https://tidsskrift.dk/fn/issue/feed Kulturstudier 2020-01-18T03:06:16+01:00 Tobias Overlund Stannius kontakt.kulturstudier@gmail.com Open Journal Systems Tidsskriftet publicerer bidrag med historisk og etnografisk indhold. https://tidsskrift.dk/fn/article/view/118016 VIDENSCIRKULATION – et nyt nøglebegreb i historiefaget? 2020-01-18T03:06:01+01:00 Lars Andersen kontakt.kulturstudier@gmail.com Ivan Lind Christensen kontakt.kulturstudier@gmail.com Maria Simonsen kontakt.kulturstudier@gmail.com <div class="page" title="Page 6"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Cirkulationsbegrebet markerer bl.a. et opgør med traditionelle videnskabshi- storiske positioner omkring videnshierarkier og -autoriteter, lineære sprednings- modeller og top-down-teorier, ligesom det åbner for analyser, der handler om meget andet end videnskabelig viden, og for analyser, der behandler viden som en alsidig og foranderlig størrelse. Det ser vi netop som styrken ved det videnshi- storiske felt. Svaret på spørgsmålet om cirkulationsbegrebet er et nyt nøglebegreb i historiefaget er ikke ligetil. Som beskrevet ovenfor, har cirkulationsbegrebet længe været en del af historiske undersøgelser inden for forskellige discipliner. Det som måske er nyt, er at begrebet er med til at styrke en tværfaglige indgang som i tilfældet med f.eks. boghistorie. Med temanummeret håber vi at vise, at et fokus på videnscirkulation kan føre til spændende analyser på tværs af mange forskellige perioder og emner.</p> <p>Rigtig god læselyst!</p> </div> </div> </div> 2019-12-22T13:11:24+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/fn/article/view/118015 „LOSSEPLADSEN FORMODES AT VÆRE UNDER AFVIKLING.“ 2020-01-18T03:06:06+01:00 Nina Toudal Jessen kontakt.kulturstudier@gmail.com <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Lossepladser var engang ganske almindelige og lå spredt ud over landet. I dag er det de færreste, der ved, hvor affaldet ender. Samtidig rapporterer vandværker om forurenet grundvand, mens såkaldte generationsforureninger som Cheminova ved Harboøre Tange eller Grindstedværket kalder på politisk handling mod gammel forurening. Mens der i dag er en forventning om, at affald behandles miljømæssigt forsvarligt, var der frem til 1974 meget få regler, der skulle beskytte miljø og grundvand. De store forureningssager påkalder sig ofte spørgsmålet „Vidste man virkelig ikke bedre?“. Denne ide om fortidens uvidenhed eller ignorance er udgangspunkt for artiklens undersøgelse af en lokal losseplads i Tømmerup på Vestsjælland mellem 1961 og 1980. Med fokus på en lille losseplads undersøger artiklen, hvordan uvidenhed og belejlighed spillede ind i den tidlige fase af affaldshåndtering i Danmark.</p> </div> </div> </div> 2019-12-22T13:09:38+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/fn/article/view/118017 ALKYMISTENS DRØM OG FRU BERGMANNS KAFFE 2020-01-18T03:06:16+01:00 Ivan Lind Christensen kontakt.kulturstudier@gmail.com Marianne Rostgaard kontakt.kulturstudier@gmail.com <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan viden om kernespaltning, atom- bomber og radioaktivitet cirkulerede mellem det videnskabelige niveau og den danske dagspresse i perioden fra atombombens ankomst i 1945 til 1959, hvor Sundhedsstyrelsen nedlagde forbud mod brugen af opsamlet regnvand som drikkevand hos borgerne på Saltholm på grund af radioaktivitet. Vi argumenterer gennem artiklen for, at offentlighedens skiftendae holdninger til atomteknologi ikke alene bør forstås i relation til en teknologisk og/eller politisk udvikling, men ligeledes må forstås i relation til, hvordan viden blev søgt formidlet (af hvem) og forankret i den offentlige bevidsthed. På det metodiske område vil artiklen præ- sentere en introduktion til socialpsykologiske teorier om sociale repræsentationer af videnskabelig viden i en bredere offentlighed for herigennem at få indsigt i, hvordan viden om atombomben og radioaktivitet blev skabt og genskabt mellem videnskab og ’sund fornuft’ i en dansk kontekst.