En metode der gives videre: Jeppe Rønde om sin film Bridgend og bølger af selvmord i Wales

Resumé

I 2008 læser den danske filminstruktør Jeppe Rønde i Politiken om en epidemi af selvmord blandt unge i byen Bridgend i Wales. Igennem fem år besøger han byen og kommer tæt på den gruppe af unge, hvori selvmordene foregår, samtidig med at han løbende omsætter denne research til et filmmanuskript. Det er der kommet en rystende barsk og smuk film ud af, som ikke giver lette forklaringer på selvmordsbølgen eller epidemien, men som giver en indsigt i det uforklarlige og processer omkring social smitte, som det opleves af de involverede. Lone Grøn så filmen i foråret 2015 og blev slået af de sammenfald, der var mellem Jeppe Røndes perspektiv på selvmordsepidemien og forsøget på at udvikle en fænomenologi om social smitte, som hun selv og Lotte Meinert var i gang med sammen med forskere fra USC og UCLA, Los Angeles (Meinert og Grøn in press). Dette sammenfald skyldes sandsynligvis Røndes tilgang, der minder om det etnografiske feltarbejde. Gennem fem år fulgte han den gruppe af unge, hvori selvmordene foregik, og han skildrer i filmen begivenhederne solidarisk fra deres perspektiv. Men der er også andre sammenfald mellem de antropologiske pointer, som Meinert og Grøn fremhæver i deres fænomenologiske analyser (ibid) og Jeppe Røndes film. En fællesnævner er ubestemtheden i kausale relationer. Jeppe Rønde afviser både i interviewet og i filmen, at besvare spørgsmålet om hvorfor selvmordene skete med et enkelt svar. Men som i Meinert og Grøns fænomenologi omkring social smitte spiller relationer en central rolle: Familierelationer og venskabsrelationer - både dem, der udleves og definerer os, og dem, der glimrer ved deres fravær – er afgørende i forståelsen af dynamikker omkring udbredelsen af selvmord. Sidst spiller omgivelserne, landskabet, udkantsbeliggenheden en stor rolle i Røndes film. Den måde, hvorpå omgivelser kan sive ind i mennesker og relationer, er noget, som også bliver fremhævet gennem Meinert og Grøns brug af begrebet social kontaminering.

Lone Grøn mødte Jeppe Rønde til en samtale for at høre hans egne ord og overvejelser om social smitte. Samtalen kom til at handle om det ubegribelige, om ordenes magt, om at miste sig selv i andre, om landskabet som aktør. Og om vigtigheden af at tale åbent om selvmord. Vi viderebringer her interviewet i en let redigeret form, i håbet om at bibeholde det perspektiv en kunstner kan give på social smitte og for at sætte fingeren på noget af det, som kan være problematisk ved at italesætte sådanne fænomener.