Læreruddannelsens vidensgrundlag efter reformen

  • Jørn Bjerre, lektor DPU, Aarhus Universitet
  • Hans Dorf, lektor emeritus
Nøgleord: Vidensgrundlag, viden, kompetence, performance, Bernstein, læreruddannelse, reform

Resumé

Med udgangspunkt i Basil Bernsteins teori om viden, kompetence og performance,
diskuterer artiklen det, den betegner som læreruddannelses vidensgrundlag. Det
konkrete udgangspunkt er bekendtgørelsen for uddannelseselementet Almen
undervisningskompetence (fra 2013-reformen), som sammenlignes med det tilsvarende
fag i den tidligere læreruddannelse, Almen didaktik. Via denne sammenligning
argumenteres der for, at læreruddannelsens vidensgrundlag ikke har bevæget
sig i retning af det øgede fokus på kompetence, som ligger i uddannelsens aktuelle
selvbeskrivelse – men derimod har bevæget sig i retning af et øget fokus på performance.
Videre argumenteres der for, at det fokus på generiske kompetencer, som
tilstræbes via bevægelsen mod kompetencer, ikke vil kræve mindre, men et større
fokus på domænespecifi k viden.

Referencer

Afdal, H.W. (2012). Knowledge in teacher education curricula. Examining diff erences
between a reseach-based and a general professional program. Nordic Studies in Education,
32(3-4), 245-261.
Andersen, T., & Hansen, M.E. (2017). Evaluering af kompetencemålstyringen af læreruddannelsen.
København: Teknologisk Institut.
Ball, S. (2003). The teacher’s soul and the terrors of performativity. Journal of Education
Policy, 18(2), 215-228.
Bereiter, C. (2002). Education and Mind in the Knowledge age. Mahwah, New Jersey: Lawrence
Erlbaum Associates.
Bereiter, C., & Scardamalia, M. (1998). Beyond Bloom’s Taxonomy: Rethinking knowledge
for the knowledge age. I: Hargreaves, A., Lieberman, A., Fullan, M., & Hopkins, D.
(red.), International handbook of educational change (s. 675-692). New York: Kluwer Academic
Publishers.
Bernstein, B. (2000 [1996]). Pedagogy, Symbolic Control and Identity. Oxford: Rowman & Littlefi
eld Publishers.
Bernstein, B. (1999). Vertical and Horizontal Discourse. An essay. British Journal of Sociology
of Education, 20(2), 157-173. [På dansk i: Bernstein, B. (2001). Pædagogik, diskurs og magt.
København: Akademisk forlag.]
Bjerre, J. (2018). Viden, virkelighed og curriculum: Michael Youngs pædagogiske sociologi.
Akademisk kvarter, 17, 97-111.
Bjerre, J. (2016). Refl eksiv praksislæring mellem mesterlære og formel uddannelse.
Cepra-striben, 20, 36-41.
Borgnakke, K. (2014). Har lærerfagligheden en baggrundsviden? Gjallerhorn, Tidsskrift for
profressionsuddannelserne, 18, 84-97.
Callewaert, S. (2001). På vej mod en generel teori om professionel viden og handlen. I:
Pedersen, K.A. (red), Praktikker i uddannelse og erhverv. København: Akademisk Forlag.
Censorformandskabet for læreruddannelsen (2017). Årsberetning 2016-2017. Lokaliseret
den 3. juni 2019 på: htt p://laerercensor.dk/att achments/article/215/2017.aarsberetning.
laerer.pdf
Danmarks Evalueringsinstitut (2018). Indhold og faglige krav i læreruddannelsen. Delanalyse
1a i evalueringen af læreruddannelsen. København: Danmarks Evalueringsinstitut.
Dewey, J. (2005). Demokrati og uddannelse. Aarhus: Forlaget Klim.
Dorf, H. (2018). Skolepolitik og undervisningskvalitet i Danmark. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Dreyfus, H.L. (2002). Intelligence Without Representation – Merleau-Ponty’s Critique of
Mental Representation. The Relevance of Phenomenology to Scientifi c Explanation.
Phenomenology and the Cognitive Sciences, 1(4). Dordrecht: Kluwer Academic Publishers.
Durkheim, E. ([1922]1995). Education et sociologie. Paris: Presses Universitaires de France.
Ekspertgruppen (2018). Kvalitet og relevans i læreruddannelsen. Ekspertgruppens evaluering og
vurdering af læreruddannelsen af 2013. København: Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Eriksen, F.H. (2009). Lærerfaglighed. Gjallerhorn. Tidsskrift for profressionsuddannelserne, 8,
22-51.
Hermann, S. (2016). Hvor står kampen om dannelsen? København: Informations Forlag.
Morisano, D., & Locke, E.A. (2013). Goal Sett ing and Academic Achievement. I: Hatt ie, J., &
Anderman, E. A. (red.), International Guide to Student Achievement. New York: Routledge.
Nielsen, B. (1973). Praksis og kritik. København: Christian Ejlers Forlag.
Polanyi, M. ([1966] 1983). The Tacit Dimension. Gloucester MA: Peter Smith
Rambøll (2018). Kvalitet i undervisningen på læreruddannelsen. Delanalyse 2 i evalueringen af
læreruddannelsen. København: Rambøll.
Regeringen (2012). Aftaletekst. Reform af læreruddannelsen. København: Forligskredsen bag
læreruddannelsen.
Tricot, A., & Sweller, J. (2014). Domain-Specifi c Knowledge and Why Teaching Generic
Skills Does Not Work. Educational Psychology Review, 26, 265–283.
Uddannelses- og forskningsministeriet (2015). Bekendtgørelse 1068 om uddannelsen til professions-
bachelor som lærer i folkeskolen. København: Uddannelses- og forskningsministeriet.
Vejleskov, H., & Winther-Jensen, T. (2017). De pædagogiske fags grundlag og anvendelse.
Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Weinert, F. (2001). Qualifi kation und Unterricht zwischen gesellschaftlichen Notwendigkeiten,
pädagogischen Visionen und psychologischen Möglichkeiten. I: Melzer, W., &
Sandfuchs, U. (red.), Was Schule leistet. Funktionen und Aufgaben von Schulen. Weinheim:
Juventa Verlag.
Young, M. (2007). Bringing Knowledge back in. From social constructivism to social realism in the
sociology of Education. London: Routledge.
Young, M. (2010). Alternative Educational Futures for a Knowledge Society. European Educational
Research Journal, 9(1), 1-12.
Young, M. (2011). What are Schools for? Educação, Sociedade & Culturas, 32, 145-55.
Publiceret
2019-12-20
Citation/Eksport
Bjerre, J., & Dorf, H. (2019). Læreruddannelsens vidensgrundlag efter reformen. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 4(1), 182-206. Hentet fra https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117987
Sektion
Artikler udenfor tema