Nutidig mental sundhedsfremme i et historisk Mind-Cure perspektiv

  • Karen Wistoft
Nøgleord: Mind-Cure, sundhedspædagogik, mindfulness, religiøs coping, optimisme, læring

Resumé

Mental sundhedsfremme og dertil knyttede metoder er i stærk vækst i velfærdssamfundet. Mental sundhed er dog ikke et nyt fænomen. Ved begyndelsen af det tyvende århundrede fremhævede Mind-Cure-bevægelsen i USA den helbredende kraft af positive følelser og overbevisninger. William James (1842-1910) anså Mind-Cure som en amerikansk pragmatisk drejning af den tids sundhedsfremme hen imod en mere optimistisk orientering i livet, en menneskelig karakter, der kunne opøves. James var fortaler for, at der skulle gennemføres empiriske studier, der kunne afdække effekterne af praktiseringen af Mind-Cure, men kritiserede samtidig Mind-Cure for at være ’halvreligiøs’ med begrænset rækkevidde. Hans hovedkritik var, at Mind-Cure kun var for en bestemt type mennesker, der evnede at organisere sindet, og at Mind-Cure afviste mentale sygdomme, lidelser og basale menneskelige konflikter, hvilket han mente var foruroligende. Artiklen tager afsæt i et sundhedspædagogisk perspektiv og i James’ kritik og giver tre eksempler på nutidig mental sundhedsfremme: mindfulness, religiøs coping og lært optimisme. Herudover diskuteres det, hvorvidt Mind-Cure-traditionen fortsættes med fastholdelse af de begrænsninger, som James noterede. Konklusionen er, at nutidig mental sundhedsfremme nødvendigvis må blive konfronteret med både positive og negative realiteter og finde tilgange, der kan hjælpe mennesker til at opretholde deres vilje til at være – selv under svære, uforanderlige eller begrænsede livsbetingelser.

Publiceret
2014-05-19
Citation/Eksport
Wistoft, K. (2014). Nutidig mental sundhedsfremme i et historisk Mind-Cure perspektiv. Tidsskrift for Forskning I Sygdom Og Samfund, 11(20). https://doi.org/10.7146/tfss.v11i20.17228
Sektion
Originalartikler