BAG SKÆRMEN PÅ EN DIGITAL PLATFORM

Kunstfærdigt integrationsarbejde og nye samarbejdskonstellationer

Resumé

I denne artikel undersøges det manuelle og algoritmiske arbejde, der foregår bag skærmen på en digital platform, som er designet til at afhjælpe og forebygge ensomhed. Platformen udbydes til kommuner af en privat virksomhed og finansieres af kommunerne via et abonnement, som giver kommunens borgere fuld adgang til at oprette sig som brugere og benytte platformen gratis. Baseret på en etnografisk undersøgelse af virksomheden, kommuner og brugere ser vi nærmere på det omfattende og usynlige arbejde, der foregår bag skærmen på Venskabsportalens brugergrænseflade og viser, hvordan dette arbejde artikuleres og mobiliseres manuelt såvel som digitalt via algoritmer. Konkret viser dette arbejde sig gennem et omfattende manuelt og digitalt screeningsarbejde samt online og offline promoveringen af platformen. Vi viser, hvordan det er en krævende og omfattende proces, som er rettet mod, at brugere er aktive på platformen, at de får svar, at de har tillid til den, samt at kommunerne forbliver tilfredse med samarbejdet. Hermed udfordres forståelsen af platformen som neutral, automatisk og teknisk, og den fremstår i stedet som en skrøbelig anordning af forbindelser mellem mennesker og teknologi, som kontinuerligt skal vedligeholdes for ikke at bryde sammen. Vi viser, hvordan der opstår et paradoksalt forhold til teknologien, når Venskabsportalen på den ene side mobiliserer en forestilling om platformen som en teknologi, der er i stand til at fungere automatisk, og på den anden side må indgå i et krævende usynligt integrationsarbejde for at få den til at indfri de forventninger, kommunerne har til platformen. Hermed opretholdes forestillingen om teknologien som et teknisk og neutralt værktøj, som på ironisk vis både udgør en forudsætning og en mulig trussel for virksomhedens forretningsmodel. Herudover peger vi på, at der er et tillidsparadoks iboende i platformen, hvor screening og justering af indhold på en og samme tid er afgørende for at opretholde platformen som et trygt rum, hvor brugerne ikke oplever negative reaktioner på deres sårbarhed og åbenhed, men at virksomheden samtidig risikerer at bryde den tillid ved at redigere for meget i indholdet og hermed blive for synlig over for brugere og kommuner.

Søgeord: privat-offentligt samarbejde, digitale platforme, ensomhed, digital etnografi, digital infrastruktur, kunstfærdigt integrationsarbejde