INNOVATION I KULTURØKOLOGIER

Resumé

Hvilken slags innovation bliver robotter til, når de bliver implementeret i vores hverdagsliv? Robotteknologi udfordrer gængse begreber om innovation som noget absolut. Innovation betegner i denne artikel et relationelt forhold mellem det, at ideer, teknikker og teknologi på den ene side er nye, og på den anden side, at ideer, teknikker og teknologi bliver genkendt som værdifulde innovationer. Robotter bliver genkendt som innovation i lokale kulturøkologier forstået som menneskeskabte miljøer, hvor materialiteter og mennesker danner alliancer og kæmper om, hvad der kan ses som „innovation“ i praksis. Robotteknologi i praksis er ofte langt fra de forestillinger om, hvad robotter er og kan, der sælges af kommercielle virksomheder og præsenteres i medieindustrien. Forfatteren skelner mellem praksisdrevet innovation, hvor erkendelsen af nyskabelser udspringer af den praksis, innovationen finder anvendelse i, og Triple Helix-drevet innovation, der er en professionelt styret innovation, der implementeres i andre menneskers praksisliv ud fra et samspil mellem industri, stat og forskning. Anvendelse af robotter kan være både praksisdrevet og Triple Helix-drevet. Den analytiske skelnen mellem praksisdrevet og Triple Helix-drevet innovation har den fordel, at det gør det muligt at identificere en forskel på de mennesker, der oplever robotternes direkte indvirkning på deres praksis i en eksisterende kulturøkologi, og de mennesker, der fra deres placering på universiteter, i industrier eller i regeringer ser samme praksis udefra.

Søgeord: sociale robotter, teknologi, innovation, kulturøkologi