Læreruddannelsens rolle i lærerprofessionens historiske tilblivelse

Forfattere

  • Per Fibæk Laursen

DOI:

https://doi.org/10.7146/lup.v6i1.127785

Resumé

Formålet med artiklen er at foretage en tolkning af læreruddannelsens rolle i forhold til lærernes og skolens historiske tilblivelse med udgangspunkt i begrebet om didaktiske revolutioner. Første didaktiske revolution, opfi ndelsen af undervisning, skabte hverken lærerstand eller -uddannelse, da undervisningen blev varetaget af den gejstlige stand. Under anden didaktiske revolution omkring år 1800 spillede læreruddannelsen en central rolle i tilblivelsen af den danske lærerstand, som afløste degnene som undervisere, og som fi k en social placering uden for den gejstlige stand. En selvstændig lærerstand med undervisning som hovedbeskæftigelse og med kompetencer fra en læreruddannelse blev udviklet samtidig med skabelsen af en planmæssig undervisning i strukturerede skolemæssige rammer og med regelmæssig skolegang fra elevernes side, hvilket var det centrale i anden didaktiske revolution. Under tredje didaktiske revolution fra omkring 1960 spillede læreruddannelsen en tilsvarende central rolle i lærererhvervets transformation fra stand til profession, hvilket var med til at muliggøre reformpædagogikkens modernisering af folkeskolen.

The primary role of teacher education for the historical creation of teachers and school is that it contributes to the development of teachers as a societal group with specific competencies and identity and with the ability to influence the develop ment of the school. In this article, this role is analyzed using the concept of didactic revolutions. The first didactic revolution, the creation of teaching and school, did not lead to neither teachers’ trade nor teacher education because teaching was done by the clergy. Around the year 1800 during the second didactic revolution, teacher education played a central role in the creation of the Danish teachers’ trade, which replaced the clerks in schools, and which had a social position outside the clergy. An independent teachers’ trade with teaching as their main work and with competencies from a teacher education was a prerequisite for the creation of planned teaching in structured school framework and with regular schooling on the part of the pupils. From around 1960 during the third didactic revolution, teacher education played a similar central role in the transformation of the teachers’ trade into a profession, which developed the school inspired from progressive educational ideas.

Referencer

Bosch, R. (2020). Historisk materialisme. Materialistisk historieteori under postmodernismens hegemoni. Frydenlund.

Braad, K. (2008). Er teori praktisk? En historisk undersøgelse af teori, praksis og praktik i læreruddannelsen, med særlige nedslag i læreruddannelserne fra 1894 og 1966. Ph.d.-afhandling. DPU.

Christensen, D. C. (1981). Lærerinteresser og læreruddannelse – en analyse af

læreruddannelsesloven af 1966. Uddannelseshistorie 1981 (s. 51-103).

Coninck-Smith, N. de, Rasmussen, L. Rosén, & Vyff , I. (2015) Da skolen blev alles. Tiden efter 1975. Dansk Skolehistorie, bd. 5. Aarhus Universitetsforlag.

Danmarks Lærerforening (1974). Lærerne og folkeskolen gennem 100 år, DLF 1874-1974.

Gordon, R. J. (2016). The Rise and Fall of American Growth: The U.S. standard of living since the Civil War. Princeton University Press.

Kampmann, T. (1991). Kun spiren frisk og grøn. Læreruddannelse 1945-1991. Odense Universitetsforlag.

Krogh-Jespersen, K. (2003). Læreruddannelse – en professionsrettet uddannelse. Århus Dag- og

Aftenseminarium.

Krogh-Jespersen, K. (2017). Lærerarbejdets deprofessionalisering – i en uhellig alliance mellem læreruddannelsesreformen af 2012 og folkeskolereformen af 2013. www.folkeskolen.dk/620976.

Larsen, C. (2005). Nedlæggelser og stilstand – læreruddannelsen ca. 1820 til 1860. I: Braad, K. B., Larsen, C., Markussen, I., Nørr, E, & Skovgaard-Petersen, V., – for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder (s. 133-178). Syddansk Universitetsforlag.

Larsen, C. (2018). Læreren som landmand. Skoleloddens historie 1780-1900. Erhvervshistorisk Årbog, 67(2),1-47.

Laursen, P. Fibæk (1976). Læreren fra degn til lønarbejder. Læreruddannelse og didaktik. Roskilde Universitetsforlag.

Laursen, P. Fibæk, Weber, K., Moos, L., & Olesen, H. S. (2005) Professionalisering. En grundbog. Samfundslitteratur.

Laursen, P. Fibæk (2020). Didaktiske revolutioner. Undervisningens historie. Hans Reitzels Forlag.

Markussen, I. (2005). Læreruddannelsens første tid – 1791 til ca. 1830. I: Braad, K. B.,

Larsen, C., Markussen, I., Nørr, E, & Skovgaard-Petersen, V., - for at blive en god lærer.

Seminarier i to århundreder. Syddansk Universitetsforlag.

Mejding, J. (1994). Den grimme ælling og svanerne? Om danske elevers læsefærdigheder. Aarhus Universitetsforlag.

Nielsen, K., Nielsen, H., & Jensen, H. Siggaard (2005). Skruen uden ende: den vestlige teknologis historie. Erhvervsskolernes Forlag.

Nørgaard, E. (1977). Lille barn – hvis er du? En skolehistorisk undersøgelse over reformbestræbelserne inden for den danske folkeskole i mellemkrigstiden. Gyldendal.

Schwab, K. (2017). Den fjerde industrielle revolution. Gyldendal.

Søndergaard, J., Andersen, M. B., Bonde, K., & Egelund-Müller, A. (2019). Lærerkvalitet og folkeskolen. Deloitte og Kraka.

Uddannelsesministeriet (2012). En læreruddannelse der løfter folkeskolen. www.ufm.dk/pressemedelelser/2012/en-laereruddannelsder-lofter-folkeskolen

Undervisningsministeriet (2019). Kompetencedækningen i folkeskolen 2018/19 er steget med 0,9 procentpoint. www.uvm.dk/191011.

Downloads

Publiceret

29-06-2021

Citation/Eksport

Fibæk Laursen, P. (2021). Læreruddannelsens rolle i lærerprofessionens historiske tilblivelse. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 6(1), 033–050. https://doi.org/10.7146/lup.v6i1.127785