Resumé
I årene efter anden verdenskrig truede tuberkulose med at antage epidemiske proportioner,
ikke mindst i Afrika, Asien og Latinamerika. I den situation valgte WHO – ansporet af et skandinavisk vaccinationsinitiativ – at anbefale den kontroversielle BCG-vaccine. Ført i 1959 foretog WHO en systematisk undersøgelse af de tilgængelige og modstridende oplysninger om vaccinens effektivitet. I undersøgelsen nedprioriterede WHO imidlertid oplysninger, der stillede spørgsmål ved vaccinens værdi i bekæmpelsen af tuberkulose og fortsatte ufortrødent med at anbefale vaccinen. Artiklen illustrerer, hvordan fornemmelsen af at stå over for en epidemi tvang WHO til at handle på utilstrækkeligt grundlag, men også medicinsk stædighed og institutionel inerti.
