Pårørendes oplevelser i en demensklinik

Resumé

Dette studie undersøger, hvordan pårørende til patienter med nydiagnosticeret alzheimers demens oplever et forløb i en demensklinik. Studiet er en kvalitativ undersøgelse og bygger på fire semi-strukturerede interviews med pårørende. Med inspiration fra Kvale og Brinkmanns analysestrategi viste analysen fire fund: 1. Jeg ville ønske, jeg var blevet bedre forberedt, 2. Det giver tryghed at have kontakt til demensklinikken, 3. Forløbet har været givende og betryggende og 4. Hvad skal der nu ske? Det konkluderes, at pårørende har en fælles oplevelse af, at forløbet i demensklinikken har været betryggende og givende. Dog ses samtidig mangeartede oplevelser af forløbet. Nogle pårørende oplever sig informerede og på forkant med fremtiden efter forløbet i demensklinikken, mens andre pårørende oplever sig “(...)forladt til sig” selv når forløbet afsluttes. Ud fra disse forskellige oplevelser kan det antages, at pårørendes oplevelser kan have relation til pårørendes individuelle behov og ressourcer. Studiets mangeartede fund peger i retning af, at det er vanskeligt at placere pårørende i et standardiseret forløb. Dermed kan studiet anvendes til at belyse diskrepans mellem standardiserede patientforløb og individuelle ressourcer. Dette kan skabe refleksion blandt læger og sygeplejersker i demensklinikken og således øge opmærksomheden på patienters og pårørendes individuelle behov indenfor standardiserede, organisatoriske rammer.