Hvad skal vi med læreruddannelsen?
- om teori- og praksisudfordringer i overgangen mellem læreruddannelse og profession
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v6i1.127787Resumé
Artiklen undersøger lærerstuderendes og nye læreres identitetsarbejde i tilblivelsen som lærere samt hvilke teori/praksis-forståelser, der opstår i processen. Under uddannelsen motiveres de studerende af en forestilling om den gode lærer, og de
beskytt er denne forestilling gennem afstandtagen og selvansvarliggørelse. Som færdiguddannede i en presset hverdag med handletvang vanskeliggøres identitetsarbejdet dog, når de oplever at mått e gå på kompromis med netop denne idé. De nye lærere efterspørger derfor redskaber og en mere virkelighedstro læreruddannelse. Artiklen viser, at de lærerstuderende og nye lærere abonnerer på en professionsforståelse, der handler om viljen til at påtage sig forpligtelser, men ikke på en professionsforståelse, der indbefatt er udvikling af teori og brug af professionsfagligt sprog. De udtrykker primært en dikotomisk teori/praksis-forståelse med en forestilling om, at ”virkeligheden” fi ndes ude på skolerne. Artiklen diskuterer forholdet mellem teori og praksis og foreslår en mindre dikotomisk forståelse af og balance mellem praksisnærhed og praksisfjernhed i såvel læreruddannelse som folkeskole.
The article explores student teachers’ and new teachers’ identity-work and implied theory/practice understandings in the process of becoming teachers. During their education students are motivated by an idea of the good teacher and seek to protect this idea through distancing and self-responsibilization. Having finished education, identity-work is challenged by their discovery of having to compromise such ideas in a demanding and intensified job, and accordingly the new teachers request tools and realistic education. The article shows how student teachers and new teachers express professionalism if understood as a question of wanting to take on responsibilities, but not if understood as a question of developing theory and having a professional language. Students and new teachers primarily operate with a dichotomized theory/practice understanding and think reality equals schools. The article suggests a less dichotomized understanding concerned with connecting theory and practice and striking a balance between being close to and distanced from practice – in schools as well as in teacher education.
Referencer
Afdal, H. W. (2011). Knowledge in teacher education curricula: examining differences between a research-based program and a general professional program. Nordic Studies in Education, 32, 245-261.
Andersen, P. Ø. (2020). Forestillinger om anvendelse inden for professionsfeltet – og om mulige metodologiske konsekvenser. Tidsskrift for professionsstudier, 30(1), 62-71.
Bayer, M. (2017). Person, Pædagogik, profession og forskning. Hans Reitzels Forlag.
Bjerre, J. (2016). Refl eksiv praksislæring mellem mesterlære og formel uddannelse. CEPRA-Striben, (20), 36-41.
Bjørndal, K. E. W., Antonsen, Y., & Jakhelln, R. (2020). FoU-kompetansen til nyutdannede grunnskolelærere – grunnlag for skoleutvikling? Acta Didactica Norden, 14(2). http://dx.doi.org/10.5617/adno.7917
Böwadt, P. R., Pedersen, R., & Vaaben, N. (2017). ”Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn” – om studerendes valg af lærerlivet. Professionshøjskolen UCC.
Böwadt, P. R., Pedersen, R., & Vaaben, N. (2019a). Når verdens bedste job bliver for hårdt – en undersøgelse af, hvordan lærere har det i folkeskolen. Københavns Professionshøjskole.
Böwadt, P. R., Pedersen, R., & Vaaben, N. (2019b). På tærsklen til at blive lærer – Studerendes overvejelser om deres kommende arbejdsliv. Københavns Professionshøjskole.
Böwadt, P. R., Pedersen, R., & Vaaben, N. (2020). Lærere mellem engagement og afmagt. Forskning til skolen. Forlaget UP - Unge Pædagoger.
Böwadt, P. R., Pedersen, R. & Vaaben, N. (2021). Personlig tilblivelse på professionsuddannelserne mellem professionsidealer og selvansvarliggørelse. I: Dahl, K. K. B. (red.), Professionspsykologi (s. 327-348). Aarhus Universitetsforlag.
Carlsen, D., & von Oett ingen, A. (2020). Universitetsskolen – et bud på en didaktisk orienteret forskningsbasering af læreruddannelsen. Acta Didactica Norden, 14(2). http://dx.doi.org/10.5617/adno.7912
Common European Principles for Teacher Competences and Qualifi cations 2010.
Dorf, H. (2018). Skolepolitik og uddannelseskvalitet i Danmark. Aarhus Universitetsforlag.
Dahl, K. K. B. (2020). Mo(ve)ments in professional identification: achieving professional identity and becoming a teacher in Danish and Kenyan teacher education. Compare: A Journal of Comparativ and International Education, 50(1), 123-140.
Danske Professionshøjskoler (2020). Udvikling af læreruddannelsen. Retning, indhold, principper og progression i fremtidens læreruddannelse.
Driver, M. (2009). From Loss to Lack: Stories of Organizational Change as Encounters with Failed Fantasies of Self, Work and Organization. Organization, 16(3), 353-369. https://doi.org/10.1177/1350508409102300
Ekspertgruppen (2018). Kvalitet og relevans i læreruddannelsen. Ekspertgruppens evaluering og
vurdering af læreruddannelsen af 2013. Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Fink, H. (2019). Om teori og praksis, nærhed og fj ernhed. Tidsskrift for Professionsstudier, 29, 6-13.
Heikkinen, H. L. T., Tynjälä, P., & Kiviniemi, U. (2011). Integrative pedagogy in practicum.
