennem planer og ideer på den ene side, og så den fysiske konkrete, ombygning af landskabet på den anden. I artiklen viser jeg derfor, hvordan by- og industriudvikling blev samtænkt i planlægningen, mens landbrugets arealer blev holdt ude. For byers og industriens arealplaner var der specifikke krav til fremtidens Danmark og et ønske om at styre arealanvendelsen, mens landbrugets arealer ikke var indtænkt her. Dermed blev kun en del af det danske landskab indlemmet i fremtidstænkningen. Landbrugets fremtid var i stedet indbygget i dræningens og afvandingens rationale i form af fremtidige udviklingsmuligheder. Hvor industriens fremtid blev planlagt, blev landbruget i stedet formet af teknisk og ingeniørmæssig ekspertise, som omdannede mosejord til landbrugsjord.

En utrednings forventninger

2024-12-20T13:26:13+01:00

Denne artikkelen undersøker hvordan en norsk o!entlig utredning (NOU) publisert i 1978 fremskriver en fremtidig forvaltning hvor datainfrastrukturen skal få en stadig større plass. Gjennom en praksisorientert dokumentanalyse og et teoretisk rammeverk for fremtiding, utforskes spørsmål om hva slags forventninger utredningen har til datateknologien og betingelsene disse baserer seg på. Denne analysen bidrar med en refleksjon over hvordan kollektive ideer og sosiotekniske begjær skapes i møtepunktet mellom ulike betingelser, aktører og teknologier. Den peker også mot en mer kritisk tilnærming til nåtidens forventninger til fremtidig datateknologi og hva den kan utrette, forventninger som bør sees i lys av tidligere fremtider.

Warming sciencescapes in Inari, Finland

2024-12-20T13:11:46+01:00

This paper asks, how research has produced prognostic narratives on sub-arctic forest ecosystem? Inari, located in the Sámi homeland, has been a site for recurring conflicts between reindeer herders and foresters over usage of the forests. Research has contributed to the dispute by producing prognoses of ecological trends in forests/ pastures. The need for solutions has become more compelling as changes induced by climate change have grown in number and severity. A siloed production of knowledge is evident, where each research cluster advances technical or traditionalist futureoriented practices as solutions to the accumulating problems.

"Vi snakker om alle de ting vi skal lave, når det hele forhåbentligt er slut"

2024-12-20T12:55:52+01:00

I hverdagen sameksisterer flere former for fremtid, der må forhandles, og denne artikel belyser nogle af de forskellige måder, hvorpå man engagerer sig i og søger at drage omsorg for en endnu ukendt fremtid, hvad enten den er individuel eller kollektiv i en nærmere eller !ernere tidshorisont. Mere konkret undersøger artiklen, hvordan pandemien som kollektiv samfundskrise dels destabiliserede velkendte måder at planlægge og have forventninger til fremtiden, dels affødte nye affektivt ambivalente artikuleringer af både dystopier og utopier, og dels hvordan frygt og håb for fremtiden kunne omsættes og håndteres i fremtidspraktiseringer i hverdagslivets skala.

"Vi har bara det vatten vi har"

2024-12-20T12:47:00+01:00

Vårt bidrag tar utgångspunkt i hur innovativa avlopps- och vattenhanteringspraktiker samspelar i en urban kontext. Det empiriska materialet har hämtats från ett tvärvetenskapligt forskningsprojekt om innovativ vattenhantering i en stad i Sverige. Artikeln analyserar på ett övergripande plan samtida idéutveckling vad gäller återvinning av avloppsvatten och hur denna idéutveckling producerar olika framtidsvisioner och möjliga framtider. Dessa visioner möter o!a en mer trögrörlig verklighet, inte minst genom de vardagliga praktiker som omgärdar vattenhantering i våra hushåll. Sy!et är att undersöka hur föreställningar om framtid manifesteras och tar sig uttryck genom olika förhållningssätt till vatten som resurs. Vatten är ett livsmedel och tillgång till vatten är ett av de mest grundläggande villkoren för en framtid. Med utgångspunkt i temat “Vatten som resurs” utvecklade projektet en frågelista tillsammans med Folklivsarkivet vid Lunds universitet. Artikeln bygger på svaren från 70 respondenter som reflekterar kring vatten som resurs och deras förhållningssätt till framtiden i utsagorna om sin vattenanvändning.

Sju sorters kakor

2024-12-20T12:39:20+01:00

Framtiden har i alla tider fascinerat människan. Att spana e!er morgondagen, att sia om vad som komma skall, är en stor del av dagens samhälle där många beslut bygger på spekulation. I denna artikel diskuteras hur framtiden skapas som ett nätverk, sträckt mellan minne och förväntan, där såväl mänskliga som icke-mänskliga aktörsrelationer spelar roll. Med utgångspunkt i att framtiden börjar idag, är förståelsen för det materiella nuet centralt för att kunna fånga och förstå det som ännu inte skett. Hur saker och ting görs, vilka spänningsfält och konflikter som uppstår, ger alla ledtrådar till vad framtiden kan tänkas ha att erbjuda.

Fremtidskartoflen gennem kriserne

2024-12-20T12:34:39+01:00

Denne artikel undersøger, hvorledes kartoflen gøres som krisestrategi og fremtidspraksis af en række aktører fra en skånsk højskole med fokus på alternative dyrkningsmåder. Artiklen er en del af afhandlingsprojektet, Living Alternative Futures: Mobilising through permaculture in times of crises, og er ligesom a!andlingsprojektet optaget af at undersøge, hvorledes civile aktører i Sverige søger at foregribe og håndtere aktuelle og fremtidige kriser gennem lokalt forankrede initiativer og hverdagspraksisser. Artiklen viser, hvordan fremtidskartoflen udgør en stabil krisestrategi, der både bruges til at forhindre en nærtforestående krise og fungerer som ideal for fremtidens bæredygtige leve- og dyrkemåder.