</p> </div> </div> </div> 2019-12-22T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/fn/article/view/118018 VIDENSKONSENSUS, NIELS BOHR OG ATOMKRAFTVÆRKER 2020-01-18T03:05:57+01:00 Aske Hennelund Nielsen kontakt.kulturstudier@gmail.com <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Atombombesprængningerne i Hiroshima og Nagasaki i august 1945 førte meget med sig, og i samtiden begyndte man at tale om en helt ny tidsalder, „Atomalderen“. Med den nye æra fulgte et stort behov for viden om, hvad man kunne forvente sig af atomkraftens frigørelse, og det oplagte sted at søge denne viden var hos videnskabsfolkene. Ved at bruge en videnshistorisk tilgang og Ludwig Flecks tanker om Denkkollektive undersøger jeg i denne artikel, hvordan der i midten af 1950’erne blandt danske videnskabsfolk opnåedes en konsensusviden om atomenergien, der derefter cirkulerede til det danske erhvervsliv, hvor man håbede på, at denne viden kunne omsættes i praksis.</p> </div> </div> </div> 2019-12-22T13:11:58+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/fn/article/view/118019 ET VINDUE TIL VERDEN 2020-01-18T03:05:52+01:00 Maria Simonsen kontakt.kulturstudier@gmail.com <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>I februar 1948 udgav UNESCO første nummer af tidsskriftet the Courier. Formålet var at skabe en platform, hvorfra organisationen kunne formidle viden om sine mange forskelligartede aktiviteter i arbejdet med at promovere fredelige og demokratiske værdier efter Anden Verdenskrig. Ud fra et videnshistorisk perspektiv er UNESCO en særdeles interessant organisation, på grund af dens omfattende ambitioner i forhold til at producere, formidle og cirkulere viden på flere forskellige niveauer. Hvordan løftes UNESCOs idéer og idealer fra officielle dokumenter, som f.eks. en forfatning eller en resolution, der er henvendt til et politisk niveau, til en udgivelse som the Courier, der er rettet mod et ikke- specialiseret publikum internationalt. Hvad sker der med UNESCOs idéer og idealer, når de er i bevægelse? Hvordan udtrykkes eller oversættes den viden, som UNESCO formidler i sine officielle dokumenter i nye former og medier, når modtageren forandres?</p> </div> </div> </div> 2019-12-22T13:12:32+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/fn/article/view/118020 TRANSNATIONALE ARKITEKTONISKE MØDER 2020-01-18T03:05:47+01:00 Ning de Coninck-Smith kontakt.kulturstudier@gmail.com <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>I 1960’erne oprettede UNESCO tre forskningscentre i skolebyggeri i Afrika, Asien og Latinamerika. Artiklen handler om Asian Regional Institute for School Building Research og om den viden, som instituttets medarbejdere bragte med sig fra Vesten, og hvordan den transformeredes i lyset af postkolonialisme og Kold Krig. Inspireret af Karen Barads samtænkning af materialitet og betydning vises i et mikrohistorisk perspektiv, hvordan idealisme og drømmen om en skole i barnets skala blev fortolket på én gang kreativt og pragmatisk. Det skyldtes ikke alene, at verden ændrede sig med et stigende befolkningstal til følge, samtidig med at spændingerne mellem øst og vest tog til. Mødet med lokale byggeskikke og forskellige modernitetsforståelser hos myndighederne i regionen var også medvirkende, ligesom interne organisatoriske forhold og divergerende opfattelser af instituttets arbejdsopgaver blandt de udsendte eksperter.