Meeting the Second Order Paradox of Teacher Education. I: Mattsson, M., Eilertsen, T.
V., & Rorrison, D.(red.), A Practicum Turn in Teacher Education (s. 91-112). Sense Publishers.
Hovdenak, S. S., & Wiese, E. (2017). Fronesis: vejen til profesjonell lærerutdanning. Uniped, 40(2), 170-184. https://doi.org/10.18261/ISSN.1893-8981-2017-02-06
Humle, D. M., & Frandsen, S. (2017). Organizational identity negotiations through dominant and counternarratives. I: Frandsen, S., Kuhn, T., & Lundholt, M. W. (red.), Counter-Narratives and Organization (s. 105-128). Routledge.
Humle, D. M. (2014). Remembering who WE are: memories of identity through storytelling. Tamara, Journal of critical organizational inquiry, 12(2), 11-24.
Iskov, T. (2020). Læreruddannelsens andenordensdidaktik. Studier i læreruddannelse og -profession 5(1), 92-114.
Jacobsen, B. (1989). Fungerer læreruddannelsen? Undervisningsministeriet.
Jacobsen, G. H., & Komischke-Konnerup, L. (2019). Pædagogisk professionssprog: Hvor blev det af, og hvordan kan det genopdages og videreudvikles? Tidsskrift for Professionsstudier, 15(28), 46-58.
Johansen, M. B. (2017). Teori og praksis i professioner og professionsuddannelser. I: Andersen, P. Ø., & Ellegaard, T. (red.), Klassisk og moderne pædagogisk teori (s. 244-254). Hans Reitzels Forlag.
Jorgensen, E. R. (2005). Four Philosophical Models of the Relationship Between Theory and Practice. Philosophy of Music Education Review, 13(1), 21-36.
Krarup, M. (2017). Frafald og fastholdelse på de danske læreruddannelser. Unge pædagoger, 2, 7-19.
Kunnskapsdepartementet (2017). Lærerutdanning 2025. Nasjonal strategi for kvalitet og samarbeid i lærerutdanningene.
Lindhart, L. (2007). Hvor lærer en lærer at være lærer? Books on demand.
Mattsson, M., Eilertsen, T. V., & Rorrison, D. (2011). What is practice in teacher education?
I: Matt sson, M., Eilertsen, T. V., & Rorrison, D. (red.), A Practical Turn in Teacher Education (s. 1-15). Sense Publishers.
Mintrop, R., & Ordenes, M. (2017). Teacher work motivation in the era of extrinsic incentives: Performance goals and pro-social commitments in the service of equity. Education Policy Analysis Archives, 25(44). 10.14507/epaa.25.2482
Moos, L. (2011). Engagement og afmagt i lærer- og skolelederarbejdet. I: Bovbjerg, K. (red.), Motivation og mismod: Effektiviseringer og stress på offentlige arbejdspladser (s. 183-209). Aarhus Universitetsforlag.
Nielsen, T. K. (2014). Teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne. Et systematisk
review. Aarhus Universitet. Ph.d.-afh andling.
Paaske, K. A., Frederiksen, L. L., & Mølgaard, D. B. (2017). En metasyntese af vejledning i læreruddannelser i Norden. Studier i læreruddannelse og -profession, 2(2), 62-83.
Parsons, T. (1939). Professions and social structure. Social forces, 17(4), 457-467. https://doi.org/10.2307/2570695
Pedersen, R., Böwadt, P. R., & Vaaben, N. (2016). Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen? Professionshøjskolen UCC.
Rose, N. (1999). Governing the Soul. The Shaping of the Private Self. Free Association Books.
Slott ved, M., Foged, S. K., & Nøhr, K. (2019). Læreruddannelsen i et internationalt perspektiv – En litteraturkortlægning. VIVE.
Uddannelses- og Forskningsministeriet (27. nov 2020). Nytænkning af Læreruddannelsen – et ambitiøst udviklingsarbejde. Ref.nr 2020 – 4912.
Vaaben, N., & Bjerg, H. (2019). The Danish school as a haunted house: reforming time, work life and fantasies of teaching in Denmark. Ephemera: Theory and politics in organization, 19(1), 107-128.
Vidø, S., & Marcussen, J. (2002). Det gode lærerliv. Mercuri Urval for Danmarks Lærerforening.
von Oett ingen, A. (2006). Pædagogisk filosofi som reflekteret omgang med pædagogiske antinomier: perspektivering af K. Grue Sørensens filosofiske pædagogik. Forlaget Klim.
von Oett ingen, A. (2007). Pædagogiske handlingsteorier i differencen mellem teori og praksis. I: von Oett ingen, A., & Weidemann, F. (red.), Mellem teori og praksis: Aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser (s. 17-52). Syddansk Universitetsforlag.
von Oett ingen, A., & Jensen, E. (2017). Hvad skal en læreruddanner vide og kunne for at uddanne lærere? Paideia, 13, 27-39.
Willig, R. (2013). Kritikkens U-vending. Hans Reitzels Forlag.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2021 Forfatter og tidsskrift
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Studier i læreruddannelse og -profession modtager kun manuskripter som ikke tidligere har været publiceret i nordiske tidsskrifter og ikke er samtidigt er indsendt til andre tidsskrifter.
Forfattere giver tidsskriftet ret til første publicering og bevarer deres ophavsret.
Udgivne artikler er omfattet af Creative Commons licens CC BY-NC-ND. By (navngivning), NC, (non commerical), ND (no derivatives). Den tillader alene spredning af værket til offentligheden, dvs. downloade og dele dem med andre, så længe dit værk krediteres, ikke ændres eller anvendes komercielt. https://creativecommons.org/share-your-work/).
