Kød og blod

Arvesyndslæren som selviagttagelsesskema

Authors

  • Carsten Pallesen Københavns Universitet

Keywords:

hereditary sin, systems theory, Confessio Augustana, schematism of self-observation, Niklas Luhmann

Abstract

This article discusses the doctrine of ‘hereditary sin’ as the theological context of baptism in article 2 of the Lutheran Confessio Augustana (1530). Since the Danish constitution supports the “Evangelical-Lutheran church”, the theological, judicial and political interpretation of this article is an issue of controversy. Niklas Luhmann’s theory of functional differentiation of social systems offers a clue for a clarification. On Luhmann’s account, the dogma of hereditary sin, which was formulated by Augustine in the early Latin church, is a deliberate uncoupling of religion from the family: The forefathers are no longer the object of worship, since they like all men are sinners to be prayed for, rather than prayed to. In a contemporary perspective, the doctrine of hereditary sin offers an unprecedented “schematism of self-observation” which Paul Ricœur’s hermeneutics of religious symbols qualifies. These hermeneutical and sociological perspectives should be taken into consideration in the debate over the Lutheran heritage in the Danish religious and political context.

References

Augustin. 2002. Om Guds stad. Dansk oversættelse Bent Dalsgaard Larsen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag)

Bader, Günter. 2009. “Asymmetrien des Lesens ausgehend von Luthers Katekismen.” I Denkraum Katechismus. Festgabe für Oswald Bayer zum 70. Geburtstag, red. Johannes von Lüpke und Edgar Thaidigsmann, 35-53. Tübingen: Mohr Siebeck.

Bader, Günter. 2021. “Luther und die Skepsis, ausgehend von De servo arbitrio.” I Luther und die Philosophie. Streit ohne Ende?, red. Hans-Christoph Askani og Michel Grandjean, 101-121. Mohr Siebeck Tübingen.

Baecker, Dirk. 2021. “Systems Are Theory.” Cybernetics and Human Knowing 24/2 :9-39.

Beckett, Samuel. 2006. “Waiting for Godot” I The Complete Dramatic Works. 7-88. London: Faber&Faber.

Bjerg, Svend. 1988. Pædagogisk manifest ‘88- kristendom i folkeskolen. Aarhus: Aros.

Ebeling, Gerhard. 1978. Luther. En innføring i hans tenkning. Norsk oversættelse af Svein Aage Christoffersen. Oslo: Norsk Gyldendal.

Ebeling, Gerhard. 1989. Lutherstudien Band. II. Tübingen: Mohr Siebeck.

Giesecke, Michael. 1994. Der Buchdruck in der frühen Neuzeit. Frankfurt am Main: Suhrkamp.

Grane, Leif. 1976. Confessio Augustana. Oversættelse med noter. Indførelse i den lutherske reformations hovedtanker. København: Gyldendal.

Grundloven. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1953/169.

Grundtvig, N.F.S. 1909. “Den kristelige Børnelærdom.” Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter. Bind 9, 331-595.

Grøn, Arne. 1994. Subjektivitet og negativitet. Kierkegaard. København: Gyldendal.

Habermas, Jürgen. 1995. Theorie des kommunikativen Handlens. Band I. Handlungsrationalität und gesellschaftliche Rationalisierung. Band II. Zur Kritik der funktionalistischen Vernunft. Frankfurt am Main: Suhrkamp.

Habermas, Jürgen. 2007. The Philosophical Discourse of Modernity. Cambridge: Polity Press, Blackwell.

Habermas, Jürgen. 2019. Auch eine Geschichte der Philosophie. Band II. Vernünftige Freiheit. Spurens des Diskurses über Glauben und Wissen. Frankfurt am Main: Suhrkamp.

Harste, Gorm. 2021. The Habermas-Luhmann Debate. New York: Columbia University Press.

Jacobsen, Anders-Christian. 2022. “Teologiprofessor: Vi er nødt til at korrigere den lutherske teologi.” Kronik 24.01.22. Kristeligt Dagblad.

Jacobsen, Anders-Christian, Franklin, Louise Højlund og Kragh, Liselotte Horneman. 2022. “Teologer: Luthers sadistiske billede af Gud bremser folkekirkens udvikling.” 300522. Kristelig Dagblad.

Johansen, Karsten Friis. 1991. “Augustin” I Den europæiske filosofis historie Bd. 1, 733-780. København: Nyt Nordisk Forlag Arnlod Busck.

