Depression: Giver diagnosens tilgang mening?

Resumé

Videnskabens forståelse af depression kan deles ind i to forskellige tilgange. Den ene finder vi i psykiatrien, den anden i samfundsvidenskaben. I udgangspunktet fungerer begge tilgange som moddiskurs til hinanden. Hvor psykiatrien søger forklaringer i biologiske vilkår, søger samfundsvidenskaben svar i det kulturelle og sociale. Parallelt med videnskabens diskussioner af depression kan der desuden iagttages en ’hverdagsdiskurs’, som på afgørende punkter synes at adskille sig både fra psykiatriens og samfundsvidenskabens. I ’hverdagsdiskurser’ synes depression ikke alene eller først og fremmest at være forbundet med ’det sygelige’, men det kan også henvise til ’det raske’. ’Hverdagsdiskursers’ lægforståelse af depression synes på den måde at kunne tilbyde perspektiver, som rækker ud over psykiatriens og samfundsvidenskabens gennemgående tilgange til depression.

Depression: Do diagnostic approaches make sense?

Scientific understanding of depression can be divided into two different approaches. The one can be found in psychiatry, the other within social science. At the outset, the two approaches function as counter discourses. Whereas psychiatry seeks explanations in biology, the social scientific approach seeks explanations in culture and society. Alongside scientific discussions of depression a ‘commonplace’ discourse can be delineated which at decisive points seems to differ from both psychiatry and social science. In ‘commonplace’ discourse 174 Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 25, 173-182 depression seems neither solely nor foremost associated with ‘illness’, but can also signify ‘the healthy’. Laymen understandings of depression in ‘commonplace’ discourse therefore allow for the inclusion of perspectives that transcend standard approaches to depression within psychiatry and social science.