Kulturstudier https://tidsskrift.dk/fn Tidsskriftet publicerer bidrag med historisk og etnografisk indhold. da-DK <p>Artikler udgivet i Kulturstudier må ikke frit offentliggøres på egne eller institutionelle hjemmesider i deres helhed det første år. I tilfælde af, at den institution man er tilknyttet kræver publicering indenfor systemet, kan man her med fordel angive en kort sammenfatning af artiklen, og så et link til Kulturstudier, hvor artiklen ellers er frit tilgængeligt.</p> annesofiebbesen@gmail.com (Annesofie Ebbesen) kontakt.kulturstudier@gmail.com (Annesofie Ebbesen) Mon, 14 Nov 2022 13:42:01 +0100 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Grønne gæster i Tidsskriftet Kulturstudier https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134657 <div class="page" title="Page 5"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>I dette særnummer af Tidskriftet Kulturstudier har vi inviteret planter og plante- menneske relationer indenfor. Det gør vi for at markere, at vore levende, grønne medarter ikke blot er vigtige som objekter for natur og naturvidenskabelige studier, men fortjener lige så seriøs kulturvidenskabelig opmærksomhed. For planter er både natur og kultur. De har multiple ontologier.2 Det betyder, at planter er virkelige på flere forskellige måder – ligesom Jellingestenen er virkelig både som museumsgenstand, nationalt klenodie og som sten, afhængigt af hvilke sammenhænge den optræder i.</p> </div> </div> </div> Lotte Isager, Line Vestergaard Knudsen, Ida Theilade Copyright (c) 2022 Kulturstudier https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134657 Mon, 14 Nov 2022 00:00:00 +0100 Klosterheden Plantage https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134658 <div class="page" title="Page 13"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Klosterheden Plantage, Danmarks tredjestørste skovområde, ligger i Vestjylland. Området blev statsskov i 1880 og har siden ændret sig fra hede til skov. Driftsmæssigt har plantagen siden 1970’erne fået voksende fokus på andre formål end produktion af træ. Artiklen handler om, hvad Klosterheden anno 2022 betyder for de ca. 180.000 besøgende, som årligt kommer der. Baseret på et varieret datamateriale, herunder interview med skovens brugere, analyserer artiklen Klosterheden som rum for befolkningens rekreation og livsglæde. Vi argumenterer for, at Klosterheden for brugerne er en heterotopi – et ”andet” eller ”anderledes” sted.1 Mange kommer i skoven som en slags terapi eller for at få et frirum fra hverdagens pressede tidsplaner og gøremål. Alle nyder skoven, men de færreste kender de træ- og plantearter, som skaber dens heterotopiske kvaliteter. Sidst i artiklen diskuterer vi Klosterhedens heterotopiske kvaliteter i sammenhæng med Foucaults begreb om ”governmentality”, som viser sig i borgeres vilje til at styre sig selv i pagt med staten og arbejdsmarkedets ønsker og rationalitet.</p> </div> </div> </div> Inger Bjørn Knudsen, Lotte Isager, Mette Lund Andersen, Ida Theilade Copyright (c) 2022 Kulturstudier https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134658 Mon, 14 Nov 2022 00:00:00 +0100 Planter og mennesker i Struers haver https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134659 <div class="page" title="Page 38"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Hvordan skaber vi plads i det kulturhistoriske museum til at undersøge, forundres over, sanse, reflektere og øge bevidstheden om planternes rolle i menneskelivet? I artiklen beskrives og analyseres et forsknings- og formidlingsprojekt på Struer Museum med særligt fokus på haveejeres relationer til planter, og altså de bio-sociale møder, der finder sted i private haver. Artiklen beskriver et udstillingsarbejde, hvor levende planter blev gjort til centrale genstande, og hvor der blev lagt særligt vægt på at katalysere refleksion hos publikum over egne og andres relationer til haven og dens planter. Gennem en publikumsundersøgelse identificeres og diskuteres, hvordan udstillingen, dens budskab og formål, omsattes til oplevelse og refleksion hos publikum.