Resumé
I midten af 1980erne begyndte antropologer at undersøge det narrative og dets relation til lidelse og helbredelse i biomedicinsk behandlings kontekst. Denne narrative udvikling giver antropologer mulighed for at udforske lidelse fra forskellige perpektiver, for at kriti-sere vestlig biomedicin og for at undersøge de skjulte kræfter i biomedicinens praksis. Denne artikel skitserer fem vigtige områder, hvor det narrative er blevet sat i forbindelse med helbredelse i vestlig biomedicin. Ud fra analyse af en konkret klinisk interaktion argu-menteres for, at en undersøgelse af narrativ handling giver antro-pologer et godt udgangspunkt for at deltage i det bredere tvær-faglige anliggende at gøre biomedicinsk diskurs og praksis mere men-neskelig.
