Forsknings kvalitative fundament. Om kvalitativ naturvidenskab og objektivt feltarbejde

Resumé

Med udgangspunkt i det forhold, at naturvidenskabelig metode ofte også er kvalitativ – baseret på formbestemmelse og afhængig af fortolkning – diskuteres nogle af de misforståelser, som af og til præger diskussioner af objektivitet og generalisérbarhed i kvalitativ analyse. Kvalitativ forskning kan bestemmes i relation til en række forskellige videnskabelige ræsonneringsstile, men det er kun få ræsonneringsstile der kan anvendes til at vurdere kvaliteten af kvalitativ forskning. Begrebet objektivitet bestemmes med inspiration fra Latour som genstandsfeltets mulighed for at yde modstand mod den analytiske ramme. Dette objektivitetsbegreb er fælles for human, social og naturvidenskab og indebærer et radikalt opgør med forestillingen om at kvalitativ metode er mere ’subjektiv’ end kvantitativ metode. Derimod er kvalitativ forskning bedre stillet til at forstå kontekstuelle forhold, herunder forskerens position i forhold til det studerede. Kontekstens rolle hvad angår analysens generelle udsigelseskraft diskuteres i lyset af en skelnen mellem deskriptiv og analytisk kvalitativ forskning, og artiklen argumenterer for, at den grundliggende forskel mellem naturvidenskab og humanvidenskab ikke kan reduceres til forkærlighed for bestemte metoder men primært beror på objektets evne til at reflektere over og reagere meningsfuldt på den menneskelige interaktion, hvori forskningsprocessen indgår. Artiklen afrundes med en diskussion af de seneste tyve års intense interesse for kvalitativ metode og de konsekvenser den har for tværfagligt samarbejde på tværs af ræsonneringsstile indenfor sundhedsforskning.