Tro og helbred. Teologiske perspektiver på religiøs 'coping'

Resumé

For ikke længe siden var det en udbredt holdning, at religiøse forhold faldt udenfor sundhedssektorens genstandsfelter. I dag er billedet vendt. Der er en voksende anerkendelse af, at eksistentielle overvejelser og tro betyder meget ved sygdom, og at denne betydning må inddrages i sundhedsvidenskabelig forskning. Artiklens formål er at give et kort overblik over grundene til den genfundne dialog mellem teologi og sundhedsvidenskab for dernæst at præsentere teologien bag religiøs ’coping’: religiøse overvejelser under krise kan føre til positive og negative resultater på mindst tre områder 1. ved analyse af sygdommens årsag, 2. bearbejdning af den krise, som sygdommen udvirker og 3. beslutninger om intervention. Det er således af stor betydning, at religiøse mennesker, der rammes af sygdom eller traumatiske oplevelser, får den rette vejledning og støtte fra fagfolk både i sundhedssektoren og den religiøse sektor. Sådan bistand kan fremmes ved konstruktiv integration af viden og erfaring mellem lægevidenskab, psykologi og teologi, uden at det behøver at gå ud over religiøse sandhedsspørgsmål eller sundhedsvæsenets objektivitet.