Evidenssproget: Om sprog, viden og virkning i forebyggelse

Resumé

Inden for den kliniske medicin er effektevalueringer og et dertilhørende ideal om evidensbaseret praksis en fremherskende måde at vurdere og reflektere over praksis, som i disse år er ved at sprede sig til andre af velfærdsstatens områder. Det gælder ikke mindst forebyggelsen. Denne artikel ser nærmere på de forestillinger, der knytter sig til effektevalueringer og evidensbaseret praksis. Jeg undersøger, hvilke konsekvenser det har haft i kommunale forebyggelseskredse, at det særlige specialistsprog, jeg kalder evidenssproget, har fået en stigende udbredelse og anerkendelse. På baggrund af etnografisk feltarbejde med kommunale forebyggelsespraktikere (nærmere betegnet deltagelse ved en række møder og seminarer), samt en analyse af udvalgte rapporter om evidens i forebyggelse, diskuterer jeg, hvordan der med evidenssproget breder sig nogle specifikke forestillinger om viden og virkning. Jeg argumenterer afslutningsvis for, at evidenssproget og de dertilhørende forestillinger har nogle uhensigtsmæssige virkninger for relationen mellem forskning og praksis.