Læreruddannelsen som udviklingslaboratorium

- interaktioner, relationer og spændingsfelter på lærerstuderendes vej ind i lærerfaget

Forfattere

  • Birgitte Lund Nielsen
  • Anja Madsen Kvols

DOI:

https://doi.org/10.7146/lup.v6i1.127799

Nøgleord:

læreruddannelse, eksperimenter, 1.-års undervisning, samarbejde, praktik, teacher education, experiments, fi rst year education, collaboration, school practice

Resumé

Artiklen diskuterer muligheder og udfordringer for deltagelse og tilblivelse som lærerstuderende på 1. årgang, baseret på empirisk materiale fra “Ind i lærerfaget”, som er ét af en række projekter i “Læreruddannelsen som udviklingslaboratorium”
(LULAB). Det bliver en pointe, der fremskrives i artiklens analyser, at projektet ikke kan forstås uden at forstå det som et LULAB-projekt med bott om-up eksperimenterende indsatser i professionelt samarbejde. Baseret på analyserne kondenseres en række interaktioner og relationer, der opleves som afgørende af aktørerne: oplevelse af sammenhæng på fl ere planer, udstrakt praktik på 1. årgang giver både muligheder og udfordringer, relationen mellem læreruddanner og lærerstuderende, herunder positionering af lærerstuderende som medudviklere, at studerende opleves at tage ansvar, og at forankring ikke bare må ses som et format, der rulles ud, de nye aktører skal også opleve mening. Der peges således både på positive mulighedsrum i relation til læreruddannelsen som professionsrettet uddannelse, men også på udfordringer og spændinger.

Possibilities and challenges related to growing as a student teacher during the first year are discussed. The empirical data is from a project called “Into the teaching profession” from the context of the organizational initiative “Teacher education as a laboratory for developing excellent teaching and education” (LULAB). The analyses show that it is a key point to understand the project in depth to see it as a bottom-up professional inquiry and collaborative project in LULAB. A range of interactions and relations emphasized by the stakeholders are identifi ed in the analyses: The important experience of coherence, extended school practice at fi rst year provided both possibilities and challenges, the relation teacher educator/student teacher is crucial including positioning student teachers as co-developers, student teachers are experienced to take ownership and responsibility, and fi nally, institutionalization must not just be about implementing a specific format – it should be meaningful also for the new stakeholders.

Referencer

Andersen T., & Hansen, M. E. (2016). Evaluering af kompetencemålsstyring af læreruddannelsen. Teknologisk Institut.

Beach, K. (1999). Consequential transitions: A sociocultural expedition beyond transfer in education. Review of Research in Education, 24, 101–39.

Biesta, G., Priestley, M., & Robinson, S. (2017). Talking about education: the significance of teachers’ talk for teacher agency. Journal of Curriculum Studies, 49(1), 38-54. https://doi.org/10.1080/00220272.2016.1205143

Boyd, P., & White, E. (2017). Teacher educator professional inquiry in an age of accountability. I: Boyd, P. & Szplit, A. (red.), Teachers and teacher educators learning through inquiry: International perspectives (s. 123-142). Att yka.

Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77-101. https://doi.org/10.1191/1478088706qp063oa

Braun, V., Clarke, V., Hayfi eld, N., & Terry, G. (2018). Thematic analysis. I: Liamputtong, P. (red.), Handbook of Research Methods in Health Social Sciences (s. 1-18). Springer. https://doi.org/10.1007/978-981-10-2779-6_103-1

Cochran-Smith, M., & Lytle, S. L. (2009). Inquiry as stance: Practitioner research for the next generation. Teachers College Press.

Danske Professionshøjskoler (2018). Handleplan til en bedre læreruddannelse – 10 ambitioner. https://danskeprofessionshøjskoler.dk/10-ambitioner-skal-skabe-en-bedre-laereruddannelse/

Darling-Hammond, L. (2005). Policy and Change: Gett ing Beyond Bureaucracy. I: Heargreaves, A. (red.), Extending Educational Change (s. 362387). Springer.

Darling-Hammond, L. (2006). Constructing 21st-Century Teacher Education. Journal of Teacher Education, 57(3), 300-314. http://doi.org/10.1177/0022487105285962

Davey, R. (2013). The Professional Identity of Teacher Educators – Career on the cusp? Routledge.

Ellis, V. (2010). Impoverishing experience: the problem of teacher education in England. Journal of Education for Teaching, 36(1), 105-120. htt ps://doi.org/10.1080/02607470903462230

Eteläpelto, A., Vähäsantanen, K., & Hökkä, P. (2015). How do novice teachers in Finland perceive their professional agency? Teachers and Teaching: Theory and Practice, 21(6), 660-680.

Hatlevik, I. K. R., & Havnes, A. (2017). Perspektiver på læring i profesjonsutdanninger – frugtbare spenninger og meningsfulle sammenhenger. I: Mausethagen, J.-C., &

Smeby, S. (red.), Kvalifi sering til profesjonell yrkesutøvelse. Universitetsforlaget.

Lillejord, S., & Børte, K. (2017). Lærerutanning som profesjonsutdanning – forutsetninger og prinsipper fra forskning. Et kunnskapsgrunnlag. Kunnskapssenter for utdanning.

Lund, A., & Vestøl, J.M. (2020). An analytical unit of transformative agency: Dynamics and dialectics. Learning, Culture and Social Interaction, 25, 1-9. htt ps://doi.org/10.1016/j.lcsi.2020.100390

Lund, J., & Nielsen, B. L. (2019). Sammenhæng i læreruddannelse. Tidsskrift for Professionsstudier, 28, 96-107. https://tidsskrift.dk/tipro/article/view/113104

Markauskaite, L., & Goddyear, P. (2014). Professional Work and Knowledge. I: Billett , S., Harteis, C., & Gruber, H. (red.), International Handbook of Research in Professional and Practice-based Learning (s. 79-106). Springer.

Nielsen, B. L. (red.) (2020). Læreruddannelsen i VIA – udviklingslaboratorium for god undervisning og uddannelse. VIA University College https://www.via.dk/samarbejde/lulab

Raaen, F. D., & Thorsen, K. E. (2020). Student teachers’ conditions for professional learning on and across the learning arenas of teacher education. Nordic Journal of Comparative and International Education, 4(3-4), 105-116. https://doi.org/10.7577/njcie.3736

Rosholm, K., Iversen, S. N., Bock, K., & Beck, M. (2020). Ind i lærerfaget – øvebaner og refleksionsrum på 1. årgang. I: Nielsen, B. L. (red.), Læreruddannelsen i VIA – udviklingslaboratorium for god undervisning og uddannelse (s. 62-65). VIA University College.

Ruohotie-Lyhty, M., & Moate, J. (2016). Who and how? Preservice teachers as active agents developing professional identities. Teaching and Teacher Education, 55, 318-327. https://doi.org/10.1016/j.tate.2016.01.022

Staunæs, D. et al. (red.) (2014). Læringslaboratorier og -eksperimenter. Aarhus Universitetsforlag.

Downloads

Publiceret

29-06-2021

Citation/Eksport

Lund Nielsen, B., & Madsen Kvols, A. (2021). Læreruddannelsen som udviklingslaboratorium: - interaktioner, relationer og spændingsfelter på lærerstuderendes vej ind i lærerfaget. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 6(1), 171–190. https://doi.org/10.7146/lup.v6i1.127799