</p> </div> </div> </div> 2019-12-22T13:13:28+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/fn/article/view/118021 NATURHISTORIE SOM DELT, CIRKULERET, TRANSFORMERET OG ANVENDT VIDEN 2020-01-18T03:05:41+01:00 Signe Mellemgaard kontakt.kulturstudier@gmail.com <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>I slutningen af 1700-tallet nærede mange store forhåbninger til naturhistorien – både med hensyn til dens direkte nytte og dens evne til at opvække forædlende følelser. Viden om naturhistorien måtte derfor distribueres ud, f.eks. til indbyggerne på landet – og dermed opstod særlig litteratur til disse modtagere, især landalmuen. I denne videnscirkulationsproces dannedes nogle knudepunkter: den videnskabelige elite primært i København, præsterne, som blev en slags mellemmænd i videnscirkulationen, og landalmuen eller bondestanden. I processen skete både omformninger af viden og tilbageløb af den.</p> </div> </div> </div> 2019-12-22T13:14:01+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/fn/article/view/118022 DEN NYE HISTORIESKRIVNING I 900-TALLET 2020-01-18T03:05:35+01:00 Sigga Engsbro kontakt.kulturstudier@gmail.com <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Med Liudprand af Cremonas værk Antapodosis blomstrede historieskrivningen op efter en 50-årig stilstandsperiode i det østfrankiske rige. Samtidig skete et skift i den foretrukne historiske genre. Nu tog forfatterne udgangspunkt i individet i stedet for årets begivenheder. Endda var disse forfattere på hver deres vis nyskabende. Forklaringen på nyudviklinger inden for historieskrivningen bør søges i 900-tallets konventioner for tekstfremstilling, dvs. anerkendt viden om forfatterpraksis. Liudprand tog den lærde autoritet Rather af Verona som sit tekstlige forbillede. Med afsæt i Rathers værk Praeloquia og Liudprands Antapodosis undersøger artiklen forfatternes repræsentation, konstruktion og reception af viden om forfatterpraksis og betydningen heraf for historisk fremstilling.</p> </div> </div> </div> 2019-12-22T13:14:34+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/fn/article/view/118023 Efterord: NORDISK KUNSKAPSHISTORIA INFÖR 2020-TALET 2020-01-18T03:06:10+01:00 David Larsson Heidenblad kontakt.kulturstudier@gmail.com Johan Östling kontakt.kulturstudier@gmail.com <div class="page" title="Page 5"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Med våra avslutande reflektioner vill vi rikta blicken framåt och fråga oss vad det kunskapshistoriska fältet kan bli under 2020-talet. För tillfället befinner fältet sig i ett viktigt formerande skede. Det mest utmärkande draget är att det i dag fyller en integrativ funktion. Detta temanummer är en manifestation av detta. Men för att kunskapshistoria ska utvecklas till ett verkligt värdefullt historievetenskapligt fält krävs det mer. Det behöver utveckla sin generativa potential. En väg framåt som vi pekat på här är att utforma nya analytiska begrepp, metoder och perspektiv. En annan kan vara att forskningskluster bildas kring speciella teman och fenomen, företrädesvis sådana som inte överlappar med etablerade forskningsfält. En tredje väg är samarbeten mellan olika lokala kunskapshistori- ska forskningsmiljöer och forskargrupper, både inom och utanför Norden.</p> <p>I samtliga fall menar vi att det bör finnas en genuin strävan att visa hur en kunskapshistorisk ingång påverkar utformning, genomförande och resultat. Det ska betyda något annat att bedriva kunskapshistoria än bokhistoria, idéhistoria, mediehistoria, vetenskapshistoria eller utbildningshistoria. Kan vi lyckas med detta realiseras fältets potential. Det finns det alla möjligheter till under 2020-talet.</p> </div> </div> </div> 2019-12-22T13:08:24+01:00 ##submission.copyrightStatement##