Inkarnationens (dobbelt)spor

Abstract

Dette nummer af Dansk Teologisk Tidsskrift bliver det sidste, der udkommer på tryk. Fremover vil Dansk Teologisk Tidsskrift alene være at finde som digitalt tidsskrift. Omlægningen skyldes kombinationen af faldende abonnementstal og et overraskende stort antal besøgende på den digitale udgave. Uden en trykt version kan vi undgå et års embargo for vore artikler, hvilket forventeligt vil øge interessen for Dansk Teologisk Tidsskrift endnu mere. Mere om den nye udgivelsespraksis i slutningen af dette forord.

Nummeret her indeholder tre artikler, der alle på forskellig vis viser eller diskuterer inkarnationens spor og de deri indeholdte paradokser eller dobbeltheder. I artiklen “Korsets gåde – en undersøgelse af offerbegrebets filosofiske og teologiske implikationer” diskuterer Annette Hjort Knudsen den tese, som den norske teolog Asle Eikrem er kommet med i sin bog God as Sacrifical Love. Ifølge sidstnævnte er korset ikke blot en unødvendig, men også en beklagelig del af Kristusbegivenheden, der forstyrrer billedet af Gud som kærlighed. Kristusbegivenheden forstås bedre ud fra inkarnation og opstandelse alene. Målet for artiklen er at undersøge, hvorvidt det modsatte lader sig hævde over for Eikrems indvendinger: at korsdøden er nødvendig for Jesu forsonergerning. Frem for at forstå korset som inkonsistent i forhold til forståelsen af Gud som kærlighed vil Hjort Knudsen forsvare det synspunkt, at korset netop er en konsekvens af forståelsen af Gud som kærlighed. Det gør hun dels ud fra en bestemmelse af den systematiske teologis opgave, der er inspireret af Sarah Cockley, og som vil fastholde de kristne symbolers paradoksale karakter og den systematiske fremstillings foreløbighed, dels ud fra en grundlæggende analyse af offerbegrebets dimensioner. Ud fra en forståelse af frelsen som konkret, frem for abstrakt, konkluderer Hjort Knudsen, at korsets nødvendighed er uløseligt forbundet med syndens uomgængelighed på en måde, der ikke retfærdiggør undertrykkelse, som hævdet af Eikrem.

Margrethe Kamille Birkler fremstiller i artiklen “Paul Tillich: Samarbejdet mellem menneskets ontologiske ophav og eksistentielle vilkår” Tillichs teologiske antropologi bl.a. ud fra en række mindre kendte skrifter fortrinsvis fundet i Hollis-arkivet på Harvard. Artiklen tager udgangspunkt i Tillichs velkendte sondring mellem menneskets essens og eksistens. Alt teologisk arbejder beror på et samarbejde mellem menneskets ontologiske ophav og menneskets eksistentielle situation. Derfor er teologien bundet til en dobbelt, korrelativ opgave. Dens mål er at give svar på menneskets søgen efter dets ontologiske grund, men 82 Bo Kristian Holm må samtidig bygge på en eksistentialistisk analyse af menneskets konkrete situation. Teologien må arbejde både vertikalt og horisontalt, fordi altid i verden er præget af en uomgængelig dobbelthed, der også går igen i Tillichs protestantiske forståelse af mennesket, der som alt andet levende er præget af en dobbelthed af godt og ondt, sandt og falsk. Ved at læse Tillich ud fra mindre kendte værker uddyber Birkler med sin artikel forståelsen af grundbegreber i Tillichs teologi og skriver sig samtidigt ind i en stigende international interesse i Tillich.

Nummerets sidste artikel “Athanasios af Alexandrias 39. Påskebrev fra påsken 367” af Nils Arne Pedersen og Lasse Løvlund Toft præsenterer den første samlede danske oversættelse af det vigtige og berømte 39. påskebrev skrevet af oldkirkens store inkarnationsteolog, Athanasios. Brevet spiller en stor rolle, fordi det indeholder den første kendte liste over de 27 skrifter, som siden kanoniseres som Ny Testamente. Selve listen har været kendt længe, men resten af det originale græske brev er gået tabt. Store dele af brevet findes dog i sahidisk koptiske versioner, der dog ikke er udgivet samlet. Nærværende oversættelse baserer sig netop på en sammenligning og sammenstilling af de tilgængelige kilder på koptisk, der sammenlignes med tilsvarende syriske paralleller. Det fulde brev viser, hvordan diskussionen af de kanoniske skrifters antal fandt sted i en større strid med arianere og manikærere og muligvis også montanister. Der er med stor glæde, at Dansk Teologisk Tidsskrift kan bidrage med at gøre denne ellers svært tilgængelige, men centrale, kilde kendt.

Som nævnt udkommer Dansk Teologisk Tidsskrift fremover som et gratis, digitalt tidsskrift uden abonnement. Planen er at udkomme fire gange om året, første gang omkring juni 2021. Man vil kunne læse og downloade nye numre både på Eksistensens hjemmeside og på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside for tidsskrifter på denne adresse: https://tidsskrift.dk/dtt

Man kan tilmelde sig Eksistensens nyhedsmail og dermed få informationer, når der er nyt om tidsskriftet, eller man kan sende en e-mail til henrik@eksistensen.dk og bede om at komme på en nyhedsmailliste. Man kan også på siden https://tidsskrift.dk/dtt registrere sig under menupunktet “Registrér” og herefter få information hver gang, der sker noget nyt på siden.

Der er med et ikke ubetydeligt vemod, at Dansk Teologisk Tidsskrift slutter med at udkomme på tryk. Redaktionen er dog overbevist om, at omlægningen vil øge læsningen og udbredelsen af Dansk Teologisk Tidsskrift. Vi håber derfor, at vore læsere vil tage godt imod det nye format og dets nye muligheder.