”Being among the stars”: Et feministisk-posthumanistisk perspektiv på det multiplanetære menneske

Resumé

I en tid hvor rumudforskning i stigende grad bliver underlagt kommercielle logikker, alt imens konsekvenserne af ekstraktiv kapitalisme på Jordens økosystemer bliver stadig mere tydelige, er det nødvendigt, at feministisk forskning også bidrager til samtalen om vores relationer til de mere-end-menneskelige verdener ”out there”, som nu af nye, private rumfartsvirksomheder bliver iscenesat som en lovende ny ”frontier”. Med den erkendelse som udgangspunkt, søger vi i denne artikel at udvikle et feministisk-posthumanistisk perspektiv på den SpaceX-drevne mission om at gøre mennesket til en multiplanetær art gennem Mars-kolonisering. I artiklen undersøger vi, hvordan mennesket forestilles som multiplanetær art gennem SpaceX’ formidling af dets Mars program og argumenterer for, at det multiplanetære menneske forestilles ud af tre overordnede linjer: 1) Multiplanetaritet som risikohåndtering  2) multiplanetaritet som ”livets gave” og 3) multiplanetaritet som en del af et attraktivt menneskeligt liv i ikke bare den globale, men også galaktiske elite – en idé, der i disse fremstillinger har umiddelbare effekter på det jordiske liv gennem sin affektive kraftfuldhed og evne til at cirkulere optimisme, produktivitet og håb for en fremtid som måske – måske aldrig – materialiserer sig. På den måde viser vores studie, at SpaceX’ forestillinger om multiplanetaritet bygger på opretholdelsen og mobiliseringen af naturkulturelle skillelinjer og animacitetshierarkier gennem antropocentriske, biopolitiske og imperialistiske tænkemåder: Mulitplaneratitet opstår som en redningskrans – ikke så meget for faktiske mennesker, der er truet af klimakatastrofe, men for en særlig måde at leve på, rodfæstet i vestlig forbrugskultur.