Kulturstudier

Den tredje store -isme

2023-06-12T11:51:29+02:00

I de senere år har alderismen (aldersdiskrimination) på det danske arbejdsmarked været til debat. Men arbejdsmarkedet er kun et af de steder, hvor alderismen kommer til udtryk. Gennem etnografisk feltarbejde udforsker artiklen, hvordan alderisme opleves blandt ældre mennesker. Forfatteren analyserer, hvordan alderisme internaliseres og ofte bliver en del af ældre menneskers selvbillede.
I mange tilfælde opleves alderismen som subtil og acceptabel, mens den i andre opleves som konkret og marginaliserende. Artiklen belyser alderismens mange fremkomster og bidrager til diskussionen om, hvor udbredt alderisme er, og hvad alder betyder for vores måder at omgås på.

Det indiske forbillede

2023-06-12T12:09:07+02:00

Nobelpristageren Tagore er en af det moderne Indiens mest indflydelsesrige forfattere, og en central politisk og social tænker. Artiklen analyserer den danske offentligheds reaktion på digterens tre besøg og værker. Målet er i første omgang at afdække den umiddelbare danske receptionshistorie for en af verdenslitteraturens store skikkelser, men datidens store interesse og positive holdning til en ikke-europæisk og erklæret antikolonialistisk tænker er også en case på Indiens ellers ret ubeskrevne rolle i mellemkrigstidens offentlige debat – og kan som sådan bidrage til at kaste lys over et hjørne af den danske offentligheds relation til kolonialismen og den ikke-vestlige verden.

Er din ting vores histore?

2023-06-12T12:16:28+02:00

Siden 2000’erne er kulturhistoriske museers selvforståelse og historiske raison d’etre blevet udfordret af museologiske diskussioner om målgrupper og af kulturpolitiske krav om en mere mangfoldig publikumssammensætning. Hvordan kan museerne arbejde med at være mere inkluderende og inddragende platforme, ikke bare
for dannelse, men også for dialog? I denne artikel vil praksisnære eksempler fra indsamlings- og udstillingsprojektet Din Ting – Vores Historie eksemplificere, hvordan en dialogisk tilgang kan styrke borgernes kulturelle medborgerskab og dermed gøre museer til en samfundsrelevant institution for flere. Samtidig med at kulturpolitiske krav om at styrke kulturelt medborgerskab hos den enkelte understøttes.

Livsformer i en verden under forandring

2023-06-12T12:22:50+02:00

Præses-forelæsning, disputatsforsvar ved Europæisk Etnologi, Saxo-instituttet, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.
Den 2. september 2022 forsvarede Niels Jul Nielsen sin doktordisputats ved Europæisk Etnologi. Disputatsen Livsformer i en verden under forandring består af en række afhandlinger og en sammenfattende redegørelse.1 Nærværende artikel er en let redigeret udgave af den forelæsning, forsvaret indledtes med.

Migrantfortællinger om 'at høre til' og 'høre hjemme'

2023-06-12T13:01:48+02:00

Gennem livsfortællinger sætter artiklen fokus på spørgsmålet om tilhørsforhold og på hjemmets betydning som ramme om at skabe en hverdag i en ny kontekst, som man tvunget eller frivilligt har bevæget sig til. Artiklen rejser spørgsmålet om, hvordan der skabes tilknytning til en by som Aalborg, hvilke in- og eksklusionsprocesser der gør sig gældende i dagligdagen, samt hvilke betydninger hjemmet har. Desuden tematiserer artiklen, hvordan erindringer fra oprindelseslande og ruterne til Aalborg inddrages, når der knyttes bånd til nye steder og skabes et nyt hjem.

Modernitet, velfærdsstat og den potentielle atomkrig efter 1945

2023-06-12T13:09:09+02:00

Vi ønsker med denne artikel at bidrage til en diskussion om, hvordan relationen mellem stat og borger potentielt forandredes i perioden efter 1945 set i lyset af truslen om en atomkrig. I både den internationale og den danske litteratur om frygten for en atomkrig bliver der peget på, hvordan civilforsvarslige foranstaltninger var med til at konstruere den ideelle atomalderborger som en borger, der i givet fald skulle og ville agere rationelt. Artiklen bidrager til en diskussion af, hvad det var for en ideel borger, der konstrueredes i en dansk kontekst, og hvilken betydning de mulige, overordnede kontekstualiseringer kan have for tolkningen heraf. Ved at relatere atomfry og civilforsvar til henholdsvis den velfærdsstatslige udvikling og til ændringer i moderniteten forfølger vi spørgsmålet om, hvilke forestillinger om samfundsmæssig rationalitet og orden, som den ideelle borger skulle indgå i.

Nursing Students’ Scrapbooks 1938-1968

2023-06-12T13:16:47+02:00

When higher education for nurses was established at Aarhus University in 1938, a tradition started of designing scrapbooks where students could express themselves, their attitudes, and interests. The scrapbooks function as visual documentation of women at the border between profession and university. In this article, selected illustrations from the nursing students’ scrapbooks are analysed based on a diffractive methodological approach. The analysis takes shape through Sara Ahmed’s figure
of the willful subject and argues that the nursing student emerges as a modern and strong-willed woman at a time when it was assumed that nurses willingly sacrificed themselves to serve a higher calling.