Kulturstudier

Hvis du vil vide noget om integration, så er det ikke her

2024-06-14T15:56:59+02:00

Artiklen bygger på et etnografisk studie af det hverdagslige naboskab mellem asylcenter og lokalsamfund i den mindre danske by Jelling. Her har et opholdscenter for asylansøgere fungeret uafbrudt gennem tre årtier, og artiklen viser, hvordan asylcentret og byens egne institutioner med tiden har vævet sig ind i hinanden, rumligt og socialt. Analysen fokuserer på de lokale praksisser og forståelser, som i det daglige ligger til grund for udviklingen af denne institutionelle inter-forbundethed i dag, og den viser, hvordan bestemte aspekter af byens kulturhistorie i den forbindelse spiller en central rolle. Derved konkluderer artiklen, at det lokale møde i Jelling mellem asylcenter og lokalsamfund dybest set ikke begynder med selve asylcentrets tilstedeværelse, men at dette møde i stedet allerede er indskrevet i eksisterende lokale kollektive erindringer.

Biografiens materielle muligheder

2024-06-14T16:15:29+02:00

Hvilket potentiale besidder ikke-skriftlige kilder som biografiske analyseobjekter og hvordan kan kilder som fotografier, illustrationer og personlige ejendele integreres i biografiske studier? Disse spørgsmål udgør omdrejningspunktet for
denne artikel, der illustrerer og diskuterer anvendelsen af ikke-skriftlige kilder i udforskningen af et levet liv. Artiklen tager udgangspunkt i et konkret biografisk casestudie om den dansk/svenske kulturpersonlighed Clara Lachmann (1864-1920). Skønt Clara oprettede en millionstiftelse i sit navn, der fortsat yder støtte til skandinavisk samarbejde, er store dele af hendes liv forsvundet ud af historien, blandt andet fordi hun kun har efterladt sig få skriftlige spor. Med afsæt i erkendelser fra den nyere forskning i materiel og visuel kultur, viser artiklen, hvordan materielle og visuelle kilder kan bidrage til at afdække hidtil ukendte aspekter af Claras personlige historie, familiens jødiske tilhørsforhold og deres sociale placering. Artiklen knytter forbindelser mellem den biografiske genre og materielle og visuelle kulturstudier og tilføjer herigennem nye metodiske redskaber til den biografiske værktøjskasse.

Black dolls, nannies and childcare in the Danish West Indies

2024-06-14T16:54:05+02:00

Taking point of departure in two black dolls that once belonged to Sophie Christine Oxholm and to the family of Clara Asenath Schultz, the article explores aspects of childhood and childcare in colonial homes. Both girls grew up in the Danish West Indies in the nineteenth century and were cared for by African Caribbean nannies – the likely makers of the dolls. Drawing on historical and literary sources, I investigate the roles and responsibilities of African Caribbean nannies in white households, their perception by white parents and children and the nannies’ self- representations materialized in the dolls. I also explore the dolls as biographical objects and souvenirs capturing bonds between children and nannies and privileged upbringing of the girls. The dolls are an entry point to explore aspects of childcare, domestic labor, and everyday life in colonial Danish West Indies.