Kierkegaard, Søren.2018. Søren Kierkegaards Skrifter (SKS). København: G. E. C. Gad.

Kierkegaard, Søren. 2018. Journalen NB32 (1854) (https://sks.etxt.dk/forside/indhold.htm)

Luhmann, Niklas. 1989. “Die Ausdifferentierung der Religion.” I Gesellschaftsstruktur und Semantik IV, 259-357. Frankfurt am Main: Suhrkamp.

Luhmann, Niklas. 1990. Ökologische Kommunikation. Kann die moderne Gesellschaft sich auf ökologische Gefährdungen einstellen? Wiesbaden: Springer Fachmedien.

Luhmann, Niklas, 1992. Die Funktion der Religion. Frankfurt am Main: Suhrkamp.

Luhmann, Niklas. 1995a. “Wahrnehmung und Kommunikation: Zur Reproduktion von Formen.” I Die Kunst der Gesellschaft, 13-91. Frankfurt am Main: Suhrkamp.

Luhmann, Niklas. 1995b. “Über Natur” Gesellschaftsstruktur und Semantik IV Frankfurt am Main: Suhrkamp, 9-30.

Luhmann, Niklas. 1995c. “Europæisk rationalitet.” I Autopoiesis II: Udvalgte tekster af Niklas Luhmann, red. Jens Christian Jacobsen, 171-199. København: politisk revy.

Luhmann, Niklas. 1995d. “Paradigm Lost: Om den etiske refleksion af morale. Tale i anledning af Hegel-prisen 1989.” I Autopoiesis II: Udvalgte tekster af Niklas Luhmann, red. Jens Christian Jacobsen, 207-223.

Luhmann, Niklas. 1996. “Männer, Frauen und George Spencer-Brown.” I Protest, 107-152. Frankfurt am Main: Suhrkamp.

Luhmann, Niklas. 1997. Die Gesellschaft der Gesellschaft. Frankfurt am Main: Suhrkamp.

Luhmann, Niklas. 2008. “Weltkunst.” I Schriften zu Kunst und Litteratur, 189-245. Frankfurt am Main: Suhrkamp.

Luhmann, Niklas. 2017. Systemtheorie der Gesellschaft. Frankfurt am Main: Suhrkamp.

Nørager, Troels. 2019. “Habermas om teologi og filosofi.” Dansk Teologisk Tidsskrift 82: 154-172.

Nørgaard-Højen, Peder. 2000. Den Danske Folkekirkes Bekendelsesskrifter. Tekst og oversættelse. Frederiksberg: Forlaget ANIS.

O’Donnell, James. 2005. Augustine. A New Biography. New York: Harper Perennial.

Ricœur, Paul. 1967a. “The ‘Adamic Myth’ and the ‘Eschatological’ Vision of History.” I Symbolism of Evil, 232-278. Boston: Beacon Press.

Ricœur, Paul. 1967b. “Conclusion: the Symbol gives Rise to Thought.” I Symbolism of Evil, 347-357. Boston: Beacon Press.

Ricœur, Paul. 2017. “Faderfigurens udvikling fra fantasme til symbol” Danske værker, 98-128. København: Tiderne Skifter.

Ricœur, Paul. 2004a. “‘Original Sin’ : A Study in Meaning.” I Conflict of Interpretations, 265- 282. London: Continuum.

Ricœur, Paul. 2004b.”The Interpretation of the Myth of Punishment.” I Conflict of Interpretations, 351-373.

Rohls, Jan. 1987. Theologie reformierter Bekenntnisschriften von Zürich bis Barmen. Göttingen: UTB Vandenhoeck.

Weber, Max. 1978 [1916]. “Zwischenbetrachtung: Theorie der Stufen und Richtungen religiöser Weltablehnung.” I Gesammelte Aufsätze zur Religionssoziologie I, 7. Aufl., 536–573. Tübingen: J.C.B. Mohr (Paul Siebeck).

Wind, H.C. 1987. Religion og Kommunikation. Teologisk hermeneutik. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Downloads

Published

2024-11-05

How to Cite

Pallesen, C. (2024). Kød og blod: Arvesyndslæren som selviagttagelsesskema. Dansk Teologisk Tidsskrift, 87(3), 161–187. Retrieved from https://tidsskrift.dk/dtt/article/view/150710

Issue

Section

Artikler