Mad, kontrol og subjektivitet

Resumé

I bogen Liquid Life gør Zimunt Bauman den interessante observation at selv om bestseller listen i USA ændrer sig hver uge, er der altid to typer af bøger, som ufravigeligt findes på listen: kogebøger, som tilbyder lækre og forførende retter og diæt manualer, som tilbyder forskellige regimer til at opnå slanke og nydelige kroppe (2005: 89). Man skal ikke åbne mange aviser og blade i dagens Danmark førend man er klar over at mad også er et allestedsnærværende tema i den offentlige diskurs herhjemme og at mad både knytter an til en forestilling om kulinarisk nydelse som en rundbestanddel i et lykkeligt liv, og som et middel til at opnå en sund krop. I mediebilledet er kokke som Camilla Plum, Claus Meyer og Jamie Oliver vor tids stjerner, der inspirerer til at afprøve nye og inspirerende opskrifter, og hvis man bekymrer sig om, hvordan man skal kombinere de kulinariske udfoldelser med en sund krop, kan man lade sig inspirere af livsstilsprogrammer som Praxis og Livet er Fedt. Også i den offentlige forebyggelsesstrategi finder vi en allestedsnærværende diskurs om mad. For sundhedens skyld opfordres danskerne til at spise seks stykker frugt og grønt om dagen, spise fisk to gange om ugen og nøjes med 5 genstande om dagen og ½ liter saftevand om ugen. Mad-indtag skal måles, vejes og kontrolleres – af hensyn til folkesundheden. Budskaberne der kobler mad til nydelse og mad til selvkontrol er overalt. I kampagner og reklamer, i tv-programmer, aviser og ugeblade.

Spørgsmålet for denne artikel er hvordan forbrugere navigerer mellem disse to så tilsyneladende kontrasterende tilgange til mad og spisning. Baggrunden er en etnografisk Baggrunden er en etnografisk undersøgelse blandt danske forbrugere om deres forbrug af fødevarer og opfattelser af sundhed. Vi var stærkt forundrede over ovenfor beskrevne dobbelttydighed i den offentlige diskurs om mad og sundhed, og lige så stærkt inspirerede af tidligere forskere, herunder særligt Gregory Bateson og Niklas Rose. Vi forventede på den baggrund at møde mennesker som var ofre for urimelige krav om selvkontrol, og som kæmpede en kamp for at navigere inden for to modsatrettede diskurser om kost. Vores forforståelse blev imidlertid gjort til skamme. For det vi primært så, var ikke mennesker som kæmpede urimelige kampe. I stedet så vi mennesker som skabte sig selv i samfundets spejl på befriende og uventede måder. Og derfor er denne artikel blevet det den er: en granskning af de forskelligartede måder 34 danskere forbinder mad, selvkontrol og subjektivitet anno 2009.