</p> </div> </div> </div> Thomas Østergaard Frandsen, Line Vestergaard Knudsen Copyright (c) 2022 Kulturstudier https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134659 Mon, 14 Nov 2022 00:00:00 +0100 Danskernes brug af medicinplanter https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134660 <div class="page" title="Page 63"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Danmark, og i særdeleshed Midt- og Vestjylland, har en veldokumenteret historisk tradition for brug af medicinplanter. Etnobotaniske studier af nutidig brug af medicinplanter i Danmark er til gengæld fåtallige. Formålet med dette studie var at kortlægge brugen af medicinplanter i Danmark. I alt 169 plantearter tilhørende 65 familier blev registreret som værdifulde i nutidig dansk urtemedicin. En sammenligning med historiske kilder fra 1800-tallets brug af medicinplanter viste 85 nye plantearter, mens anvendelsen af 71 arter var forsvundet. Lidt over halvdelen af de nye arter var ikke-hjemmehørende i Danmark. Kombinationen af ’nye’ og ’glemte’ arter indikerer, at nutidens urtekendskab er levende og dynamisk. I diskussionen forholder vi os ud fra kortlægningen af nutidens brug af medicinplanter i Danmark til spørgsmål om kontinuitet og forandring, dels i forhold til studier fra andre europæiske lande, dels i forhold til en dansk historisk tradition for viden og praksis om medicinplanter. En levende dansk etnobotanisk tradition kan være med til at styrke følelsen af identitet og forbundenhed med kulturhistorien og naturen.</p> </div> </div> </div> Andreas Kjellerup Hundahl, Lotte Isager, Ida Theilade Copyright (c) 2022 Kulturstudier https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134660 Mon, 14 Nov 2022 00:00:00 +0100 Planteblindhed og oplevelser af planter i udendørs, rekonstruerede og levendegjorte fortidsmiljøer https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134662 <div class="page" title="Page 92"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Frilandsmuseer og historiske oplevelsescentre er som en slags tidsmaskiner, der formidler kulturhistorie gennem genstande, bygninger, landskaber og en række andre elementer. Men hvilken rolle spiller planter på sådanne besøgssteder? Vi mennesker er planteblinde i mange sammenhænge, er vi det også når vi går på besøg i udendørs, rekonstruerede og levendegjorte fortidsmiljøer? Hvordan kan man arbejde med at tydeliggøre plante-menneske relationer gennem tiderne på sådanne besøgssteder, og hvilke effekter har forskellige formidlingsgreb i denne sammenhæng? I artiklen undersøges publikums oplevelser af planter på et frilandsmuseum og et historisk oplevelsescenter og de måder som planterne tillægges betydning og inddrages i museumsbesøget identificeres og diskuteres.</p> </div> </div> </div> Line Vestergaard Knudsen, Louise Villadsen, Kira Jørstad Klinkby Copyright (c) 2022 Kulturstudier https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134662 Mon, 14 Nov 2022 00:00:00 +0100 Smagen af Thy https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134663 <div class="page" title="Page 119"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Åbningen af Nationalpark Thy i 2008 var en skelsættende begivenhed i Thy.&nbsp;I årene op til og efter åbningen af Nationalparken udviklede der sig en ny idé om ”Smagen af Thy”, en eufemisme for Thy som ”terroir” og hjemsted for en særlig stedbundet fødevare- og madkultur. Denne artikel undersøger ”Smagen af Thy” ved at fokusere på plantearter, som indgår i nogle af de mest velkendte produkter associeret med Smagen af Thy, og som samtidig har en lang historie i Thy. Ud fra bl.a. interviews med udvalgte fødevareproducenter analyserer vi, hvordan planterne på forskellig vis indgår i skabelsen af Thy som terroir – som råvarer, produktionsmåder eller fortælling. Vi argumenterer for, at planternes roller og betydning i det nye terroir indebærer adskillige paradokser i forhold til deres historiske betydning. I Thy som terroir mødes lokale og globale kulturelle strømninger, og planternes traditionelle brug og betydninger genopfindes på nye måder. På den baggrund diskuterer vi udviklingen af ”Smagen af Thy” som både natur- og kulturarvsliggørelse af visse af landsdelens planter og i videre forstand de landskaber, de vokser i.