https://tidsskrift.dk/fn/issue/feed Kulturstudier 2021-04-21T03:18:51+02:00 Tobias Overlund Stannius kontakt.kulturstudier@gmail.com Open Journal Systems Tidsskriftet publicerer bidrag med historisk og etnografisk indhold. https://tidsskrift.dk/fn/article/view/123350 Græder ”Etnografen […] Taarer af Blod”? 2021-04-21T03:18:51+02:00 Daniel Henschen danielhenschen@gmail.com <p>Artiklen undersøger forholdet mellem den danske missionsbevægelse og dansk antropologi fra ca. 1900 frem til anden verdenskrig.</p> 2020-12-09T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2020 Kulturstudier https://tidsskrift.dk/fn/article/view/123351 Børneværnet på museum 2021-04-21T03:18:46+02:00 Kirsten Egholk egholk@gmail.com <p>Den 7. februar 2020 åbnede det nye Københavns Museum i Stormgade 18. Fra 1937 til 1965 husede bygningen Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsværn, som førte tilsyn med børn og traf afgørelser om anbringelse af børn under 18 udenfor hjemmet på grund af barnets eller hjemmets forhold. Museet ønskede at formidle denne historie i de nye udstillinger og inviterede tidligere anbragte københavnske børn til at deltage med deres fortælling. Artiklen reflekterer over etnologiske kvalitative metoder i forbindelse med indsamling af en kompleks velfærdshistorie med fokus på de tidligere anbragte børns historier og museologiske udfordringer ved forskellige formidlingsformer som udstillingsmediet, en interaktiv installation og et dilemmaspil.</p> 2020-12-09T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2020 Kulturstudier https://tidsskrift.dk/fn/article/view/123352 Kærlighed i fængsel 2021-04-21T03:18:40+02:00 Leonora Lottrup Rasmussen leonoralottrup@gmail.com <p>Denne artikel undersøger, hvordan fanger i Horsens Straffeanstalt indgik intime relationer med kvinder under deres afsoning. Artiklen tager sit empirisk udgangspunkt i kildemateriale fra den såkaldte Tugthussag fra 1883, der omhandlede et illegalt netværk mellem fanger og ansatte i Horsens Straffeanstalt. På baggrund af forhørsprotokoller og kærestebreve, der blev fremlagt som bevismateriale i sagen, sætter ariklen fokus på særligt to fanger, der under afsoning etablerede forhold til fængselspræstens tjenestepiger. Med metodisk afsæt i Michel de Certeaus begreb om hverdagens praksis og klassiske antropologiske teorier om udvekslinger og gavegivning, tematiserer artiklen både spørgsmål om fangeagens og social kontrol i det moderne fængsel.</p> 2020-12-09T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2020 Kulturstudier https://tidsskrift.dk/fn/article/view/123353 Constantin Hansens politiske motiv 2021-04-21T03:18:35+02:00 Sally Schlosser Schmidt sss@cc.au.dk <p>Constantin Hansens enorme maleri af den grundlovgivende rigsforsamling er blevet en ikonisk illustration på den danske overgang fra enevælde til konstitutionelt monarki i 1849. Derfor har maleriet også løbende haft forskningsinteresse – men kunstnerens eget politiske engagement og hans afgørende indflydelse på bestillingsmotivets endelige komposition er kun blevet overfladisk behandlet. Constantin Hansen var dog en meget engageret samfundsborger, der var levende optaget af politik og som deltog aktivt i den politiske samtale – også med sin kunst. Artiklen fortæller derfor ikke bare historien om et enkelt billedes indlejrede politiske budskab men også om den faglige opmærksomhed vi som historikere må tildele det billedmateriale, som vi så ofte lader illustrere vores historiefremstillinger.</p> 2020-12-09T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2020 Kulturstudier https://tidsskrift.dk/fn/article/view/123354 Den bedste konge - kongen som indbegrebet af dyd 2021-04-21T03:18:30+02:00 Sigga Egnsbro sien@pha.dk <p>Det frankiske Europa var i 900-tallet præget af store omvæltninger for den herskende elite. Et nyt dynasti etablerede sig som det toneangivende og gamle praksisser blev revurderet. Samtidig hermed blomstrede historieskrivningen op i det østfrankiske rige efter fem årtiers pause. I de nye narrativer er omdrejningspunktet individet. Her fremstår moralsk lederskab som centralt, da forfatterne fremstillede de fremmeste magtpersoner ud fra en ramme af dyder og laster. I denne artikel undersøges herskerrepræsentationen i historieskrivningen på baggrund af en central omend negligeret moraltraktat fra 900-tallet. Dermed søges forklaringer på den stigende interesse for dydsetik og indblik i fremherskende dydsforestillinger i 900-tallet.</p> 2020-12-09T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2020 Kulturstudier