Hvorfor akut kræft? Et bud på en epidemisk forståelse af tid og kræft-tendenser i Danmark

Resumé

I 2007 blev den danske regering og Danske Regioner enige om, at kræft skulle behandles som en akut sygdom. Aftalen er beskrevet som en kolossal præstation og succeshistorie, og den udvikling, der gik forud, omtales gerne som en forbrødring, en kulturændring, ja sågar et mirakel.

Det rejser interessante antropologiske spørgsmål om kulturel fortid og kulturel forskel i måden at opfatte og behandle sygdomme på. I denne artikel undersøges derfor, hvad der gjorde det muligt at rammesætte kræft som akut sygdom i Danmark i nullerne.

Artiklen analyserer en række udbredte almene, politiske og videnskabelige argumenter om akut kræft baseret på læsning af litteratur fra perioden samt erfaringer fra forfatterens eget ph.d.-projekt, der startede i 2007 og indskrev sig direkte ind i den centrale diskussion om tid og kræft ved at undersøge sammenhængen mellem ventetid og dødelighed blandt kræftpatienter.

For at forstå de komplicerede biologiske, kulturelle og sociale processer, der tilsammen skabte et øget fokus på tid og kræft, anlægger artiklen et relationelt antropologisk perspektiv, der ser praksis som resultatet af ulige vektorers indflydelse i et bestemt felt. Analysen peger således på, at akut kræft i Danmark var resultatet af øget digital tydelighed (en eksponentiel vækst i numeriske repræsentationer som overlevelsesestimater og ventetidsfrekvenser), magtfulde minder om kræft og øget levealder i en kontekst af kulturel polaritet karakteriseret ved bobleøkonomi og frygtpolitik.