</p> </div> </div> </div> Christina Gjørup Madsbøll, Michael Riber Jørgensen Copyright (c) 2022 Kulturstudier https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134663 Mon, 14 Nov 2022 00:00:00 +0100 Aloe Vera https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134664 <div class="page" title="Page 146"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Aloe vera kendes af mange fra blomsterhandlerens potteplanter, apotekets håndkøbsprodukter eller supermarkedets sæbe- og cremesortiment. Planten er allestedsnærværende og kan beskrives som en nutidig kommerciel superstjerne. Aloe vera tilhører planteslægten Aloe, og er blot én ud af over 600 forskellige arter i denne slægt. Omkring 25% af aloerne har været brugt eller bruges i traditionel medicin i de områder, hvor de er naturligt forekommende. Slægten Aloe omtales i de tidligste medicinske skrifter, og aloerne er blevet brugt, delt, studeret og transporteret af både lægfolk og lærde folk igennem årtusinder. Det er tankevækkende, at én planteart er kommet til at dominere et kommercielt marked i en sådan grad, som Aloe vera gør i dag. De mange Aloe vera produkter på hylderne er dog et fint eksempel på et naturvidenskabeligt indhold pakket ind i en kulturhistorisk fortælling, der ligesom plantens egen historie repræsenterer en tæt sammenvævning af natur- og kulturhistorie.</p> </div> </div> </div> Louise Isager Ahl Copyright (c) 2022 Kulturstudier https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134664 Mon, 14 Nov 2022 00:00:00 +0100 Botanikkens koloniale rødder https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134665 <div class="page" title="Page 161"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Storbritanniens botaniske havers involvering i det Britiske Imperiums koloniale ekspansion er et velbelyst emne.1 Alligevel bærer formidlingen af denne del af havernes og planternes historie ikke præg af den samme kritiske stillingtagen, som den, mange etnografiske museer de seneste år er begyndt at præsentere for deres besøgende. I denne artikel, der er baseret på antropologisk feltarbejde i og omkring den botaniske have i Oxford og the Royal Botanic Gardens i Kew, viser jeg, hvordan den koloniale videnskabelige praksis fortsat udføres igennem navngivning af planter, samt hvordan plantesamlingernes koloniale ophav kun overfladisk præsenteres for havernes besøgende.</p> </div> </div> </div> Vibe Nielsen Copyright (c) 2022 Kulturstudier https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134665 Mon, 14 Nov 2022 00:00:00 +0100 Nye køer på gammelt græs https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134666 <div class="page" title="Page 186"> <div class="layoutArea"> <div class="column"> <p>Med afsæt i feltarbejde på græsbaserede danske malkekvægbrug undersøger denne artikel relationer mellem køer og græs. Nedslag i græssets rolle i skiftende produktionslandskaber fra etableringen af det moderne husdyrbrug til nu viser, hvordan drømme om høj mælkeydelse og rationel fodring har bidraget til at reducere koens foder til et proteinregnskab, med store klima- og miljømæssige konsekvenser til følge. Ved at tilgå græsset som ’gammelt’ i betydningen historisk situeret og lokalt, argumenterer artiklen for, at græs ikke blot indeholder næringsstoffer, men også muligheden for at skabe et landbrug med jordforbindelse, hvor produktionen nødvendigvis må lade sig begrænse af landskabets bæreevne.</p> </div> </div> </div> Signe Brieghel, Nathalia Brichet, Kari Eriksson, Camilla Nielsen, Liza Rosenbaum Nielsen, Katy Overstreet, Frida Hastrup Copyright (c) 2022 Kulturstudier https://tidsskrift.dk/fn/article/view/134666 Mon, 14 Nov 2022 00:00:00 +0100