Rum til omsorgens sprog: Flersprogethed og ældrepleje i Danmark

Resumé

En stadig større andel af elever og medarbejdere i ældreplejen i Danmark har migrantbaggrund. Mangel på arbejdskraft har ført kommuner til aktivt at rekruttere til SOSU-uddannelserne og faglært arbejde i ældreplejen blandt herboende migranter. Litteraturen om migration og ældrepleje i en nordisk velfærdsstatssammenhæng fokuserer primært på konstruktioner af omsorgsarbejdernes ’andethed’, både i positiv og negativ forstand, og hvilken betydning dette har for dennes arbejdsvilkår og trivsel. Men hvilken betydning har flersprogetheden, herunder omsorgsarbejderes udfordringer med majoritetssproget, for omsorgsarbejdet og relationen til de plejekrævende ældre?

I denne artikel undersøger vi på baggrund af etnografisk datamateriale de relationelle og intersubjektive rum, der bliver til i mødet mellem SOSU-elever med migrantbaggrund og plejekrævende ældre på plejecentre og i hjemmeplejen i tre danske kommuner. Fokus er på potentielle skift i ‘omsorgshensyn’ (Law 2010) og hermed den ’produktive praksis’ (Buch 2018), der ligger i udfordringer og misforståelser i kommunikationen mellem eleven og den ældre. Ved at sætte sproglig kommunikation i forgrunden og samtidig undersøge omsorgens praksis og affekt i konkrete situationer viser vi, hvordan sproglige udfordringer og misforståelser udgør, hvad vi betegner, produktive ’sprækker’ i interaktionen mellem plejekrævende ældre og SOSU-elever med migrantbaggrund. Disse ’sprækker’ muliggør eller ligefrem fordrer, at både omsorgsarbejdere og ældre borgere indtager anderledes roller og positioner. Artiklen viser dermed, hvordan begge parter forhandler spændinger og tvetydighed i omsorgssituationen, og hvordan omsorgens produktive praksis ligger i de forskydninger, der sker i relationer og selvforståelse blandt både ældre og elever.