https://tidsskrift.dk/fn/issue/feed Kulturstudier 2020-07-04T03:50:38+02:00 Tobias Overlund Stannius kontakt.kulturstudier@gmail.com Open Journal Systems Tidsskriftet publicerer bidrag med historisk og etnografisk indhold. https://tidsskrift.dk/fn/article/view/120778 Et fuldstændigt farefrit næringsmiddel 2020-07-04T03:50:11+02:00 Emma Barnhøj Jeppesen kontakt.kulturstudier@gmail.com <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Blodanvendelse i menneskeføde har været et omdiskuteret emne i mange år, og ofte har debatten været præget af stærke holdninger for eller imod anvendelsen. I denne artikel undersøges forskellige diskurser for anvendelsen af blod i madlavning gennem udvalgte danske kogebøger samt notitser og annoncer fra lokale dagblade i perioden 1860-1980. Med centrale periodenedslag vil artiklens analysefokus være forskellige aktørers agitation for blodanvendelsen og disses argumentationsfremførelse, der vil belyses og forklares ud fra ændringer og tendenser i den politiske, økonomiske, sociale og kulturelle samtid.</p> </div> </div> </div> 2020-06-03T20:02:03+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/fn/article/view/120780 Hvis krigen kommer 2020-07-04T03:50:38+02:00 Iben Bjørnsson kontakt.kulturstudier@gmail.com Rosanna Farbøl kontakt.kulturstudier@gmail.com Casper Sylvest kontakt.kulturstudier@gmail.com <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Artiklen undersøger produktionen af fremtid(er) i Hvis krigen kommer, udgivet af Statsministeriet og husstandsomdelt i januar 1962. Vores nærlæsning af pjecen tager udgangspunkt i begrebet „socio-tekniske forestillinger“, der søger at forene et blik for teknologiers betydning i moderne samfund med en forståelse af deres indlejring i sociale normer, institutioner og praksisser, samt i omfattende studier af det danske civilforsvars historie. Analysen fokuserer på indholdet og formsproget i pjecen såvel som samspillet imellem disse.<br> Vi identificerer tre fremtider, som i varierende grad blev udfoldet i pjecen: atomkrigens fremtid, en fred præget af bevidstheden om atomkrigens mulige komme samt tiden efter atomkrigen.</p> </div> </div> </div> 2020-06-03T20:01:14+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/fn/article/view/120779 Hvad er historisme? 2020-07-04T03:50:24+02:00 Johan Mendes kontakt.kulturstudier@gmail.com <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>I den europæiske idéhistorie anvendes termen „historisme“ ofte til beskrivelse af en bestemt ændring i historisk bevidsthed, der forekom mellem Oplysningen og vores samtid og med Tyskland som sit centrum. Der er imidlertid langt fra enighed om dette begrebs betydning samt om hvilke historiske fænomener og idéer, det refererer til. I denne artikel ønsker jeg at bidrage til begrebets klargøring. Til dette formål vil jeg opstille tre overordnede kategorier, som jeg mener, dets betydnings- og anvendelseshistorie kan indordnes under:<br> (1) historismen som et produkt af det attende århundredes klassicisme<br> og historiefilosofi, (2) historisme som politisk historieskrivning og som en intellektuel refleksion af politiske og sociale forhold i det nittende århundrede og sluttelig (3) historisme som historieskrivningens videnskabeliggørelse. Disse kategorier er analytiske generaliseringer, og overlapper i de fleste konkrete analyser af historismen hinanden. Et af de tre synspunkter vil dog typisk være fremherskende og præge det generelle analytiske blik. Derfor mener jeg, at mine sondringer bidrager til forståelsen af et begreb, der stadig hyppigt optræder inden for en lang række humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner.</p> </div> </div> </div> 2020-06-03T20:01:34+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/fn/article/view/120777 At kende grænsen 2020-07-04T03:49:59+02:00 Marlene Paulin Kristensen kontakt.kulturstudier@gmail.com <div class="page" title="Page 1"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Artiklen tager udgangspunkt i to tidspunkter i den dansk-tyske grænses nyere historie, hvor håndhævelsen af grænsekontrol har været under forandring. Det første tidspunkt er Danmarks indtræden i Schengen-arbejdet i 2001, hvor al permanent grænsekontrol blev fjernet fra den dansk-tyske grænse. Det andet tidspunkt er genindførelsen af midlertidig grænsekontrol i 2016 i kølvandet på ’den Europæiske flygtningekrise’ i 2015. Gennem en analyse af de danske politibetjentes spekulationer over, hvad der fremover vil ske på grænsen, sætter artiklen fokus på hverdagens analytiske arbejde, der gør det muligt at genkende grænsen som en grænse. Hvor åbningen af grænser i begyndelsen af 2000’erne blev stærkt associeret med Europas fremtid, har den tilbagevendte grænsekontrol sat spørgsmålstegn ved udsagnet om, at Europas fremtid er lig med åbne grænser. Artiklen taler sig derfor også ind i bredere diskussioner af hvad, der fremover vil kunne genkendes som de rette grænser for et europæisk fællesskab.</p> </div> </div> </div> 2020-06-03T20:02:23+02:00 ##submission.copyrightStatement##